Forskellen på lyde og ord!?

Caroline86 skriver:

Kære allesammen

Nu sad jeg lige ved morgenbordet i dag og fik ENDNU en sms fra en stolt mor hvis barn har sagt sit første ord... h*n havde sagde "dada" og det betyder jo far (de kalder i familien far og FAR.. ikke for dada)...

"kært, men hmmmmm" tænkte jeg... er det virkelig et ord? Er det ikke bare en lyd? Jeg vil ikke tage glæden fra nogen, men er det ofte ikke sådan at "det første ord" snarere er en lyd end et ord?

Måske det bare er mig der ser anderledes på ord end andre gør?

Lauras første ord var MOR. Hun havde længe sagt lyde som ma, da, du osv osv, men vi tog det ikke som ord før hun helt tydeligt formede ordet og brugte det bevidst.

ma og mmhmm blev ofte bugt i forbindelse med mad (inden ordet MOR kom over læberne) men det synes jeg ikke er ord? er det? Er det ikke "bare" lyde forbundet med en bestemt ting?

hmm... Laura har mange ord hun mestrer allerede, men hun har også mange lyde som helt klart betyder noget... men det er lyde...

Hvad mener du? er der "forskel" på lyde og ord eller er det hele det samme? altså.. f.eks. er "dada" et rigtigt ord for far, når man "træner" at han hedder far?

Håber på en god debat

knus

Altså det er vel ord, når de forbinder en lyd med noget bestemt og ordet begynder at ligne, det rigtige..sådan er min opfattelse.
Mange børn kan ikke sige Far med F, mem siger Bar og det gør de i temmelig lang tid.
Mine kunne deres første ord omkring 9 måneders alderen, det var ord som Se, Hej, Bum, Bar=Far, kælenavne til familiemedlemmer, Mis, Hov og det obligatoriske A'de = hvad er det?
Men Dada er vi helt enige om er en lyd, når man er vokset op i Danmark og bruger ordet Far og og ikke Daddy.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Altså det er vel ord, når de forbinder en lyd med noget bestemt og ordet begynder at ligne, det rigtige..sådan er min opfattelse.
Mange børn kan ikke sige Far med F, mem siger Bar og det gør de i temmelig lang tid.
Mine kunne deres første ord omkring 9 måneders alderen, det var ord som Se, Hej, Bum, Bar=Far, kælenavne til familiemedlemmer, Mis, Hov og det obligatoriske A'de = hvad er det?
Men Dada er vi helt enige om er en lyd, når man er vokset op i Danmark og bruger ordet Far og og ikke Daddy.

Kærligst
Sussie

Diana... skriver:

Jeg er delvist enig jeg synes det kommer meget and på barnets alder. 

Men lige det du skriver der er jeg altså ikke enig i. Mange børn de fleste børn kan jo ikke sige alle bogstaver med det samme så derfor kommer der et andet bogstav ind som er nemmere men det betyder jo far. 

Lucas er over 2 år og kan ikke sige F så han sige bar og han SIGER far han ved 100% hvad Far er men kan ikke sige F. 

Jeg selv kunne ikke sige s før sidst i børnehave alderen men det betyder jo ikke at jeg ikke kan kunne snakke jeg sagde det bare lidt anderledes. 

Men hvis det er børn der endnu ikke kan snakke så ville jeg sige det bare er lyde men når man er de 2 år og burde kunne sige nogen ord jamen så er det jo også ord som de siger som de kan! 

Kram og håber du har fået det bedre. 

jeg synes der er STOR forskel på at sige dada og sige bar! KÆMPE forskel faktisk.. for bar læner sig jo netop helt op ad far og han siger det bevidst og kigger på Claus så der ville jeg heller ikke være i tvivl om at det er far (med et twist )... men dada lyder jo ikke som far så der synes jeg altså den er noget tvivlsom.. hmm..

Tråden er egentlig tænkt som mere generel "er der forskel eller ER de lyde i virkeligheden ord!?"

Har det egentlig ikke bedre, men den kan vi lige tage privat

SussieThyssen skriver:

Altså det er vel ord, når de forbinder en lyd med noget bestemt og ordet begynder at ligne, det rigtige..sådan er min opfattelse.
Mange børn kan ikke sige Far med F, mem siger Bar og det gør de i temmelig lang tid.
Mine kunne deres første ord omkring 9 måneders alderen, det var ord som Se, Hej, Bum, Bar=Far, kælenavne til familiemedlemmer, Mis, Hov og det obligatoriske A'de = hvad er det?
Men Dada er vi helt enige om er en lyd, når man er vokset op i Danmark og bruger ordet Far og og ikke Daddy.

Kærligst
Sussie

jeg er helt enig

Når lydene begynder at få hæftet et emne på sig.. f.eks. sagde Laura i lang tid "va" når hun var tørstig (gør hun faktisk stadig fordi hun er for doven til at sige vand hæhæ) og i starten tænkte vi jo at det "bare" var en lyd, men så blev den sat sammen med pegen på glasset og "va va va va va" blev afløst af "AH" når hun havde fået noget at drikke...

Og netop fordi mange børn har svært ved nogle bogstaver (særligt f'et) kommer ordene ofte til at lyde anderledes end når vi siger dem - men derfor læner de sig stadig op ad de eksisterende ord

Så er der sådan en som min kusine der i laaaang tid kaldte yoghurt for goiyo haha... tror nok liiiige hun skulle have taget patent på det navn (hun er ældre end mig, skal lige siges)

Caroline86 skriver:

jeg er helt enig

Når lydene begynder at få hæftet et emne på sig.. f.eks. sagde Laura i lang tid "va" når hun var tørstig (gør hun faktisk stadig fordi hun er for doven til at sige vand hæhæ) og i starten tænkte vi jo at det "bare" var en lyd, men så blev den sat sammen med pegen på glasset og "va va va va va" blev afløst af "AH" når hun havde fået noget at drikke...

Og netop fordi mange børn har svært ved nogle bogstaver (særligt f'et) kommer ordene ofte til at lyde anderledes end når vi siger dem - men derfor læner de sig stadig op ad de eksisterende ord

Så er der sådan en som min kusine der i laaaang tid kaldte yoghurt for goiyo haha... tror nok liiiige hun skulle have taget patent på det navn (hun er ældre end mig, skal lige siges)

Hehe..det er sjovt som børn kan få ord galt i halsen.
Rebecka sagde fx Lytau for syltetøj, og Babo og Dulling, for Bamse og Kylling.

Charlotte havde et meget underligt ord for franskbrød, det blev til Bramsau
Og så sagde hun Hilker-ade for skildpadde og en Mahierøne i stedet for mariehøne

Caroline86 skriver:

jeg synes der er STOR forskel på at sige dada og sige bar! KÆMPE forskel faktisk.. for bar læner sig jo netop helt op ad far og han siger det bevidst og kigger på Claus så der ville jeg heller ikke være i tvivl om at det er far (med et twist )... men dada lyder jo ikke som far så der synes jeg altså den er noget tvivlsom.. hmm..

Tråden er egentlig tænkt som mere generel "er der forskel eller ER de lyde i virkeligheden ord!?"

Har det egentlig ikke bedre, men den kan vi lige tage privat

Godt så he he så vi helt enige  og dada er jo et pludre ord så nej det er ikke far eller noget andet men en lyd 

Ja du må lige skrive til mig 

Vil ikke mene dada er et ord, med mindre som andre siger det er noget man kalder far, dada var det første elias "sagde" og stadig siger heeeele tiden når han synger eller snakker med sit legetøj, så det har ikke rigtig noget betydning her. Han snakker hele tiden, dog sjældent med ord. Han kan sige heeeeej ret tydligt og mam for mad, Han siger ooooar med krølle på tungen, og berte (min mors hund). Og så ja og nej, er slet ikke i tvivl om han forstår de ord, men alt det andet han vrøvler hele dagen er bare lyde.... (han er et meeeeeget snaksaglig barn)

Caroline86 skriver:

Kære allesammen

Nu sad jeg lige ved morgenbordet i dag og fik ENDNU en sms fra en stolt mor hvis barn har sagt sit første ord... h*n havde sagde "dada" og det betyder jo far (de kalder i familien far og FAR.. ikke for dada)...

"kært, men hmmmmm" tænkte jeg... er det virkelig et ord? Er det ikke bare en lyd? Jeg vil ikke tage glæden fra nogen, men er det ofte ikke sådan at "det første ord" snarere er en lyd end et ord?

Måske det bare er mig der ser anderledes på ord end andre gør?

Lauras første ord var MOR. Hun havde længe sagt lyde som ma, da, du osv osv, men vi tog det ikke som ord før hun helt tydeligt formede ordet og brugte det bevidst.

ma og mmhmm blev ofte bugt i forbindelse med mad (inden ordet MOR kom over læberne) men det synes jeg ikke er ord? er det? Er det ikke "bare" lyde forbundet med en bestemt ting?

hmm... Laura har mange ord hun mestrer allerede, men hun har også mange lyde som helt klart betyder noget... men det er lyde...

Hvad mener du? er der "forskel" på lyde og ord eller er det hele det samme? altså.. f.eks. er "dada" et rigtigt ord for far, når man "træner" at han hedder far?

Håber på en god debat

knus

Ved at mange forældre bruger dada - mam osv. og aner vitterlig ikke hvorfor.

Hvis frederic havde peget på mad og sagt mam mam; havde vi rettet med evt; kan se du gerne vil have mad - er det mad du peger på?

Men vi har aldrig brugt 'baby' ord herhjemme, her var det far - mor - mad mm. altså rene ord.

Vi brugte så også babytegn fra han var 8 mdr og ellers sagt ordene rent.

Her var hans første ord; traktor. Helt klokke rent, sener kom far og senere mor.

Mor til Frederic skriver:

Ved at mange forældre bruger dada - mam osv. og aner vitterlig ikke hvorfor.

Hvis frederic havde peget på mad og sagt mam mam; havde vi rettet med evt; kan se du gerne vil have mad - er det mad du peger på?

Men vi har aldrig brugt 'baby' ord herhjemme, her var det far - mor - mad mm. altså rene ord.

Vi brugte så også babytegn fra han var 8 mdr og ellers sagt ordene rent.

Her var hans første ord; traktor. Helt klokke rent, sener kom far og senere mor.

 

vi bruger også de rigtige ord.. tror det gør det meget lettere før børnene at lære det rigtige første gang

- skriver:

Både og...

 

For nogle ord kræver øvelse, og er det noget der siges bevidst når de spørger efter en...

 

Min dreng på 16 mdr går f.eks rundt i lejl og siger uuuuar... Som så er mor. Så det er ikke bare fordi han siger en lyd, men rent faktisk vil noget med det.

 

Ligesom at han er begyndt at ville storesøsters navn som er Cassandra, nu peger han på hende og spørger efter hende ved at sige N´ga.  

Jo det er lyde, men de er bevidste for at opnå noget og ikke bare som tra la la la... 

 

Hvis du forstår.

Men han er begyndt at sige HEJ ret tydeligt. 

Så jeg går altså ikke og siger han kan snakke... Men han vil noget med det og ikke bare brumme...

ja, det er lige præcis det jeg mener (fik ikke lige skrevet det i mit start indlæg så det står længere nede )...

Jeg er nemlig helt enig i at der findes mange lyde med betydning... og så er det ord som blot er svære at udtale eller som er blevet "misforstået" men som bestemt stadig er meningsfulde og ikke bare "babababababa" når de sidder i et hjørne og leger