hvordan ville i have det hvis....

Anonym skriver:

du har fuldstændig ret

men problemet er i dette tilfælde at børnene faktisk har været i tvivl hvem deres mor var fordi hun manipulerede dem så meget. børnehaven og kommunen blev indblandet fordi hun overtrådte for mange grænser og efter en tur i retten er hun så holdt op gudskelov

nok også derfor jeg reagerer som jeg gør nu

Men hvad er så problemet hvis hun er holdt op..

Nu kender jeg ikke jeres situation, men ved at der da skal en del til før kommunen går ind og bruger ressourcer på familier..så tænker der måske er flere problematikker med ind over...udover det, så tror jeg mange børn i vor samtid lever med følelsen af to mødre og fædre..

Eva. skriver:

Men hvad er så problemet hvis hun er holdt op..

Nu kender jeg ikke jeres situation, men ved at der da skal en del til før kommunen går ind og bruger ressourcer på familier..så tænker der måske er flere problematikker med ind over...udover det, så tror jeg mange børn i vor samtid lever med følelsen af to mødre og fædre..

hun er ikke holdt op med det jeg nævner her...

ja der skal meget til men det var også ved at gå grueligt galt for mine børn - det er ikke sjovt at få børn hjem der tuder fordi "kællingen" har bildt mine børn ind at de aldrig skal se mig igen og hun er deres nye mor. der var mange flere ting som der ikke er grund til at rippe op i nu. det vigtigste er at børnene fungerer igen.

jeg sidder bare stadig tilbage med et lille ar i hjertet fra dengang og det er nok også derfor jeg reagerer som jeg gør når jeg ser hun skriver "mine børn"

Anonym skriver:

problemet er at børnene faktisk har været i tvivl hvem deres mor var fordi hun manipulerede dem så meget. børnehaven og kommunen blev indblandet fordi hun overtrådte for mange grænser og efter en tur i retten er hun så holdt op gudskelov

nok også derfor jeg reagerer som jeg gør nu

Det er heller ikke en rar situation at stå i!

Mit råd er at se på dine børn og hvad der er bedst for dem. Som mor kender du dem bedst, og så længe de ikke er mærket af nuværende sitation, men trives, så synes ville jeg forsøge ikke at lave en kamp ud af det. Børn mærker lynhurtigt, når der er "fnidder" mellem forældrene og kan hurtigt komme til at stå i en loyalitetskonflikt. 

Nu ved jeg ikke hvordan samarbejdet er mellem dig og børnenes far - da det jo i bund og grund er jer, der skal findes en løsning. Men prøv at tage en snak med ham og se hvor det fører hen. Min anbefaling vil dog være, at du skal overveje hvad du vil gøre en kamp ud af, da det i sidste ende er børnene der bliver ofrene, hvis mor og far (og bonusforældrene) ryger i konflikt!

Nu ved jeg hvem du er, og kan hvilke godt forstå det.

Var inde på hendes side for et stykke tid siden, og det undrede også mig meget.

Nalle skriver:

Nu ved jeg hvem du er, og kan hvilke godt forstå det.

Var inde på hendes side for et stykke tid siden, og det undrede også mig meget.

 har skrevet en del om mine frustrationer

Jeg var blevet tosset og havde taget en snak med faderen først, hvis han så ikke kan få sin kæreste til at stoppe, så havde jeg skrevet herinde, hvis hun lagde billeder ind at "nej, det er ikke dine børn, det er mine børn, og jeg vil endnu engang godt bede dig om at lade være med at referere til dem som dine og lægge billeder ind af dem" 

Jeg syntes det er fint at børn har mange mennesker i deres liv som elsker dem højt, men min rolle som mor er min - ingen andres, fint nok at man deles om opdragerrollen når de så er hos deres far, men jeg ville for det første blive så ked af det over at mine børn kaldte en anden for mor og pisse irreteret, det er ikke hende der er mor, det er mig.. hvis en anden kvinde (der tilfældigvis var sammen med far) ikke kunne acceptere det så var jeg blevet tosset, jeg ville være fuldstændig ligeglad om hun var blevet såret, fordi hvem ved om de bliver ved med at være sammen, børn har godt af at vide hvem der er mor og hvem der er far og hvem der er mormor, farmor osv. min farfar fik en ny kone og bad os om at kalde hende for farmor (min egen farmor blev kaldt for bedste), min far blev tosset, min bedste blev tosset, vi var jo ikke hendes børnebørn og vi havde vores bedste i vores liv, hvorfor skulle hun så have den rolle, derimod har min faster haft sin mand (som ikke er min rigtige onkel) siden før jeg blev født (har aldrig mødt min rigtige onkel og han er nu død), så der så jeg det som naturligt at kalde ham onkel, der er jo ingen han tog titlen fra, hendes børn kalder ham ved navn (men det gjorde de også ved deres far, da det var meget lidt kontakt de havde haft med ham igennem deres liv)

N&J skriver:

Jeg var blevet tosset og havde taget en snak med faderen først, hvis han så ikke kan få sin kæreste til at stoppe, så havde jeg skrevet herinde, hvis hun lagde billeder ind at "nej, det er ikke dine børn, det er mine børn, og jeg vil endnu engang godt bede dig om at lade være med at referere til dem som dine og lægge billeder ind af dem" 

Jeg syntes det er fint at børn har mange mennesker i deres liv som elsker dem højt, men min rolle som mor er min - ingen andres, fint nok at man deles om opdragerrollen når de så er hos deres far, men jeg ville for det første blive så ked af det over at mine børn kaldte en anden for mor og pisse irreteret, det er ikke hende der er mor, det er mig.. hvis en anden kvinde (der tilfældigvis var sammen med far) ikke kunne acceptere det så var jeg blevet tosset, jeg ville være fuldstændig ligeglad om hun var blevet såret, fordi hvem ved om de bliver ved med at være sammen, børn har godt af at vide hvem der er mor og hvem der er far og hvem der er mormor, farmor osv. min farfar fik en ny kone og bad os om at kalde hende for farmor (min egen farmor blev kaldt for bedste), min far blev tosset, min bedste blev tosset, vi var jo ikke hendes børnebørn og vi havde vores bedste i vores liv, hvorfor skulle hun så have den rolle, derimod har min faster haft sin mand (som ikke er min rigtige onkel) siden før jeg blev født (har aldrig mødt min rigtige onkel og han er nu død), så der så jeg det som naturligt at kalde ham onkel, der er jo ingen han tog titlen fra, hendes børn kalder ham ved navn (men det gjorde de også ved deres far, da det var meget lidt kontakt de havde haft med ham igennem deres liv)

 

uhh hvor blev jeg glad for det indlæg  

Anonym skriver:

uhh hvor blev jeg glad for det indlæg  

Hvis man virkelig har brug for at bruge en titel istedet for navn, så må I jo se om I kan finde en titel der er okey, har nemlig selv tænkt at min datter ikke skal kalde en kommende far for far (hun har en far, han ser hende bare ikke endnu, men hun har billeder osv.), så der kunne jeg godt finde på at finde en anden titel, papa eller ligende, så hun stadig fik en tilknytning til ham, men ikke titlen som jeg mener skal være forbeholdt hendes rigtige far. 

Anonym skriver:

jeres børns bonusmor hele tiden sagde at børnene var hendes.

at i hver samtale hun har, både med dig og andre, udtaler hun at det er hendes børn.

jeg kan bare mærke på mig selv at jeg bliver mere og mere arrig  hun har været så respektløs overfor mig og samtidig tager hun sig den frihed og sige det er hendes børn

hun også er herinde og hun opretter tit tråde med "hendes børn" hvor jeg så ser at det er mine 2 unger hun ligger billeder ind af.

N&J skriver:

Hvis man virkelig har brug for at bruge en titel istedet for navn, så må I jo se om I kan finde en titel der er okey, har nemlig selv tænkt at min datter ikke skal kalde en kommende far for far (hun har en far, han ser hende bare ikke endnu, men hun har billeder osv.), så der kunne jeg godt finde på at finde en anden titel, papa eller ligende, så hun stadig fik en tilknytning til ham, men ikke titlen som jeg mener skal være forbeholdt hendes rigtige far. 

min kæreste bliver kaldt det han hedder. da vi har dem mest burde hun jo også bare hedde hendes navn.

jeg kan ikke forudsige fremtiden og vil derfor gerne sikre mine børn hvis nu mig og min kæreste en dag går fra hinanden så der ikke hele tiden kommer en ny "far" ind i billedet