Nå, som en del af jer har fundet ud af, er vi kommet hjem igen fra en fantastisk dejlig ferie!
Det var slet ikke besværligt at have Ida med - nærmere tværtimod men jeg skriver lige nedenfor hvorfor!
Vi kørte søndag formiddag ca. kl. 9.30 efter morgenmaden. Det passede med, at Ida skulle ammes ca. hver anden time, hvor vi andre så også fik strukket ben, tisset og spist osv. Hun sad imellem de to store på bagsædet, så de hjalp med at give hende sutten og snakkede lidt med hende ind i mellem, når hun var vågen. Hun brokkede sig heldigvis ikke over at skulle sidde i stolen i så lang tid.
Først sidst på dagen da vi nåede ned i nærheden af Bremen begyndte hun at brokke sig, men så holdt vi bare en ekstra ammepause, og jeg byttede plads med Oliver, så jeg kunne snakke lidt med hende, så hjalp det.
Vi overnattede lidt efter Dortmund. Jeg havde hjemmefra fundet 3-4 hoteller, som vi kunne være overnatningsmuligheder. Vi fandt det ene, som lå tæt på motorvejen. De havde ingen ledige værelser, men hun ringede til en kollega på et andet hotel, som lå 10 minutter væk, og de havde heldigvis et ledigt værelse. Vi fik værelset ca. kl. 22.30
Jeg var spændt på, om Ida ville sove, nu når hun havde sovet så meget i bilen, men vi slukkede bare lyset og lagde os til at sove, og det gjorde hun også så! Da var klokken blevet lidt over kl. 23...
Ida vågnede kun en enkelt gang, hvor jeg bare ammede hende i sengen, og så sov vi videre til kl. 7.30, og så var det ellers op og få morgenmad og videre mod Frankrig.
Vi fortsatte med at holde pause ca. hver anden time, og der var stadig ingen brok. Vi var heldigvis gode til at tage det i opløbet, for jeg vidste jo, at hun ville blive sulten ca. hver anden time, så når vi kunne se, at hun snart ville vågne og der var gået knap to timer, tog vi bare den næste rasteplads. Jeg tror, det skete to gange, at hun græd i 5-10 minutter og ikke gad tage sutten pga. sult, før vi nåede til en rasteplads, så det synes jeg var godt klaret!
Vi nåede frem kl. 16, og vi havde værelset fra kl. 15, så det var rimeligt godt ramt, ik'?!
Det var et værelse med to dobbeltsenge og en tremmeseng. Det var ikke så stort, men det var fint nok, for vi skulle jo kun sove der. Der var badekar på badeværelset, så Ida nød, når hun skulle i bad, da hun jo kun er vant til det lille badekar hjemmefra!
Vi gik over i Disneyland, så de to store lige kunne nå at prøve et par ting og få nysgerrigheden styret en lille smule. Ved 19.30-tiden fandt vi noget mexicansk buffet-et-eller-andet, men jeg fandt egentligt aldrig helt ud af, hvad de egentlig havde af mad, for nu sagde Ida stop. Hun var skidesur
, da vi fik et bord som selvfølgelig var på 3. sal af restauranten, så der var varmt.
Jeg havde ikke så meget mælk, for jeg havde selv været sulten i et par timer, og hun gad hverken spise eller noget som helst. Jeg skyndte mig at spise et eller andet - jeg kan knap nok huske hvad, men et eller andet skulle jeg jo have for at kunne producere mælk til Ida!
Så jeg grovåd en kæmpetallerken et eller andet for, mens Serdar tog sig af hende. Jeg forsøgte igen at amme, mens han huggede noget i sig. Hun ville stadig ikke spise, så han tog hende nedenunder, mens jeg spiste færdig. Det var lidt synd for de to store også, for de blev jo også urolige på Idas vegne. Samtidig var jeg selv bange for min mælk, for jeg skulle nødig løbe tør midt i Disneyland!
Jeg tror aldrig, jeg har været på en restaurant i så kort tid - det blev til max. 15-20 minutter!
Jeg tror simpelthen hun trængte til ro, for da vi kom hjem til hotellet og ind på værelset, lå vi i sengen, og hun faldt i søvn, mens jeg ammede hende. Det er jo også forståeligt nok efter alt det, vi har slæbt hende igennem. Først den lange køretur, og derefter over i Disneyland, hvor der er musik, mennesker og larm allevegne.
Jeg var spændt på næste dag, om der ville blive noget der, men det blev der heldigvis ikke resten af turen. Temperaturen var perfekt - det var mellem 20 og 25 grader alle dagene. De første dage var det varmest, så der havde hun bare bodystocking på og så et dynebetræk over sig. Temperaturen faldt lidt de sidste par dage, så der havde hun også bukser på. Hun klarede varmen rigtig fint lige bortset fra restaurant-turen, så det var dejligt!
Det geniale ved at have Ida med er, at de har noget der hedder baby switch. Dvs. Serdar, Zilan og Oliver gik hen og stod i kø til den ting, de ville prøve. Imens ammede jeg Ida - jeg fandt bare den nærmeste bænk, og det var aldrig noget problem at finde et sted i skyggen. Når de så havde prøvet tingen, kunne jeg komme foran i køen og samtidig tage ungerne med igen, så de fik altid to ture af alting og skulle kun stå i kø én gang - det synes, de jo var skidegenialt! Det passede altid med, at de kunne prøve en ting, mens jeg ammede, så de slap for at skulle vente på Ida hele tiden.
Vi kunne også godt bære hende en gang imellem, så hun ikke skulle ligge nede i barnevognen hele tiden. Jeg havde købt en solhat, så fik hun bare den den på, og så forsøgte vi at holde hende væk fra solen. Jeg tror, det lykkedes - hun skalder i hvert fald ikke på skuldrene, som jeg gør!
Det gik også fint med at have barnevognen med. De er jo ikke vant til så store vogne sydpå, og jeg så slet ikke andre barnevogne end vores - kun klapvogne. Vi kunne heldigvis fint komme rundt.
Vi skulle heller ikke stå i kø særlig længe. Jeg tror det højeste, vi stod i kø var 20 minutter - ellers var det som regel 10-15 minutter, så vi brugte ikke en masse spildtid på det.
Det passede med hele tirsdagen i Disneyland, onsdag i Disney Studios, torsdag i Disneyland igen, hvor ungerne fik lov at bestemme, hvad de gerne ville prøve igen og så fredag i selve Paris.
Vi ville egentligt have taget toget til Paris, men de strejkede selvfølgelig lige den ene dag, så vi endte med at tage bilen. Det var heldigvis slet ikke så slemt, som vi havde fået fortalt, det ville være, så vi fik da set Eiffeltårnet, Concordepladsen, kørte forbi Louvre osv. Måske fordi vi har været vant til at bo og køre rundt i London, hvor trafikken nærmest er værre.
Lørdag morgen ville vi have været i Disney Studios en sidste gang, inden vi kørte hjemad, men barnevognen kunne ikke være i bussen, der går fra hotellet og derhen, og ungerne ville gerne hjem, så vi droppede det. Vi kørte hjemad kl. 10.30, og var hjemme i Farsø kl. 1.45, så det synes jeg er ret godt klaret. Vi kørte endda lidt forkert, så vi endte med at køre gennem Luxembourg, fordi GPS'en ikke kunne finde ud af det - det kostede lige en ekstra time...vi holdt ikke lige så mange pauser hjemad, men Ida blev selvfølgelig stadig ammet, når det var tid. Det gode var, at fordi vi kørte om aftenen sov hun fra kl. 21.30 til vi var hjemme. Hun er så velopdragen, at hun først begyndte at give sig lidt og komme med lidt lyde lige da vi kørte ind i Farsø. Det er fanme godt timet! Så vel hjemme blev hun ammet kl. 2 og vågnede som hun plejer næste morgen kl. 7. Igår tussede vi bare rundt, og vaskede tøj osv. men hold op hvor var jeg træt efter kun 4½ times søvn, så der er lige lidt, der skal indhentes!
Alt i alt var det bare en kanontur, og man blev nærmest helt nyforelsket, da vi gik inde i Paris langs Seinen osv. Det virker åbenbart også, selv om man har tre børn på slæb!
Ida var bare rigtig god, og på hele hjemturen snakkede vi om, at vi skulle købe en KÆMPE bamse til hende, fordi hun havde været så dygtig. 
Jeg ville til hver en tid gøre det igen, og vi snakkede meget om, da vi var dernede, at det var det helt rigtige vi havde gjort. Vi så rigtig mange par med børn på 2-3-4 år, som græd og ikke ville, som forældrene ville, så det bekræftede os bare i, at vi tog derned på det rigtige tidspunkt.
Fåårk, hvor kan jeg bare ikke begrænse mig! Nå, men sorry hvis I ikke har opgivet at læse endnu!
fra mig, som er spændt på at se hvordan Ida reagerer på den vaccination, hun fik i formiddags!
Ps. I får selvfølgelig også lige et par (!) billeder. Jeg har godt nok lagt mange på facebook, men det er vist ikke alle, der er derinde! Og så lige et billeder fra idag.
