Hej alle,
Jeg melder mig så småt på banen. Jeg er stadigvæk meget afkræftet og påvirket af sitationen. Håber det er ok! Jeg kan ikke rigtig huske alt hvad der er sket, men har fået meget fortalt.
Den 18. er jeg alene herhjemme og mister bevidstheden. Jeg falder (åbenbart) om med stærke kramper og min mand sparker døren ind til badeværelset. Han ringer 112. Jeg har slået hovedet voldsomt og bløder meget. Ambulancen kører med udrykning til skadestuen hvor jeg blir syet, men herefter kramper jeg igen. 10 mennesker behandler mig med bla. stesolid, men kan ikke stoppe kramperne. Nu vælger de at jeg skal have akut kejsersnit. Benjamin kom til verden og vejede 1800 gram og var 44 cm.
Da kramperne blir stoppet blir jeg lagt i kunstig koma og respirator og ligger på intensivafdelingen. Jeg kan ikke huske da jeg blir vækket. Jeg får at vide at jeg er blevet mor og de første dage efter kan jeg ikke huske. Og jeg har ingen følelser for min søn. Jeg har haft voldsom svangerskabsforgiftning.
Benjamin ligger nu på neonatalafdelingen. Vi har det begge bedre.
Anmeld