Anonym skriver:
Jeg har ikke snakket med hende om det. Vil samtidig gerne, at der kan være et tåleligt forhold mellem os, og det kunne måske blive lidt svært, hvis jeg beder hende blande sig udenom. Er det normalt at have et godt, næsten venindeagtig forhold til sit barns stedmor? Vil det gerne, men det er bare SÅ svært! Hvordan får man sådan noget til at fungere?
Det kan sagtens komme til at fungere fint
Jeg står på den anden siden af problematikken, jeg er "stedmoderen". Min mand har en søn fra første ægteskab. Da min mand og jeg blev kæreste gik der ikke længe, førend hans eks spurgte om vi ikke skulle mødes og snakke lidt, for hun ville meget gerne lære mig lidt at kende. Vi fik en snak om løst og fast og derfra fik vi opbygget et godt forhold til hinanden.
I dag kommer vi ofte i hinandens hjem, vi er total fælles om de beslutninger, der tages omkring barnet - vi er så at sige begge "moderen". Det er sågar hende, der oftes passer min og min mands søn - altså hendes søns lillebror. Han har overnattet hos dem flere gange. Vi spiser hos hinanden jævnligt for at hygge i fællesskab om vores "fælles" barn og planlægge frem i tiden.
Skal lige siges, at vi har 7/7 ordning, så der er jo meget fælles at tage fat på. Dertil skal siges, at barnet netop er fyldt 4 år, så han er jo stadig lille og skal have masser af kærlighed og omsorg. Vi er en moderne familie og vores fælles barn har så at sige 4 forældre, der elsker ham og vil ham det bedst.
pøj pøj med det ....
Anmeld
