hvordan ville i have det hvis....

jeres børns bonusmor hele tiden sagde at børnene var hendes.

at i hver samtale hun har, både med dig og andre, udtaler hun at det er hendes børn.

jeg kan bare mærke på mig selv at jeg bliver mere og mere arrig  hun har været så respektløs overfor mig og samtidig tager hun sig den frihed og sige det er hendes børn  

hun også er herinde og hun opretter tit tråde med "hendes børn" hvor jeg så ser at det er mine 2 unger hun ligger billeder ind af.

jeres børns bonusmor hele tiden sagde at børnene var hendes.

at i hver samtale hun har, både med dig og andre, udtaler hun at det er hendes børn.

jeg kan bare mærke på mig selv at jeg bliver mere og mere arrig  hun har været så respektløs overfor mig og samtidig tager hun sig den frihed og sige det er hendes børn  

grunden til at jeg er anonym er at hun også er herinde og hun tit opretter tråde med "hendes børn" hvor jeg så ser at det er mine 2 unger hun ligger billeder ind af.

Du har glemt trykke dig anonym lige til info ...

Men derudover kan jeg bestemt godt forrstå dig... Jeg er selv bonusmor og føler på en måde ogs at Lukas er min lille dreng men kunne aldrig finde på at sige det overfor hans mor og har den holdning at hvordan Lukas ser mig er helt hans eget valg.. Han er dog begyndt kalde mig mor idet han bor her hele tiden og syntes det er op til drenges valg...

Men at hun hele tiden nævner hendes børn forstår jeg godt ikke er så fedt.. Har du prøvet nævne det for hende?Men jo kun fedt hun accepterer dine børn

Hmm, det ville jeg personligt have det meget meget underligt med, og jeg ville faktisk nok blive ret sur

Det er jo på ingen måde hendes børn, og det bliver det heller aldrig. Min søn skal engang se sin fra hver 2. weekend, og hvis hans kæreste begynder at sige 'mit barn' om min søn, ja så får hun sgu KLAR besked! Hvad hun siger, når jeg ikke er der, kan jeg ikke gøre en skid ved, men hvis hun skriver herinde, siger det så jeg kan høre det el. lign. ja så får hun besked! Synes det er noget mærkeligt noget at gøre

Anonym skriver:

jeres børns bonusmor hele tiden sagde at børnene var hendes.

at i hver samtale hun har, både med dig og andre, udtaler hun at det er hendes børn.

jeg kan bare mærke på mig selv at jeg bliver mere og mere arrig  hun har været så respektløs overfor mig og samtidig tager hun sig den frihed og sige det er hendes børn  

hun også er herinde og hun opretter tit tråde med "hendes børn" hvor jeg så ser at det er mine 2 unger hun ligger billeder ind af.

Jeg kan godt forstå det går dig på, men sådan helt ærligt tænker jeg lidt, at hvis ikke det hjælper at sige noget til hende, jamen så lad hende da gøre det. Hvis hun får det bedre af det? DU ved jo at det er DINE børn, det ved dine venner og familie også. 

Men altså hvis det virkelig går dig enormt meget på, så tag en snak med hende, så hun ved hvordan du har det, i er voksne mennesker i burde kunne finde en løsning på en måde så i begge er glade. 

Heidi-ra skriver:

Du har glemt trykke dig anonym lige til info ...

Men derudover kan jeg bestemt godt forrstå dig... Jeg er selv bonusmor og føler på en måde ogs at Lukas er min lille dreng men kunne aldrig finde på at sige det overfor hans mor og har den holdning at hvordan Lukas ser mig er helt hans eget valg.. Han er dog begyndt kalde mig mor idet han bor her hele tiden og syntes det er op til drenges valg...

Men at hun hele tiden nævner hendes børn forstår jeg godt ikke er så fedt.. Har du prøvet nævne det for hende?Men jo kun fedt hun accepterer dine børn

ja det fandt jeg ud af

jeg er også super glad for at både hun og ungerne er glade for hinanden men når da det er mig der har dem fuldtid og jeg også har nævnt for hende at jeg ikke bryder mig om det så virker det bare som om hun er fuldstændig ligeglad - det fortsætter i hvert fald kan jeg se herinde

nu har jeg ik børn... endnu...

men jeg ville da blive arrig bare i det at andre mennesker bonus mor eller ej, ville ligge billeder ud ag mine børn på nettet uden at spørge mig først....

og det er nuengang dine børn og ikke hendes... det er der intet der kan ændre på... jeg ville nok også blive sur hvis det var mig!!

Lisbeth85 skriver:

Hmm, det ville jeg personligt have det meget meget underligt med, og jeg ville faktisk nok blive ret sur

Det er jo på ingen måde hendes børn, og det bliver det heller aldrig. Min søn skal engang se sin fra hver 2. weekend, og hvis hans kæreste begynder at sige 'mit barn' om min søn, ja så får hun sgu KLAR besked! Hvad hun siger, når jeg ikke er der, kan jeg ikke gøre en skid ved, men hvis hun skriver herinde, siger det så jeg kan høre det el. lign. ja så får hun besked! Synes det er noget mærkeligt noget at gøre

ja jeg synes også det er noget underligt noget især når jeg har givet udtryk for at jeg ikke bryder mig om det.

Kay skriver:

nu har jeg ik børn... endnu...

men jeg ville da blive arrig bare i det at andre mennesker bonus mor eller ej, ville ligge billeder ud ag mine børn på nettet uden at spørge mig først....

og det er nuengang dine børn og ikke hendes... det er der intet der kan ændre på... jeg ville nok også blive sur hvis det var mig!!

 

ja den rammer også mig at der pludselig ligger en masse billeder af dem  

Tænk jeg ser helt anderledes på det...

Tænk der findes en "bonus-pap-Mor" der elsker og forguder dine børn så højt at hun vil kalde dem for hendes - jeg havde da først set problemet hvis det var omvendt... Jeg ville være lykkelig hvis mine børns far fandt en kæreste som ville elske mine børn lige så højt som jeg og deres far gør - tænk hvor heldige dine børn er at have en ekstra voksen til at elske dem - FANTASTISK...

Jeg havde en kæreste på et tidspunkt han havde to skønne smukke pige - dem kaldte jeg mine piger - på trods af jeg selv har tre børn så var de to prinsesser da også mine piger ... og kommenterede jeg billeder på hjemmesiden eller facebook skrev jeg - "MINE" piger...

Jeg elsker (elskede) de to så højt så selvfølgelig var det helt naturligt for mig og deres far og heldgivis også deres mor

Knus Pia, som tror du skal prise dig lykkelig...

momse22 skriver:

Jeg kan godt forstå det går dig på, men sådan helt ærligt tænker jeg lidt, at hvis ikke det hjælper at sige noget til hende, jamen så lad hende da gøre det. Hvis hun får det bedre af det? DU ved jo at det er DINE børn, det ved dine venner og familie også. 

Men altså hvis det virkelig går dig enormt meget på, så tag en snak med hende, så hun ved hvordan du har det, i er voksne mennesker i burde kunne finde en løsning på en måde så i begge er glade. 

jeg har også bare prøvet at ignorere det men kan mærke inde mig selv at jeg bliver mere rasende netop fordi jeg har konfronteret hende og hun så bare bliver ved.