Kravlenissen10-12-10 skriver:
for et par måneder siden oprettede jeg en ano. tråd om at min søns far.s barn skulle andbringes uden for hjemmet...
Besluttede mig derefter at se tiden and...
men ja, min søn er de sidste måneder blevet en hel anden dreng, han bider, sparker, slår og så for han så slemme hysteriske andfald at jeg faktisk blir bange for ham..
har så fået psykologen nede i børnehaven til at vuder ham, og resultatet var at hun mener at han blir udsat for nogle ting som han ikke kan forklare....
aå jeg har nu i den bedste mening søgt om midlertidig ophøring af hans samvær med faren...
og ØV hvor gør det bare ondt på mig...
så mange ting der gør ondt... jeg har hele tiden sagt at min søn har ret til sin far og at jeg ikke ville tage hans fare fra ham... og det har jeg jo så gjort nu...
min mor har sagt til mig 40 gange nu at jeg skal huske på at det er hans skyld ikke min,.. at jeg kun gør det jeg føler er bedst for mit barn... men ja puha havde bare brug for at lufte ud
Hejsa
Efter jeg lige har læst din besked får du lige et 
Jeg kan godt forstå du som mor siger at dit barn også har ret til sin far og ja selvfølgelig har børn ret til begge sine forældre, jeg kan sagtens følge dig i det du skriver.
Jeg er selv skilsmisse barn og jeg ser ikke min far, det var et valg jeg tog med min mor eller det var nu mest min mor der tog det valg eftersom hun også opdagede at der skete nogle ting med mig og jeg ikke var mig selv.
Det jeg endelig prøver at sige med det her er at du straffer ikke dit barn på nogen måde, jeg kan godt forstå du vælger at sige stop! Det er ikke forkert af dig og ja hvis der sker noget med dit barn når den er hos sin far så er det bare ikke i orden at barnet er der..
Jeg håber du kommer godt igennem den svære beslutning, du skal nok klare det og man gør jo altid hvad man mener er det rigtige for ens barn.
Håber ikke du tar den her besked som noget negativt det har ikke været min mening.
