Et lille pip fra katten

Vil ikke undskylde for den manglende aktivitet, det behøver navler nemlig ikke

Jeg er levende.. Eller skulle forestille at være det... Jeg synes det er lidt hårdt for tiden.

Jeg er jo igang med den kære BA, og jeg synes ikke det er nemt. Min problemindkredsning har været virkelig svær, og det har taget evigheder at nå hertil hvor jeg tænker "OK, nu virker det MÅSKE"... Jeg føler mig kronisk bagud, og jeg føler aldrig jeg har fri..

Bjørnen vil gerne en tur i byen idag, da butikkerne har åbent og vi skal finde pænt tøj til bryllup i næste weekend. Ja, den kjole jeg bestilte hjem fra Topshop i England kunne jeg ikke passe, trods jeg havde målt.. Nederlag! Den er så smuk.. Overvejer at beholde den og bruge den, når jeg har født.. For det tror jeg godt jeg kan.. Men det er alligevel mange penge at tage chancen med... Men ang. tur i byen så føler jeg bare at jeg ikke kan, at jeg skal sidde og skrive ved computeren.

Det er hårdt at føle, at man ikke har tid til at være kæreste. For det er netop u, inden baby kommer, at der skal være tid til den slags.

Jeg sover dårligt om natten, både pga et ømt bækken, en aktiv krølfis og opgaven.. Og så den kronisk dårlige samvittighed overfor bjørnen..

Jeg føler mig også lidt ensom. Jeg går herhjemme hver dag, bjørnen arbejder over næsten dagligt, og en tur Rema er det mest sociale jeg oplever på en uge.. Og alligevel føler jeg jeg ingen vej kommer med opgaven...

Ja, det er en værre gang tuderi I får her...

Oveni det hele har jeg fået strækmærker nu. Jeg havde elelrs lovet mig selv at jeg ikke ville blive ked af det, men oveni det andet kan jeg godt mærke at det slog min dag igår helt i stykker. Jeg står flere gange foran spejlet og kigger på dem og bliver ked af det.. Jeg har det i forvejen svært med min krop, og at den nu skal "plettes" på den måde også, oveni en vægtøgning... Arhmen altså, jeg er sortseer for tiden, det hele er lidt hårdt!

MEN! jeg har en aktiv lille-fis i maven, og den skal være velkommen til verden efter 9. juni, for da skal min BA være afleveret. Bjørnen er sød og hjælpsom (for det meste), og vejret er godt... Der er bare aaaalt for mange stressende faktorer i mit hovede og udenom...

Men jeg klarer det! Huskatte giver ikke op!

Tak til Jer der har skrevet og spurgt til mig, overskudet er bare på minus for tiden!

Ja, jeg skrev jo til dig igår for at høre, hvordan det står til. Jeg ved, hvor hårdt det er at skrive større opgaver, være gravid og også skulle være helt almindeligt menneske ved siden af - det ér bare knaldhårdt!

At være studerende er præget af konstant dårlig samvittighed - jeg kæmper også hårdt med den til tider - der er hele tiden et eller andet, man burde gøre i stedet for det, man gør lige nu. Men men men, det er også bare SÅ vigtigt, at man aktivt beslutter sig for at slappe af ind imellem. Jeg har i mit specialeskriveri taget beslutning om at se det som et arbejde. Jeg skriver altså på specialet i samme tidsrum, som man ville være på arbejde - og så holder jeg så vidt muligt FRI hver aften og weekend (denne weekend og de næste to er undtagelser, men vi har også kun knap 3 uger til aflevering!!!!). Det er vigtigt, at du giver dig selv lov til at holde fri - ellers KAN du ikke fungere, du får stress og søvnløse nætter. Det har ingen mennesker det godt med - især ikke mennesker, der gror andre mennesker inden i

En anden ting, vi har gjort meget i i specialet er at lave detaljeret tidsplan næsten dagligt - den er så detaljerig som muligt inden for de førstkommende 2 uger - og derefter har den været mere diffus og i meget overordnede overskrifter. Og så sletter vi opgaverne efterhånden, som vi når dem. Samtidig har vi et on-going dokument med vores hængepartier i, som vi så skriver på, når vi støder på dem løbende i det, vi netop er i gang med lige nu - og med 1-2 ugers mellemrum har vi en hel dag, hvor der står "udryd hængepartier"....

Lad være med at slå dig selv i hovedet med den dårlige samvittighed, men prøv om du kan finde aktive redskaber, som kan hjælpe dig af med den. Og giv dig selv plads til at slappe af, trække vejret dybt ned i maven, se en god film, spis brunch med bjørnen - eller andet, som du kan bruge 2 timer på her og der, men som giver dig energi til at klare de næste 14 timer....

JA det er vigtigt at skrive opgave - men den bliver bedre, hvis du giver hjernen fri ind imellem og vigtigst af alt, så får DU det bedre af at holde fri ind imellem...

ØV hvor ærgerligt med den kjole kan du ikke sende den retur og få den i en størrelse der passer?

Mht. strækmærkerne, så fik jeg MANGE - men for et stykke tid siden, opdagede jeg pludselig, at man næsten ikke kan se dem længere. Det er snart 2 år siden, Lina blev født, og der var de virkelig grimme - næsten helt mørklilla, men nu er de helt helt lyse, og man lægger ikke mærke til dem, hvis man ikke ved, de er der.... Og ved du hvad, de er altså ikke så slemme at leve med - og de er prisen værd - jeg garanterer

Op med humøret - det hele skal nok flaske sig!!!

Hey i øvrigt, hvis du mangler nogen til at læse din opgave igennem for sprogligt/tegnsætning, så sig bare til - det er jeg nemlig (skal jeg sige det selv) ret skarp til .... bare et tilbud

kitty skriver:

Vil ikke undskylde for den manglende aktivitet, det behøver navler nemlig ikke

Jeg er levende.. Eller skulle forestille at være det... Jeg synes det er lidt hårdt for tiden.

Jeg er jo igang med den kære BA, og jeg synes ikke det er nemt. Min problemindkredsning har været virkelig svær, og det har taget evigheder at nå hertil hvor jeg tænker "OK, nu virker det MÅSKE"... Jeg føler mig kronisk bagud, og jeg føler aldrig jeg har fri..

Bjørnen vil gerne en tur i byen idag, da butikkerne har åbent og vi skal finde pænt tøj til bryllup i næste weekend. Ja, den kjole jeg bestilte hjem fra Topshop i England kunne jeg ikke passe, trods jeg havde målt.. Nederlag! Den er så smuk.. Overvejer at beholde den og bruge den, når jeg har født.. For det tror jeg godt jeg kan.. Men det er alligevel mange penge at tage chancen med... Men ang. tur i byen så føler jeg bare at jeg ikke kan, at jeg skal sidde og skrive ved computeren.

Det er hårdt at føle, at man ikke har tid til at være kæreste. For det er netop u, inden baby kommer, at der skal være tid til den slags.

Jeg sover dårligt om natten, både pga et ømt bækken, en aktiv krølfis og opgaven.. Og så den kronisk dårlige samvittighed overfor bjørnen..

Jeg føler mig også lidt ensom. Jeg går herhjemme hver dag, bjørnen arbejder over næsten dagligt, og en tur Rema er det mest sociale jeg oplever på en uge.. Og alligevel føler jeg jeg ingen vej kommer med opgaven...

Ja, det er en værre gang tuderi I får her...

Oveni det hele har jeg fået strækmærker nu. Jeg havde elelrs lovet mig selv at jeg ikke ville blive ked af det, men oveni det andet kan jeg godt mærke at det slog min dag igår helt i stykker. Jeg står flere gange foran spejlet og kigger på dem og bliver ked af det.. Jeg har det i forvejen svært med min krop, og at den nu skal "plettes" på den måde også, oveni en vægtøgning... Arhmen altså, jeg er sortseer for tiden, det hele er lidt hårdt!

MEN! jeg har en aktiv lille-fis i maven, og den skal være velkommen til verden efter 9. juni, for da skal min BA være afleveret. Bjørnen er sød og hjælpsom (for det meste), og vejret er godt... Der er bare aaaalt for mange stressende faktorer i mit hovede og udenom...

Men jeg klarer det! Huskatte giver ikke op!

Tak til Jer der har skrevet og spurgt til mig, overskudet er bare på minus for tiden!

Dejligt at høre fra dig kære Kitty.

Puha det trækker tænder ud at skulle lave den BA. Godt det ikke er mig. Jeg har ikke tålmodighed til den slags og har svært ved at holde mig selv igang :s

Og ja kan godt forstå du føler dig lidt ensom for tiden. Det da da ren tortur med sådan en opgave. Gid tiden må flyve afsted for dig så du kan få den afleveret!

Jeg kan høre at graviditeten for alvor begynder at fylde meget - Jeg husker godt hvor besværet man pludselig er af det hele, og specielt det med at man ikke får sovet så godt om natten, dét er bare en hård tid for der er bare ikke noget værre end mangel på god søvn :(

Ej hvor ærgeligt med den kjole altså, æv. Nu havde du lige sat dig for at det var dén du skulle have på. Håber du når at finde en anden fin en. Det er ikke altid nemt at føle sig helt så smuk når man har en stor rund mave, men kære Kitty, du er en meget smuk pige og din graviditet klær dig, så frygt ikke ;)

Dejligt at høre fra dig søde Anna!! Og jeg kan GODT huske hvordan det var det der med at sidde derhjemme og være total ensom og så vandrer man ned i Kvickly og opfører sig som en af de der pensionister der skal stå og have en lille snak med kassedamen, for hun er fanme den eneste man har haft at snakke med hele dagen! Og når postbudet så kommer skynder man sig ud og overfalder ham!!! He he... Og det der med kærsteriet, det kommer igen... Der er perioder hvor der er overskud til det og andre hvor der ikke er. Det er hård kost både fysisk og psykisk at være gravid.

Og ja strækmærker har jeg også en del af på mine ben og mine boobs. De er ikke pæne, men de har givet dig og mig et skønt lille væsen. Så har vi da heldigvis vores kønne ansigter der kan stjæle opmærsomheden ikk?  God dag til dig

Ida. skriver:

Ja, jeg skrev jo til dig igår for at høre, hvordan det står til. Jeg ved, hvor hårdt det er at skrive større opgaver, være gravid og også skulle være helt almindeligt menneske ved siden af - det ér bare knaldhårdt!

At være studerende er præget af konstant dårlig samvittighed - jeg kæmper også hårdt med den til tider - der er hele tiden et eller andet, man burde gøre i stedet for det, man gør lige nu. Men men men, det er også bare SÅ vigtigt, at man aktivt beslutter sig for at slappe af ind imellem. Jeg har i mit specialeskriveri taget beslutning om at se det som et arbejde. Jeg skriver altså på specialet i samme tidsrum, som man ville være på arbejde - og så holder jeg så vidt muligt FRI hver aften og weekend (denne weekend og de næste to er undtagelser, men vi har også kun knap 3 uger til aflevering!!!!). Det er vigtigt, at du giver dig selv lov til at holde fri - ellers KAN du ikke fungere, du får stress og søvnløse nætter. Det har ingen mennesker det godt med - især ikke mennesker, der gror andre mennesker inden i

En anden ting, vi har gjort meget i i specialet er at lave detaljeret tidsplan næsten dagligt - den er så detaljerig som muligt inden for de førstkommende 2 uger - og derefter har den været mere diffus og i meget overordnede overskrifter. Og så sletter vi opgaverne efterhånden, som vi når dem. Samtidig har vi et on-going dokument med vores hængepartier i, som vi så skriver på, når vi støder på dem løbende i det, vi netop er i gang med lige nu - og med 1-2 ugers mellemrum har vi en hel dag, hvor der står "udryd hængepartier"....

Lad være med at slå dig selv i hovedet med den dårlige samvittighed, men prøv om du kan finde aktive redskaber, som kan hjælpe dig af med den. Og giv dig selv plads til at slappe af, trække vejret dybt ned i maven, se en god film, spis brunch med bjørnen - eller andet, som du kan bruge 2 timer på her og der, men som giver dig energi til at klare de næste 14 timer....

JA det er vigtigt at skrive opgave - men den bliver bedre, hvis du giver hjernen fri ind imellem og vigtigst af alt, så får DU det bedre af at holde fri ind imellem...

ØV hvor ærgerligt med den kjole kan du ikke sende den retur og få den i en størrelse der passer?

Mht. strækmærkerne, så fik jeg MANGE - men for et stykke tid siden, opdagede jeg pludselig, at man næsten ikke kan se dem længere. Det er snart 2 år siden, Lina blev født, og der var de virkelig grimme - næsten helt mørklilla, men nu er de helt helt lyse, og man lægger ikke mærke til dem, hvis man ikke ved, de er der.... Og ved du hvad, de er altså ikke så slemme at leve med - og de er prisen værd - jeg garanterer

Op med humøret - det hele skal nok flaske sig!!!

Hey i øvrigt, hvis du mangler nogen til at læse din opgave igennem for sprogligt/tegnsætning, så sig bare til - det er jeg nemlig (skal jeg sige det selv) ret skarp til .... bare et tilbud

Tak for alle dine gode råd, Ida. Og tak fordi du tænkte på mig igår. Det gjorde mig glad, at jeg ikke er helt glemt, selvom jeg er gemt herhjemme på "kontoret" bag bøger og videnskabelige artikler

Dine råd ér gode.. Jeg bruger mange af dem i forvejen. Huskelister, to-do lister og det med at arbejde om dagen og holde fri om aftenen. Det virker også bedst for mig!

Det dejlige ved lister er, at man kan strege ud, når tingene er blevet gjort. Det giver følelsen af at man kommer nogle vejne, selvom det ikke føles sådan

Jeg arbejder bedst om dagen.. Det ar jeg aldrig gjort før! Jeg har ALTID været natteravnen, der læste til eksamen mellem 23-04 fx. Men den får slet ikke nu! Den anden aften søgte jeg videnskabelige artikler et par timer, og jeg lavede ikke andet i mine drømme end at sidde og sortere dem og fide nye (ukendte) søgeord. Det var altså en dårlig nattesøvn jeg fik ud af det! Så nu er det dagsarbejde!

Jeg kan mærke graviditeten begynder at tynge nu. Både fysisk, men også psykisk. Har jeg arbejdet koncentreret i 3 timer er jeg fuldstændig flad og skal helst have en lur.. Men 3 timers arbejde om dagen er bedre end ingenting, og jeg prøver at sige til mig selv at det er OK. Det ér bare hårdt at vokse et andet menneske!

Som jeg skrev til dig før i brevet, så fik jeg været sammen med bjørnen idag, vi tog en tur i byen og jeg fandt en ny kjole! Men det der med størrelser bliver jeg aldrig klog på. Nogle steder kan jeg ikke passe en 44 (pga af maven) og kjolen jeg fandt nu var fin i medium. Tosset! Den fine kjole jeg købte over nettet er desværre udsolgt i alle størrelser, så jeg må bare returnere den og få pengene igen.. Desværre. Måske holde øje med, om den kommer igen.

Nå, plidder-pladder kan man skrive meget af, når det handler om at undgå BA

Og som jeg også skrev i brevet; Tak for dit tilbud om korrektur! Jeg VED det er nødvendigt at nogen gør det! Spørgsmålet er bare om jeg når at blive færdig i tide

Vinker skriver:

Dejligt at høre fra dig kære Kitty.

Puha det trækker tænder ud at skulle lave den BA. Godt det ikke er mig. Jeg har ikke tålmodighed til den slags og har svært ved at holde mig selv igang :s

Og ja kan godt forstå du føler dig lidt ensom for tiden. Det da da ren tortur med sådan en opgave. Gid tiden må flyve afsted for dig så du kan få den afleveret!

Jeg kan høre at graviditeten for alvor begynder at fylde meget - Jeg husker godt hvor besværet man pludselig er af det hele, og specielt det med at man ikke får sovet så godt om natten, dét er bare en hård tid for der er bare ikke noget værre end mangel på god søvn

Ej hvor ærgeligt med den kjole altså, æv. Nu havde du lige sat dig for at det var dén du skulle have på. Håber du når at finde en anden fin en. Det er ikke altid nemt at føle sig helt så smuk når man har en stor rund mave, men kære Kitty, du er en meget smuk pige og din graviditet klær dig, så frygt ikke

 

Jeg har også RIGTIG svært ved at holde mig selv igang, men samtidig har jeg også utroligt høje forventninger til mig selv.. Det er lidt modstridende, ikke? Jeg er nok en god gammeldags stræber, der bare ikke vil stå ved det.. Og egentlig heller ikke gider at arbejde for det. Og med 2 kg baby hængende på maven (plus alle de ekstra kg) så går tingene bare meeeeeeget langsomt...

Og ja, jeg er nået dertil, hvor jeg bare føler mig stor og besværet og ikke særligt smuk. Men TAK for de søde ord. De varmer, og jeg ved inderst inde du har ret. Det er bare lidt svært at føle sig laber, når benene er fulde af vand og store som stolper, maven hænger og huden i ansigtet ligner en teenagers. MEN! vi får en dejlig unge ud af det, og jeg skal nok blive mig selv i den "gamle" krop" igen... Om et år eller 14

michella80 skriver:

Dejligt at høre fra dig søde Anna!! Og jeg kan GODT huske hvordan det var det der med at sidde derhjemme og være total ensom og så vandrer man ned i Kvickly og opfører sig som en af de der pensionister der skal stå og have en lille snak med kassedamen, for hun er fanme den eneste man har haft at snakke med hele dagen! Og når postbudet så kommer skynder man sig ud og overfalder ham!!! He he... Og det der med kærsteriet, det kommer igen... Der er perioder hvor der er overskud til det og andre hvor der ikke er. Det er hård kost både fysisk og psykisk at være gravid.

Og ja strækmærker har jeg også en del af på mine ben og mine boobs. De er ikke pæne, men de har givet dig og mig et skønt lille væsen. Så har vi da heldigvis vores kønne ansigter der kan stjæle opmærsomheden ikk?  God dag til dig

Du ved præcist hvad jeg mener, kan jeg se! Netop de gamle damer, der får alle deres sociale behov stillet i Kvicly. Sådan er jeg også, når jeg kommer i rema! Jeg er ikke stolt af det, men sådan er det nu engang. Bjørnen er jo træt, når han kommer hjem og gider/orker ikke altid at skulle høre mig tale... Jeg har jo heller ikke det store at berette om, men jeg snakker alligevel ....

Og strækmærkerne.. Ja, jeg vidste de ville komme og havde lovet mig selv ikke at blive ked af dem.. For de er en del af at være gravid (for de fleste) og det er ingen skam at have dem.. Men de fik mig ned med nakken alligevel, se sata*er

til os med de kønne ansigter

Jamen kan høre/læse at du har fået alle de gode råd så det holder jeg mig fra! Men jo det er bare svært atvære gravid og samtidig være sin egen boss. Det går nemt ged i den.Men du skal nok nå det og send bare til korrekturlæsning hvis er. Nogengange er det godt med to eller mange meninger. Så er det nemmere at tage det man kan bruge til noget og lade resten være.

Godt at høre du har det godt! Og bebsen vokser som den skal!

Og det der med rema - det kan du lige så godt vænne dig til for sådan er det meget under barsel

kitty skriver:

Jeg har også RIGTIG svært ved at holde mig selv igang, men samtidig har jeg også utroligt høje forventninger til mig selv.. Det er lidt modstridende, ikke? Jeg er nok en god gammeldags stræber, der bare ikke vil stå ved det.. Og egentlig heller ikke gider at arbejde for det. Og med 2 kg baby hængende på maven (plus alle de ekstra kg) så går tingene bare meeeeeeget langsomt...

Og ja, jeg er nået dertil, hvor jeg bare føler mig stor og besværet og ikke særligt smuk. Men TAK for de søde ord. De varmer, og jeg ved inderst inde du har ret. Det er bare lidt svært at føle sig laber, når benene er fulde af vand og store som stolper, maven hænger og huden i ansigtet ligner en teenagers. MEN! vi får en dejlig unge ud af det, og jeg skal nok blive mig selv i den "gamle" krop" igen... Om et år eller 14

Ja det er både godt og skidt at være stræber-typen. Det gør selvf at man formår at sparke sig selv bagi og få lavet det hele så godt så man er meget tæt på tilfreds, men sødeste du ska også passe på ikke at over-stresse dig selv i sidste ende. Det er hverken godt for dig eller for guldklumpen. Men jeg er nu sikker på at du nok skal få lavet en rigtig fin BA - Jeg tror ihvertfald på dig ;)

Altså de billeder jeg har set af dig hvor du er gravid, ja så ska du bestemt ikke være ked af det. Jeg husker dog godt selv hvordan jeg havde det sidst i graviditeten. Åh jeg følte mig som en hval! Men nu efterfølgende hvor jeg ser billederne, ja så kan jeg jo godt se at det alligevel ikke var helt så slemt. Jeg husker bare at jeg følte mig som en tåbe lige meget hvad end jeg tog på af tøj. Jeg led også af vand i benene og hænderne. Det var virkelig ubehageligt - det er bare med at få benene godt op når det blir slemt!

Ingen kloge ord, men dog et ordentligt kram