På intensiv - og nu som mor

Sikke en oplevelse.... Men godt det er endt godt med både dig og din søn!

Stort tillykke med ham.... Glæder mig til at se billeder!

sikke da en grim oplevelse... puha. det ville jeg da ikke engang ønske for min værste fjende...

er glad for at høre du har det godt og at den lille trods den lidt voldsomme og tidlige ankomst til verden.

jeg er sikker på du nok skal få følelserne frem, du er jo sikkert bare meget overvældet af alt hvad der er sket. og at man ikke ved hvad der er foregået gør nok ikke sagen bedre...

kæmpe herfra... glæder mig til når du kommer på toppen igen. så kan det jo være vi får vidunderet at se...

HOLD DA OP... sikke en omgang..  tillykke med drengen. hvor langt var du i graviditeten...?

forstår slet ikke hvordan din jordemoder ikke har kunnet se det noget før ellers var det måske noget der blev MEGET slemt på meget kort tid.. ? puha..

jeg håber at i begge har det godt.. og at farmand er kommet sig over chokket...   KRam kram kram

camillakrath skriver:

Hej alle,

Jeg melder mig så småt på banen. Jeg er stadigvæk meget afkræftet og påvirket af sitationen. Håber det er ok! Jeg kan ikke rigtig huske alt hvad der er sket, men har fået meget fortalt.

Den 18. er jeg alene herhjemme og mister bevidstheden. Jeg falder (åbenbart) om med stærke kramper og min mand sparker døren ind til badeværelset. Han ringer 112. Jeg har slået hovedet voldsomt og bløder meget. Ambulancen kører med udrykning til skadestuen hvor jeg blir syet, men herefter kramper jeg igen. 10 mennesker behandler mig med bla. stesolid, men kan ikke stoppe kramperne. Nu vælger de at jeg skal have akut kejsersnit. Benjamin kom til verden og vejede 1800 gram og var 44 cm.

Da kramperne blir stoppet blir jeg lagt i kunstig koma og respirator og ligger på intensivafdelingen. Jeg kan ikke huske da jeg blir vækket. Jeg får at vide at jeg er blevet mor og de første dage efter kan jeg ikke huske. Og jeg har ingen følelser for min søn. Jeg har haft voldsom svangerskabsforgiftning.

Benjamin ligger nu på neonatalafdelingen. Vi har det begge bedre.

 

Puha det lyder som en rigtig ubehagelig omgang! Håber at i snart kommer ovenpå og et hjertelig tillykke med din lille prins

Hold da op, sikke en traumatisk oplevelse.

Hvor langt var du henne da det skete?

Lyder dejligt at I begge har faaet det bedre. Og jeg er sikker at dine foelelser for lille Benjamin ligesaa stille vil blomstre, hvis de da ikke allerede har gjort det.

Trine

camillakrath skriver:

Hej alle,

Jeg melder mig så småt på banen. Jeg er stadigvæk meget afkræftet og påvirket af sitationen. Håber det er ok! Jeg kan ikke rigtig huske alt hvad der er sket, men har fået meget fortalt.

Den 18. er jeg alene herhjemme og mister bevidstheden. Jeg falder (åbenbart) om med stærke kramper og min mand sparker døren ind til badeværelset. Han ringer 112. Jeg har slået hovedet voldsomt og bløder meget. Ambulancen kører med udrykning til skadestuen hvor jeg blir syet, men herefter kramper jeg igen. 10 mennesker behandler mig med bla. stesolid, men kan ikke stoppe kramperne. Nu vælger de at jeg skal have akut kejsersnit. Benjamin kom til verden og vejede 1800 gram og var 44 cm.

Da kramperne blir stoppet blir jeg lagt i kunstig koma og respirator og ligger på intensivafdelingen. Jeg kan ikke huske da jeg blir vækket. Jeg får at vide at jeg er blevet mor og de første dage efter kan jeg ikke huske. Og jeg har ingen følelser for min søn. Jeg har haft voldsom svangerskabsforgiftning.

Benjamin ligger nu på neonatalafdelingen. Vi har det begge bedre.

 

Sikke da en tur. Godt din kæreste var vaks. Tusind gange tillykke med sønnen. Han er helt sikkert fantastisk. Og god bedring til jer begge to. Det må virkelig have været noget af et chok for jer!

Rigtig stort  herfra!

Sikke en traumatisk oplevelse  Håber snart du får det bedre, forstår sørme godt, at du har det svært med morrollen oven på den forfærdelige oplevelse.

 Stort tillykke med din lille søn

camillakrath skriver:

Hej alle,

Jeg melder mig så småt på banen. Jeg er stadigvæk meget afkræftet og påvirket af sitationen. Håber det er ok! Jeg kan ikke rigtig huske alt hvad der er sket, men har fået meget fortalt.

Den 18. er jeg alene herhjemme og mister bevidstheden. Jeg falder (åbenbart) om med stærke kramper og min mand sparker døren ind til badeværelset. Han ringer 112. Jeg har slået hovedet voldsomt og bløder meget. Ambulancen kører med udrykning til skadestuen hvor jeg blir syet, men herefter kramper jeg igen. 10 mennesker behandler mig med bla. stesolid, men kan ikke stoppe kramperne. Nu vælger de at jeg skal have akut kejsersnit. Benjamin kom til verden og vejede 1800 gram og var 44 cm.

Da kramperne blir stoppet blir jeg lagt i kunstig koma og respirator og ligger på intensivafdelingen. Jeg kan ikke huske da jeg blir vækket. Jeg får at vide at jeg er blevet mor og de første dage efter kan jeg ikke huske. Og jeg har ingen følelser for min søn. Jeg har haft voldsom svangerskabsforgiftning.

Benjamin ligger nu på neonatalafdelingen. Vi har det begge bedre.

 

hold da op en omgang, du får lige en kram her...

fik helt vand i øjene da jeg læste det...

Puha sikke da en traumatisk omgang

Men STORT TILLYKKE med jeres lille prins.. Jeg håber at I alle tre har det rigtig godt og snart får det bedre igen..