Et lille pip fra katten

kitty skriver:

Du ved præcist hvad jeg mener, kan jeg se! Netop de gamle damer, der får alle deres sociale behov stillet i Kvicly. Sådan er jeg også, når jeg kommer i rema! Jeg er ikke stolt af det, men sådan er det nu engang. Bjørnen er jo træt, når han kommer hjem og gider/orker ikke altid at skulle høre mig tale... Jeg har jo heller ikke det store at berette om, men jeg snakker alligevel ....

Og strækmærkerne.. Ja, jeg vidste de ville komme og havde lovet mig selv ikke at blive ked af dem.. For de er en del af at være gravid (for de fleste) og det er ingen skam at have dem.. Men de fik mig ned med nakken alligevel, se sata*er

til os med de kønne ansigter

Ja jeg kan huske at jeg sagde til Casper hver dag: Hvad har du lavet i dag? Er der sket noget spændende??? Og han sagde altid at der ikke var sket noget. Og så kunne jeg blive helt frustreret for jeg havde heller ikke oplevet noget. Det nytter ikke noget at fortælle hvad der er sket i Hortonsagaen.  

Men ja jeg kender godt det der med at være ked af sin krop. Jeg er også ked af mange ting efter jeg har født. Ens krop ændrer sig bare utrolig meget. Men heldigvis er de kære mænd ofte glade bare vi er nøgne. De ser sgu ikke det vi ser. HELDIGVIS!!!!

Vinker skriver:

Ja det er både godt og skidt at være stræber-typen. Det gør selvf at man formår at sparke sig selv bagi og få lavet det hele så godt så man er meget tæt på tilfreds, men sødeste du ska også passe på ikke at over-stresse dig selv i sidste ende. Det er hverken godt for dig eller for guldklumpen. Men jeg er nu sikker på at du nok skal få lavet en rigtig fin BA - Jeg tror ihvertfald på dig

Altså de billeder jeg har set af dig hvor du er gravid, ja så ska du bestemt ikke være ked af det. Jeg husker dog godt selv hvordan jeg havde det sidst i graviditeten. Åh jeg følte mig som en hval! Men nu efterfølgende hvor jeg ser billederne, ja så kan jeg jo godt se at det alligevel ikke var helt så slemt. Jeg husker bare at jeg følte mig som en tåbe lige meget hvad end jeg tog på af tøj. Jeg led også af vand i benene og hænderne. Det var virkelig ubehageligt - det er bare med at få benene godt op når det blir slemt!

vi husker en firmafest på Mortens arbejde, hvor en Vinker-dame skulle finde tøj...

tsk tsk tsk

kitty skriver:

Vil ikke undskylde for den manglende aktivitet, det behøver navler nemlig ikke

Jeg er levende.. Eller skulle forestille at være det... Jeg synes det er lidt hårdt for tiden.

Jeg er jo igang med den kære BA, og jeg synes ikke det er nemt. Min problemindkredsning har været virkelig svær, og det har taget evigheder at nå hertil hvor jeg tænker "OK, nu virker det MÅSKE"... Jeg føler mig kronisk bagud, og jeg føler aldrig jeg har fri..

Bjørnen vil gerne en tur i byen idag, da butikkerne har åbent og vi skal finde pænt tøj til bryllup i næste weekend. Ja, den kjole jeg bestilte hjem fra Topshop i England kunne jeg ikke passe, trods jeg havde målt.. Nederlag! Den er så smuk.. Overvejer at beholde den og bruge den, når jeg har født.. For det tror jeg godt jeg kan.. Men det er alligevel mange penge at tage chancen med... Men ang. tur i byen så føler jeg bare at jeg ikke kan, at jeg skal sidde og skrive ved computeren.

Det er hårdt at føle, at man ikke har tid til at være kæreste. For det er netop u, inden baby kommer, at der skal være tid til den slags.

Jeg sover dårligt om natten, både pga et ømt bækken, en aktiv krølfis og opgaven.. Og så den kronisk dårlige samvittighed overfor bjørnen..

Jeg føler mig også lidt ensom. Jeg går herhjemme hver dag, bjørnen arbejder over næsten dagligt, og en tur Rema er det mest sociale jeg oplever på en uge.. Og alligevel føler jeg jeg ingen vej kommer med opgaven...

Ja, det er en værre gang tuderi I får her...

Oveni det hele har jeg fået strækmærker nu. Jeg havde elelrs lovet mig selv at jeg ikke ville blive ked af det, men oveni det andet kan jeg godt mærke at det slog min dag igår helt i stykker. Jeg står flere gange foran spejlet og kigger på dem og bliver ked af det.. Jeg har det i forvejen svært med min krop, og at den nu skal "plettes" på den måde også, oveni en vægtøgning... Arhmen altså, jeg er sortseer for tiden, det hele er lidt hårdt!

MEN! jeg har en aktiv lille-fis i maven, og den skal være velkommen til verden efter 9. juni, for da skal min BA være afleveret. Bjørnen er sød og hjælpsom (for det meste), og vejret er godt... Der er bare aaaalt for mange stressende faktorer i mit hovede og udenom...

Men jeg klarer det! Huskatte giver ikke op!

Tak til Jer der har skrevet og spurgt til mig, overskudet er bare på minus for tiden!

jeg vil se den kjole altsåååååå....

hvor er det nederen at jeg ikke har bilen hjemme hver evig eneste dag.... så skulle jeg nok komme og snakke om hvad der skete i Amys ret igår.... eller DUM..... ha ha ha..

vi husker en firmafest på Mortens arbejde, hvor en Vinker-dame skulle finde tøj...

tsk tsk tsk

hihiiiii ja godt husket Karina. Åååh jeg følte mig som en hval og husker at jeg måtte sætte billeder ind for at høre jer om jeg så præsentabel ud. men ja jeg kan jo godt se nu at jeg måske ikke var så stor som jeg følte mig :p

Festen var 1 uge inden termin

kitty skriver:

Vil ikke undskylde for den manglende aktivitet, det behøver navler nemlig ikke

Jeg er levende.. Eller skulle forestille at være det... Jeg synes det er lidt hårdt for tiden.

Jeg er jo igang med den kære BA, og jeg synes ikke det er nemt. Min problemindkredsning har været virkelig svær, og det har taget evigheder at nå hertil hvor jeg tænker "OK, nu virker det MÅSKE"... Jeg føler mig kronisk bagud, og jeg føler aldrig jeg har fri..

Bjørnen vil gerne en tur i byen idag, da butikkerne har åbent og vi skal finde pænt tøj til bryllup i næste weekend. Ja, den kjole jeg bestilte hjem fra Topshop i England kunne jeg ikke passe, trods jeg havde målt.. Nederlag! Den er så smuk.. Overvejer at beholde den og bruge den, når jeg har født.. For det tror jeg godt jeg kan.. Men det er alligevel mange penge at tage chancen med... Men ang. tur i byen så føler jeg bare at jeg ikke kan, at jeg skal sidde og skrive ved computeren.

Det er hårdt at føle, at man ikke har tid til at være kæreste. For det er netop u, inden baby kommer, at der skal være tid til den slags.

Jeg sover dårligt om natten, både pga et ømt bækken, en aktiv krølfis og opgaven.. Og så den kronisk dårlige samvittighed overfor bjørnen..

Jeg føler mig også lidt ensom. Jeg går herhjemme hver dag, bjørnen arbejder over næsten dagligt, og en tur Rema er det mest sociale jeg oplever på en uge.. Og alligevel føler jeg jeg ingen vej kommer med opgaven...

Ja, det er en værre gang tuderi I får her...

Oveni det hele har jeg fået strækmærker nu. Jeg havde elelrs lovet mig selv at jeg ikke ville blive ked af det, men oveni det andet kan jeg godt mærke at det slog min dag igår helt i stykker. Jeg står flere gange foran spejlet og kigger på dem og bliver ked af det.. Jeg har det i forvejen svært med min krop, og at den nu skal "plettes" på den måde også, oveni en vægtøgning... Arhmen altså, jeg er sortseer for tiden, det hele er lidt hårdt!

MEN! jeg har en aktiv lille-fis i maven, og den skal være velkommen til verden efter 9. juni, for da skal min BA være afleveret. Bjørnen er sød og hjælpsom (for det meste), og vejret er godt... Der er bare aaaalt for mange stressende faktorer i mit hovede og udenom...

Men jeg klarer det! Huskatte giver ikke op!

Tak til Jer der har skrevet og spurgt til mig, overskudet er bare på minus for tiden!

Jeg ventede også xxx da jeg skrev BA, og det er altså bare ikke det mest optimale... Jeg var også kronisk træt og faldt nærmest i søvn over bøgerne, og følte mig også enormt ensom - og det med handleturen som det mest sociale - det kender jeg også godt!!

Og strækmærkerne! Ja, dem blev jeg også ked af da de viste deres grimme ansigt, men heldigvis har jeg vænnet mig til dem nu, og nu tænker jeg faktsik ikke over det, selvom de er blevet MEGET tydelige nu hvor maven vokser for anden gang... 

Du får lige et kram herfra 

Ih endelig tid til at sende dig et kram!

Alt det kloge du skal have at vide er blevet sagt, men jeg må altså kommentere på strækmærkerne!!

Jeg hadede mine!! Som pesten! Det første kom 15+3 eller +5 - det kan jeg ikke huske men jeg hylede! Jeg græd som besat, du ved, så man hikster, hulker og nærmest gisper efter luft? Jeg var helt nede over dem i lang tid, for hvordan skulle jeg ikke ende med at se ud? Men der gik altså ikke lang tid, måske omkrin uge 30, før jeg havde affundet mig med dem! De er allerede nu langt pænere end jeg turde forvente en måned efter fødslen og når jeg kigger ned af mig selv, på både hængebryster, løst maveskind og strækmærker, så smiler jeg faktisk, og er stolt af min krop! Stolt af, at den har båret og født min søde lille Felix!

Jeg VED godt, at det siger alle (ligesom de siger "nyyyyd det" (om alt!!) og "glææææd dig nu" (til alt der skal ske lidt senere end lige nu) men det PASSER altså, at man bliver ligeglad for langt de flestes vedkommende!

Som sagt vil jeg undlade at kloge mig på resten af indlægget - bare sende god skrivekarma! Jeg ved du klarer, og når ensomheden blvier for slem, så prøv også at nyde den (shit altså -er jeg allerede blevet så "præ-graviditet" at jeg siger du skal nyde noget træls) for når først lille Krølle er ude, så er du ikke "ensom" længere (du mangler dog stadig voksenkontakt! )

Hvis du en dag har tid og lyst at få besøg/komme ud en tur, så skriv til mig! I'm dying to meet you! Men ved jo også du har meget at se til lige nu!!

Lilac skriver:

Jeg ventede også xxx da jeg skrev BA, og det er altså bare ikke det mest optimale... Jeg var også kronisk træt og faldt nærmest i søvn over bøgerne, og følte mig også enormt ensom - og det med handleturen som det mest sociale - det kender jeg også godt!!

Og strækmærkerne! Ja, dem blev jeg også ked af da de viste deres grimme ansigt, men heldigvis har jeg vænnet mig til dem nu, og nu tænker jeg faktsik ikke over det, selvom de er blevet MEGET tydelige nu hvor maven vokser for anden gang... 

Du får lige et kram herfra 

Tak for kram! De hjælper altid!

Håber du og maven har det dejligt!!

AnneBJ skriver:

Ih endelig tid til at sende dig et kram!

Alt det kloge du skal have at vide er blevet sagt, men jeg må altså kommentere på strækmærkerne!!

Jeg hadede mine!! Som pesten! Det første kom 15+3 eller +5 - det kan jeg ikke huske men jeg hylede! Jeg græd som besat, du ved, så man hikster, hulker og nærmest gisper efter luft? Jeg var helt nede over dem i lang tid, for hvordan skulle jeg ikke ende med at se ud? Men der gik altså ikke lang tid, måske omkrin uge 30, før jeg havde affundet mig med dem! De er allerede nu langt pænere end jeg turde forvente en måned efter fødslen og når jeg kigger ned af mig selv, på både hængebryster, løst maveskind og strækmærker, så smiler jeg faktisk, og er stolt af min krop! Stolt af, at den har båret og født min søde lille Felix!

Jeg VED godt, at det siger alle (ligesom de siger "nyyyyd det" (om alt!!) og "glææææd dig nu" (til alt der skal ske lidt senere end lige nu) men det PASSER altså, at man bliver ligeglad for langt de flestes vedkommende!

Som sagt vil jeg undlade at kloge mig på resten af indlægget - bare sende god skrivekarma! Jeg ved du klarer, og når ensomheden blvier for slem, så prøv også at nyde den (shit altså -er jeg allerede blevet så "præ-graviditet" at jeg siger du skal nyde noget træls) for når først lille Krølle er ude, så er du ikke "ensom" længere (du mangler dog stadig voksenkontakt! )

Hvis du en dag har tid og lyst at få besøg/komme ud en tur, så skriv til mig! I'm dying to meet you! Men ved jo også du har meget at se til lige nu!!

 

TAK ANNE!

Jeg glæder mig til at stå på den anden sige og sig "nyyyd det, glæææd dig og bare rolig, det glemmer du igen", til nogen andre der har brug for det

Jeg husker, indn jeg blev gravid, at jeg tænkte jeg aldrig skulle beklage mig. At det ville være jordens største mirakel, hvis jeg blev gravid. Og jo, det ér jordens største mirakel at være gravid, det er helt igennem fantastisk!! Men jeg ville lyve, hvis ikke jeg synes det er hårdt.. Mest i perioder. Og lige nu sidder jeg låst fast i en AAAARGH-periode.. En af dem med hormoner, følelser uden på tøjet (som man ikke kan passe), en stor trang til kage, og en opgave der absolut ikke skriver sig selv. (Hvornår opfinder de sådan een??)

Jeg vil SÅ gerne til Kolding og sige hej, inden jeg føder. Og så er I mere end velkomne i Vejle, når krølfisen er kommet. Men lige nu ser det sådan liiidt presset ud. Men hey! Jeg skal have fri engang i mellem, og jeg håber at vejleder giver mig et positivt tilbagespil denne gang (), så jeg kan se at finde et hul. Så komer jeg på besøg! Vi skal ses!

Vinker skriver:

hihiiiii ja godt husket Karina. Åååh jeg følte mig som en hval og husker at jeg måtte sætte billeder ind for at høre jer om jeg så præsentabel ud. men ja jeg kan jo godt se nu at jeg måske ikke var så stor som jeg følte mig :p

Festen var 1 uge inden termin

 

Se da lige godt ud som højgravid!!

Jeg håer på at føle mig pæn lørdag, så skal I se hvad jeg har "tryllet" med det nye outfit (forhåbentligt )

kitty skriver:

TAK ANNE!

Jeg glæder mig til at stå på den anden sige og sig "nyyyd det, glæææd dig og bare rolig, det glemmer du igen", til nogen andre der har brug for det

Jeg husker, indn jeg blev gravid, at jeg tænkte jeg aldrig skulle beklage mig. At det ville være jordens største mirakel, hvis jeg blev gravid. Og jo, det ér jordens største mirakel at være gravid, det er helt igennem fantastisk!! Men jeg ville lyve, hvis ikke jeg synes det er hårdt.. Mest i perioder. Og lige nu sidder jeg låst fast i en AAAARGH-periode.. En af dem med hormoner, følelser uden på tøjet (som man ikke kan passe), en stor trang til kage, og en opgave der absolut ikke skriver sig selv. (Hvornår opfinder de sådan een??)

Jeg vil SÅ gerne til Kolding og sige hej, inden jeg føder. Og så er I mere end velkomne i Vejle, når krølfisen er kommet. Men lige nu ser det sådan liiidt presset ud. Men hey! Jeg skal have fri engang i mellem, og jeg håber at vejleder giver mig et positivt tilbagespil denne gang (), så jeg kan se at finde et hul. Så komer jeg på besøg! Vi skal ses!

Fedt, fedt, fedt!!! Felix og jeg glæder os til at se dig! Og den tykke, flotte mave! Vi er jo ret åbne for tider, så bevilg dig selv fri en dag/aften - som det nu passer - så lover jeg hjemmebag og cola (eller hvad du ellers måtte have af cravings!)

Sov godt!