Forskellen på lyde og ord!?

Caroline86 skriver:

Kære allesammen

Nu sad jeg lige ved morgenbordet i dag og fik ENDNU en sms fra en stolt mor hvis barn har sagt sit første ord... h*n havde sagde "dada" og det betyder jo far (de kalder i familien far og FAR.. ikke for dada)...

"kært, men hmmmmm" tænkte jeg... er det virkelig et ord? Er det ikke bare en lyd? Jeg vil ikke tage glæden fra nogen, men er det ofte ikke sådan at "det første ord" snarere er en lyd end et ord?

Måske det bare er mig der ser anderledes på ord end andre gør?

Lauras første ord var MOR. Hun havde længe sagt lyde som ma, da, du osv osv, men vi tog det ikke som ord før hun helt tydeligt formede ordet og brugte det bevidst.

ma og mmhmm blev ofte bugt i forbindelse med mad (inden ordet MOR kom over læberne) men det synes jeg ikke er ord? er det? Er det ikke "bare" lyde forbundet med en bestemt ting?

hmm... Laura har mange ord hun mestrer allerede, men hun har også mange lyde som helt klart betyder noget... men det er lyde...

Hvad mener du? er der "forskel" på lyde og ord eller er det hele det samme? altså.. f.eks. er "dada" et rigtigt ord for far, når man "træner" at han hedder far?

Håber på en god debat

knus

Der tænker jeg lidt det samme som dig, jeg gik efter et tydelig ord ved Emil dengang.

Og nu med den alder han har, og jeg ved hvad han mener men det ikke er det han siger, så gentager jeg men siger det rigtige ord.

Det var noget andet hvis de kaldte faren for dada, men jeg vil sige det der er en lyd

Caroline86 skriver:

Kære allesammen

Nu sad jeg lige ved morgenbordet i dag og fik ENDNU en sms fra en stolt mor hvis barn har sagt sit første ord... h*n havde sagde "dada" og det betyder jo far (de kalder i familien far og FAR.. ikke for dada)...

"kært, men hmmmmm" tænkte jeg... er det virkelig et ord? Er det ikke bare en lyd? Jeg vil ikke tage glæden fra nogen, men er det ofte ikke sådan at "det første ord" snarere er en lyd end et ord?

Måske det bare er mig der ser anderledes på ord end andre gør?

Lauras første ord var MOR. Hun havde længe sagt lyde som ma, da, du osv osv, men vi tog det ikke som ord før hun helt tydeligt formede ordet og brugte det bevidst.

ma og mmhmm blev ofte bugt i forbindelse med mad (inden ordet MOR kom over læberne) men det synes jeg ikke er ord? er det? Er det ikke "bare" lyde forbundet med en bestemt ting?

hmm... Laura har mange ord hun mestrer allerede, men hun har også mange lyde som helt klart betyder noget... men det er lyde...

Hvad mener du? er der "forskel" på lyde og ord eller er det hele det samme? altså.. f.eks. er "dada" et rigtigt ord for far, når man "træner" at han hedder far?

Håber på en god debat

knus

Altså Nikitas første ord var mam-mam, men er nu ret sikker på at det var et ord, for hun vidste i hvert fald hvad det betød, til gengæld har hun sagt mor, så stoppede igen og så sagde hun det igen, der tror jeg bare det var lyde.. så det kommer vel an på om de henvender ordet til det rigtige.. hmm gav det mening?

N&J skriver:

Altså Nikitas første ord var mam-mam, men er nu ret sikker på at det var et ord, for hun vidste i hvert fald hvad det betød, til gengæld har hun sagt mor, så stoppede igen og så sagde hun det igen, der tror jeg bare det var lyde.. så det kommer vel an på om de henvender ordet til det rigtige.. hmm gav det mening?

ja, det er også lidt jeg fik formuleret lidt længere nede Laura har også et godt stykke tid inden hun lærte at sige vand bare sagt "va va va va" og peget på glasset.. hun bruger stadig samme - meget effektive - metode selvom hun godt kan sige vand

- skriver:

ok, fik så kun lige læst startindlægget

 

Men ja, første gang han sagde uar sagde jeg jo ikke han sagde mor, men når man så oplever det gang på gang og høre det er bevidst så er det jo mor...

ja, lige præcis

man kan jo ikke forvente de kan udtale ordene til perfektion, men jeg synes der er stor forskel på de ubevidste og de bevidste lyde det var det jeg prøvede at sige, men det gik vist ikke så godt!? hæhæ... måske skal jeg øve mig lidt mere i MINE lyde

Diana... skriver:

Jeg er delvist enig jeg synes det kommer meget and på barnets alder. 

Men lige det du skriver der er jeg altså ikke enig i. Mange børn de fleste børn kan jo ikke sige alle bogstaver med det samme så derfor kommer der et andet bogstav ind som er nemmere men det betyder jo far. 

Lucas er over 2 år og kan ikke sige F så han sige bar og han SIGER far han ved 100% hvad Far er men kan ikke sige F. 

Jeg selv kunne ikke sige s før sidst i børnehave alderen men det betyder jo ikke at jeg ikke kan kunne snakke jeg sagde det bare lidt anderledes. 

Men hvis det er børn der endnu ikke kan snakke så ville jeg sige det bare er lyde men når man er de 2 år og burde kunne sige nogen ord jamen så er det jo også ord som de siger som de kan! 

Kram og håber du har fået det bedre. 

Hov skrev du lige mit indlæg...

Tænkte præcis det samme om bar og far og s-lydene

Altså, et ord er først et ord, når det bruges om det (eller den) samme i flere forskellige situationer. Og så er de første ord gerne dem, som barnet selv hører, og så efterligner, så godt de nu kan.

Så jeg vil ikke mene, dadda er et ord - medmindre det bliver brugt bevidst, hver gang far er der.

Til gengæld kommer de første ord tit af, at forældrene fortolker det, barnet siger, og så gør det bevidst om, at der en sammenhæng mellem ord og ting eller personer.

I øvrigt tæller dyre- og billyde også med som ord hos småbørn.