Min kæreste var med ved vores søns fødsel naturligvis og ingen andre, det syntes jeg var rigtig rart og trygt. Det handler nok også meget om hvordan man har det med sådan en situation, for mig var det meget privat og grænseoverskridende, man er jo på mange måder helt blottet, og ved ikke selv hvordan man reagere på smerte osv... Det kan være fint med en mor, veninde mm, man skal nok bare have nogle klare retningslinier omkring grænser, plads og ikke mindst at ingen må blive såret hvis man lige før, eller måske under fødsel ændre mening... Tilgengæld syntes jeg det har været rigtig fedt at bruge min mor og veninder til at tale om det at føde, både før og efter min første fødsel
Masser af held og lykke med fødsel, som jo mest handler om at den fødende er godt tilpas og tryk. Det er vel en af de få gange i livet man har lov til at være meget egoistisk og HELT selv bestemme hvad der føles rigtigt
Anmeld