Det er et svært spørgsmål at svare på, synes jeg. Jeg har to drenge, som jeg elsker over alt på jorden, men jeg kan da mærke, at den lille er 'nemmere' at holde af, da den store er i konfliktalder fra han slår øjnene op til han går i seng. Han vågner tit med gråd, fordi der er et eller andet der ikke lige går efter hans hoved og det sker så også flere gange daglig.
Hver eneste gang vi skal ud i bilen eller ind fra bilen stikker han i skrig udenfor over, at han vil åbne/låse bilen. Gad vide, hvornår naboerne får nok!? Han bliver 4 år til septermber, mens lillebror bliver 2 til juli.
Jeg kan mærke, at jeg er mere udfordret i forhold til ham. Dog synes jeg ikke det er i forhold til kærlighed, men i tålmodighed. Mener ikke han skal have sin vilje, bare fordi han forstår at bruge sit lungeapparat!
Men gud, hvor er det hårdt at indrømme overfor sig selv, at den ene til tider er foretrukkent selskab 
For jeg elsker dem jo. Min store er mit første ønskebarn, men jeg føler tit, at jeg 'tager ham i forsvar' overfor omverdenen, der ikke kan se, hvor fantastisk han kan være. De ser kun en skrigende, umulig unge 
Anmeld
