Anonym skriver:
Hej.
Jeg er gravid med min eks kæreste gennem 5 år. Da jeg blev gravid udløste det en del problemer for os, da han IKKE ville have det, og jeg var modsat meget glad.
Vi har haft et turbolent forhold, hvor vi har slået op massere af gange (dog kun et par timer af gangen, og aldrig ment noget med det), og haft en del utroskab som startede da jeg, efter vi havde kommet sammen et halvt år fik en abort, og derefter fik en depression som gjorde at jeg ikke havde lyst til at gå i seng med ham, og han så det som at jeg var på vej ud af forholdet, så han var mig utro.
Når, men da jeg fik en abort dengang havde jeg sagt at jeg ALDRIG ville igennem det en gang til.
Så skete det at jeg blev gravid, og det udløste en del tårer fra ham, som så blev til trusler, og siden vold, psykisk men også en smule fysisk i form af kvælertag og truende adfærd når han opsøgte mig på mit arbejde. Han var bange for at hans forældre og venner skulle finde ud af at han havde et barn udenfor ægteskabet, bange for at han skulle betale penge osv.
Han truede mig over telefonen, både mig, mit ufødte barn, min familie, selv min hund kom med i truslerne. Efter 4-5 måneder med trusler en gang om ugen, fik jeg endelig skiftet nr og lovet ham at han ikke skulle komme til at høre mere fra mig, hverken mht. børnebidrag eller faderskab (for min egen sikkerhed, ikke for at glæde ham!), og det var en skøn tid hvor jeg ikke hørte noget for ham.
Nu har han så valgt at kontakte min bror over sms i forgårs.
"Hej. Sig til *** hun skal kontakte mig i morgen. Hilsen *** det er vigtigt."
Det gjorde mig meget ked af det, da jeg endelig troede jeg var sluppet fra ham. Jeg fik det at vide i går af min bror, og valgte så at kontakte ham i dag over nettet, hvor han sagde at han gik til psykolog og psykologen sagde at han havde 2 personligheder, en normal som han var nu og en når det slog klik. Og virkede lidt truende ved at fortælle at han havde betroet sig til en af hans venner og de ville sammen løse problemet, han ventede bare på det rette tidspunkt.
Jeg valgte så at fortælle ham at jeg havde født for tidligt i uge 24 pga. stress, og barnet var dødfødt. Han troede ikke på mig i starten, men jeg fik ham til at tro på mig.
Gjorde jeg det rigtige?
Der er mange flere eksempler på at han ikke fungerer helt normalt, eksempler i vores forhold hvor han har slået sig selv i hovedet i afmagt, slået mig og bagefter grædt og fortrudt, været mig utro, løjet om alting både overfor mig, hans forældre og hans venner osv., terroriseret mig psykisk da jeg efter aborten tog 20 kg på og kaldt mig tyk og fed og klam osv., kaldt mig luder, men hver gang jeg har villet slå op grædt osv.osv.osv..
Hejsa. Vil på forhånd godt undskylde hvis jeg kommer til at lyde super hård og som en dum møgkælling (er nu egentlig meget rar
)
MEN!!! Synes virkelig ikke du kan være bekendt at lyve om det med at miste et barn, jeg har selv født et dødfødt barn meget tæt på termin og der er virkelig ikke noget der kan ødelægge et menneske mere end at miste sit barn. Sidder virkelig og bliver helt enormt ked af det og sur over at du kan finde på sådan en løgn!!! Der findes mange andre muligheder for at holde sådan en nar til en mand på afstand! Jeg forstår udemærket at du er desperat for at holde ham på afstand, men uhhh, kan ikke lige have måden du har gjort det på.. Hvad så hvis han finder ud af det er en løgn?! Tror du så ikke det bare bliver værre?? Jeg er ikke i tvivl om at du har prøvet at gøre det bedste for dig og dit barn, det må du endelig ikke tro, men synes det er meget tarveligt det du gjort. Ja bare min mening, beklager hvis det støder dig..
