Det er vigtigt, at mor og far både taler ordentligt til hinanden og om hinanden. Og søskende skal endelig ikke skilles ad. De fleste skilsmisseramte forældre ved godt, hvordan man undgår, at skilsmissen ender i en ren katastrofe for børnene. Men det er ikke nok bare at tale pænt, hvis børnene også skal være hele og glade mennesker.
Vidste du for eksempel, at børn ganske vist har ret til at se begge forældre, men at de har bedst af at bo mest hos den ene?
Familiepsykolog Ulla Dyrløv giver her sine 10 bedste råd om kunsten at dele børn, så de bliver ved med at være hele børn:
1. Lad ikke barnet bestemme samværsordningen
Det er meget svært, hvis ikke umuligt, for et barn at vælge mellem far og mor. Så når forældre i bedste mening spørger barnet, hvor det helst vil være, begår de en stor fejl. Især børn i 12-årsalderen bliver betragtet som store nok til selv at bestemme. Men det er et alt for stort ansvar, også for store børn.
Især 12-årsalderen er svær for barnet i forvejen, fordi han pludselig har så meget fokus på, om han har de rigtige venner, tøj, kærester osv. Derfor: Det er mor og far, der bestemmer, hvor barnet er hvornår.
2. Giv barnet en kalender, hvor far for eksempel har en grøn farve, og mor har en rød
Med barnets egen kalender kan hun selv se, hvor hun er hvornår. På den måde får barnet større frihed til at lave for eksempel legeaftaler uden at skulle spørge, hvor hun er henne den dag. Nogle børn har rigtig meget brug for overskuelighed og struktur og kan faktisk ikke undvære det. Og alle børn kan have glæde af at have et overblik over deres eget liv.
3. Giv barnet en base
Det vil helt enkelt sige, at barnet bør bo mere det ene sted end det andet. Overpræsidiet råder oftest til, at barnet bor 10 dage det ene sted og fire dage det andet. En ni/fem deleordning kan også være fin for nogle. Det vigtigste er, at barnet har en base. Og at barnet ser den forælder, han eller hun bor mindst hos mere end kun hver anden weekend.
Hverdags-samvær er vigtigt, fordi den forælder, der har barnet mindst, skal kunne følge med i skolelivet. En forælder, der har et ansvar, er typisk også en mere engageret forælder.
4. Forsøg at bo tæt på hinanden – eller vær indstillet på at køre meget med barnet
Nærmiljøet betyder rigtig meget i forhold til børns sociale udvikling. Der er ligefrem en risiko for, at barnet kan blive hægtet socialt af, især i teenageårene, hvis hun hver anden uge er nødt til at skippe håndbold eller skolefester, fordi hun bor for langt væk.
5. Indfør planlagte besøg hos den forælder, der har barnet mindst
Indfør for eksempel et ugentligt besøg, hvor den forælder, barnet er mindst hos, henter barnet, spiser aftensmad med barnet og så afleverer barnet hjemme hos den anden forælder. Så når savnet ikke at blive så stort.
At besøget er planlagt, betyder i denne sammenhæng, at det er far og mor, der bestemmer, hvornår det skal foregå. Igen skal barnet fritages for ansvaret for at sørge for samvær med mor eller far.
6. Gør meget ud af at fortælle barnet, at du har det godt, også når barnet ikke er hos dig
Sommetider er det sådan, at barnet savner for eksempel mor meget, fordi barnet tror, at mor savner hende. Det kan især ske, hvis far har fået en ny kæreste, og mor ikke har. Så synes barnet, at det er synd for mor, og føler ansvar for, at mor ikke er ensom. Derfor er det vigtigt at fortælle barnet, at du har et godt og rigt liv, også når hun ikke er hjemme hos dig.
7. Lav en trivselsbog
En trivselsbog er en slags kontaktbog mellem forældrene, ligesom en kontaktbog som vi kender dem mellem skole og hjem. Det be-høver ikke nødvendigvis at være en bog, men kan sagtens foregå på mailen i stedet. Her skriver I, hvad der er sket siden sidst. Om der er sket noget særligt i skolen, har været store skænderier hjemme eller lignende.
Trivselsbogen er forældrenes, og det er ikke meningen, at barnet læser eller skriver i den. Den skal ikke erstatte samtale eller møder, men det kan være en god måde at skabe sammenhæng for både jer og barnet.
8. Lad barnet være ked af det og vred
Børn reagerer ikke altid på skilsmissen, lige når den finder sted. Så der kan sagtens komme en reaktion lang tid efter en skilsmisse. Barnet skal have lov til at være ked af det og vred. Og det er vigtigt, at I trøster barnet og ikke udspørger ham. I skal lytte, rumme barnet og hans følelser og udstråle, at I voksne har styr på det. Det er vigtigt ikke at forsøge at aflede barnets opmærksomhed, men i stedet at anerkende følelserne.
9. Hold familiemøder
Hold et møde for eksempel en gang om måneden, hvor far og mor og barn mødes. Det skal ikke kun være hygge, men et rigtigt møde. Her kan I for eksempel spørge barnet, hvad barnet ville ønske kunne ændres hos henholdsvis far og mor. Og her er det tilladt at drømme. Hvis barnet for eksempel siger, at hun helst ville have, at far og mor igen boede sammen, så er det helt okay. Selv om det ikke kan være sådan.
Igen har barnet brug for at blive rummet, også med de svære følelser. Hvis barnet har brug for at sige noget svært til far eller mor, er det rart at have den anden forælder som støtte. Ellers kan far sige det, der er svært til mor på barnets vegne. Men det er vigtigt, at barnet selv er til stede, så I får signaleret, at det ikke er farligt at sige noget svært til mor eller far.
10. Brug planlagt tid med barnet alene
Selv om både far og mor har fået en ny kæreste, og familien måske også er blevet udvidet med stedsøskende, er det vigtigt, at barnet tilbringer noget tid alene med sin far og med sin mor. På den måde lærer barnet for eksempel, at det er okay, at stedmor ikke elsker ham, ligesom hun elsker sine egne børn. Og at det er okay ikke at elske sin stedmor, som man for eksempel elsker sin far. Barnet har brug for at føle, at det ikke bliver kørt ud på et sidespor, bare fordi far eller mor har fået en kæreste.
FIRE SVÆRE FORHINDRINGER FOR SKILSMISSEBØRN:
- At børn selv skal bestemme deleordningen. I det hele taget er det et generelt problem, at forældre i dag – i bedste mening – ikke tager beslutninger, men overlader ansvaret til børnene. Det skaber usikkerhed og loyalitetskonflikter for børnene. Husk: Det er de voksne, der er piloter i flyet. Børnene er bare passagerer.
- Kan man bare holde op med at elske nogen fra den ene dag til den anden? Børn bliver usikre og angste, når vi forklarer dem, at vi blev skilt, fordi vi ikke elskede hinanden mere. Hvis man glemmer at sige til barnet, at man aldrig holder op med at elske sine børn, bliver barnet usikkert og bange for, at din kærlighed en dag kan forsvinde.
- Har far og mor det godt uden mig? Tit er den forælder, som barnet savner, i virkeligheden den forælder, der savner barnet. Fortæl dit barn, at du har et fint liv, også når han ikke er hos dig.
- Fars og mors nye kærester. Det er svært med dine, mine og vores børn, ikke kun for de voksne. Skilsmissebørn oplever tit, at de ikke føler sig accepteret af fars eller mors nye kæreste, og at de mister deres ”alene-tid” med far eller mor, når der kommer nye partnere. Husk at planlægge at lave noget alene med dit barn. Det savner mange skilsmissebørn rigtig meget.
Hvor skal barnet bo? Hos mor eller far?
Hos den af forældrene, som barnet indtil skilsmissen har haft mest at gøre med. Det er stadig oftest mor, der tilsidesætter andre ting, som for eksempel karierren, for at være sammen med børnene.
Hvis far, der arbejder sent. Og så er det mest naturligt, at barnet er mest hos mor efter en skilsmisse. Men når barnet ikke længere ammes, er det altså ikke biologisk betinget, at mor er bedst. Det handler kun om, hvem der har været mest sammen med barnet indtil skilsmissen. Nøglesætningen her er: Så lidt forandring for barnet som muligt.
Tegn på at skilsmissebarnet mistrives:
- Barnet er ked af at gå i skole
- Barnet er indadvendt og lukker sig inde på sit værelse for eksempel
- Barnet ikke vil hjemmefra og ”klæber” til mor eller far
- Barnet er meget ked af det
- Barnet har ondt i maven og/eller hovedet
Eksperten: Ulla Dyrløv er autoriseret psykolog, uddannet fra Københavns Universitet og medlem af Dansk Psykolog Forening. Hun har arbejdet seks år i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i København med børnehave- og skolebørn, gymnasieelever, familier, lærere og pædagoger.Det seneste år har hun haft Familiepsykologisk Praksis i København sammen med psykolog Charlotte Bjerregaard.
Se mere på www.familiepsykologiskpraksis.dk Tlf. 3510 6672
