Ved godt jeg har sagt det før....

men nu har vi været oppe og skændes om det skide bryllup igen. At han ikke vil og ikke tænker over det. Det gør mig bare så ked af det. Vi så "Hvad bruden ikke ved" i går og så bliver jeg jo sådan helt: Åh jeg vil også giftes!!! Og det behøver ikke være stort eller noget. Så siger jeg til ham at det gør mig ked af det at tænke på at jeg måske aldrig bliver gift for det betyder meget for mig. Så grinede han bare og sagde at det tænkte han virkelig ikke på. Jeg sagde til ham at jeg blev ked af at han grinede af mig. Og at det betyder noget for mig at kunne kalde ham min mand. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i at han ikke kan give mig et ordentligt svar. Han er så vævende hver gang vi taler om det og han lukker helt i. Det er så frustrerende for jeg har brug for at tale med ham om det. Og han VIL død og pine ikke. Han sad bare og kiggede ind i fjernsynet, så til sidst slukkede jeg det og bad ham kigge på mig. Så sagde han fanme: Jeg gider ikke snakke om det!!! Fint røvhul, tænkte jeg så, så går jeg sgu bare i seng. Og det gjorde jeg. Hurra for en aften!

Det kan gøre mig ked af det gang på gang.... Puha....

 

 

men nu har vi været oppe og skændes om det skide bryllup igen. At han ikke vil og ikke tænker over det. Det gør mig bare så ked af det. Vi så "Hvad bruden ikke ved" i går og så bliver jeg jo sådan helt: Åh jeg vil også giftes!!! Og det behøver ikke være stort eller noget. Så siger jeg til ham at det gør mig ked af det at tænke på at jeg måske aldrig bliver gift for det betyder meget for mig. Så grinede han bare og sagde at det tænkte han virkelig ikke på. Jeg sagde til ham at jeg blev ked af at han grinede af mig. Og at det betyder noget for mig at kunne kalde ham min mand. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i at han ikke kan give mig et ordentligt svar. Han er så vævende hver gang vi taler om det og han lukker helt i. Det er så frustrerende for jeg har brug for at tale med ham om det. Og han VIL død og pine ikke. Han sad bare og kiggede ind i fjernsynet, så til sidst slukkede jeg det og bad ham kigge på mig. Så sagde han fanme: Jeg gider ikke snakke om det!!! Fint røvhul, tænkte jeg så, så går jeg sgu bare i seng. Og det gjorde jeg. Hurra for en aften!

Det kan gøre mig ked af det gang på gang.... Puha....

 

Øv. Ikke nemt når man er vidt forskellige steder.
Det betyder meget for dig, men ingenting for ham.

Det kan ikke blive vigtigt for ham, hvis det vitterligt intet betyder ...heller ikke selvom han holder af dig. Ligesom det ikke kan blive ligegyldigt for dig, fordi det ikke betyder alverdens for ham ....selvom du elsker ham.

Men det gør da ondt, hvis det betyder at du så skal give afkald på den drøm. Og at han slet ikke kan interessere sig for, hvad det betyder for dig.

Jeg tror bare desværre, når en mand står SÅ FAST på det, som han virker til, så rykker han sig ikke! Og der kommer intet fornuftigt ud af at ville snakke om DINE følelser omkring det, da han så vil føle sig "tvunget til" at overgive sig eller gøre det for din skyld, eller lignende.

Men jeg forstår godt, at det sårer dig, at det bare så kontant bliver afvist.

Sender en trøstende krammer
Men husk også, at kærlighed ikke er mere sikret ved at man gifter sig!
Mange kan have været i parforhold og/eller ægteskab i årevis, og pludselig, så "vokser de fra hinanden", eller vil andre ting, osv.
Syntes jeg har hørt at skilsmisse-procenten ligger på 55%   

Men altså - den der romatiske del i det (prinsesse-drømmen) gør da ondt at få taget fra sig. Det kan jeg sagtens følge.
Men kærligheden kan jo være lige stor og lige sikker, om man er gift eller ej
  

Har du overvejet afpresning?

Arj, det lyder lidt grimt men herhjemme fik manden et valg! Mine børn hedder det samme som mig, så hvis du ønsker at de skal have dit efternavn, bliver vi gift.

Jeg har så heller ikke rigtigt have drømmen om det store bryllup mv., men jeg har læst arveret og jeg ved hvor elendigt man er stillet, når man ikke er gift, og lige gyldigt hvor mange testamenter og forsikringer osv man anskaffer sig, er arveloven i danmark kun indrettet efter ægteskab.

Vidste du fx at man som ægtefælle ikke skal betale boafgift af arven, men som samlever skal man betale 15%? Det kan blive RIGTIGT mange penge hvis man har hus, bil mv...

Desværre har jeg ikke nogle kloge ord andet end "Hvad Katrine siger" og så et

Kæmpe knus til dig kan godt forstå du synes det er hårdt

Da min mand for snart 7 år siden friede til mig fik jeg næsten et chock vi havde været kærester i en del år efter hånden og have 2 børn men han inviterede mig ud at spise vi havde års dag og jeg havde nævnt det på mit arbejde at vi skulle ud og spise en af mine kollegaer sagde han frier nok og det var jeg da helt sikkert på han ikke gjorde da han aldrig rigtig havde nævnt noget om ægteskab og jeg havde heller ikke snakket om det. jeg fotalte grinene til kennet hvad min kollega havde sagt han grinte lidt og sagde at det håbede han da ikke jeg regnede med.

Da vi så sidder på restaurenten tager han en lille æske frem og spør om jeg vil gifte mig med ham der tror jeg faktisk det er for sjov og tør snart ikke åbne æsken da jeg er bange for det er en æske fra spøg og skæmt men han mente det jo helt alvorlig den stakkels mand så blev jeg så rørt og overrasket han havde bare selv gået ogplanlagt det .

Det jeg vil sige er at du ikke skal miste håbet er sikker på det nok skal blive din tur nu ved jeg jo ikke hvor meget du har snakket om bryllup derhjemme. men måske vil han ligesom min mand overraske dig

Knus Rikke

JustAnotherName skriver:

Øv. Ikke nemt når man er vidt forskellige steder.
Det betyder meget for dig, men ingenting for ham.

Det kan ikke blive vigtigt for ham, hvis det vitterligt intet betyder ...heller ikke selvom han holder af dig. Ligesom det ikke kan blive ligegyldigt for dig, fordi det ikke betyder alverdens for ham ....selvom du elsker ham.

Men det gør da ondt, hvis det betyder at du så skal give afkald på den drøm. Og at han slet ikke kan interessere sig for, hvad det betyder for dig.

Jeg tror bare desværre, når en mand står SÅ FAST på det, som han virker til, så rykker han sig ikke! Og der kommer intet fornuftigt ud af at ville snakke om DINE følelser omkring det, da han så vil føle sig "tvunget til" at overgive sig eller gøre det for din skyld, eller lignende.

Men jeg forstår godt, at det sårer dig, at det bare så kontant bliver afvist.

Sender en trøstende krammer
Men husk også, at kærlighed ikke er mere sikret ved at man gifter sig!
Mange kan have været i parforhold og/eller ægteskab i årevis, og pludselig, så "vokser de fra hinanden", eller vil andre ting, osv.
Syntes jeg har hørt at skilsmisse-procenten ligger på 55%   

Men altså - den der romatiske del i det (prinsesse-drømmen) gør da ondt at få taget fra sig. Det kan jeg sagtens følge.
Men kærligheden kan jo være lige stor og lige sikker, om man er gift eller ej
  

Det var sgu nogle kloge ord!!! Sådan har jeg slet ikke tænkt på det!! Jeg har bare været så skuffet over at han slet ikke vil overveje det. Men jeg har fundet ud af at grunden til at jeg bliver ved med at tage det op og være frustreret over det er fordi jeg hverken har fået et TYDELIGT JA eller NEJ. Jeg går i håbet hele tiden og venter på at han svarer mig det ene eller det andet. Jeg tror jeg vil sige til ham at jeg først finder ro når han siger klart ja eller nej. Siger han ja vil jeg vente på at det sker (om det så først bliver om 10år) og siger han nej vil jeg jo opgive min drøm

Skouboe skriver:

Har du overvejet afpresning?

Arj, det lyder lidt grimt men herhjemme fik manden et valg! Mine børn hedder det samme som mig, så hvis du ønsker at de skal have dit efternavn, bliver vi gift.

Jeg har så heller ikke rigtigt have drømmen om det store bryllup mv., men jeg har læst arveret og jeg ved hvor elendigt man er stillet, når man ikke er gift, og lige gyldigt hvor mange testamenter og forsikringer osv man anskaffer sig, er arveloven i danmark kun indrettet efter ægteskab.

Vidste du fx at man som ægtefælle ikke skal betale boafgift af arven, men som samlever skal man betale 15%? Det kan blive RIGTIGT mange penge hvis man har hus, bil mv...

Desværre har jeg ikke nogle kloge ord andet end "Hvad Katrine siger" og så et

Ha ha ha JA jeg har overvejet afpresning!!!! He he jeg har overvejet at sige at vi ikke får næste barn før vi er gift.  Men den kan jeg ikke selv holde så det ville ikke virke. Ha ha og jeg ændrer heller ikke efternavn selvom vi bliver gift. Så... Men ja det er sgu sådan lidt træls at han ikke vil...

Og jeg vidste ikke de ting du skriver der. Måske man skulle fortælle dem videre til herren.

Klitgaard skriver:

Kæmpe knus til dig kan godt forstå du synes det er hårdt

Da min mand for snart 7 år siden friede til mig fik jeg næsten et chock vi havde været kærester i en del år efter hånden og have 2 børn men han inviterede mig ud at spise vi havde års dag og jeg havde nævnt det på mit arbejde at vi skulle ud og spise en af mine kollegaer sagde han frier nok og det var jeg da helt sikkert på han ikke gjorde da han aldrig rigtig havde nævnt noget om ægteskab og jeg havde heller ikke snakket om det. jeg fotalte grinene til kennet hvad min kollega havde sagt han grinte lidt og sagde at det håbede han da ikke jeg regnede med.

Da vi så sidder på restaurenten tager han en lille æske frem og spør om jeg vil gifte mig med ham der tror jeg faktisk det er for sjov og tør snart ikke åbne æsken da jeg er bange for det er en æske fra spøg og skæmt men han mente det jo helt alvorlig den stakkels mand så blev jeg så rørt og overrasket han havde bare selv gået ogplanlagt det .

Det jeg vil sige er at du ikke skal miste håbet er sikker på det nok skal blive din tur nu ved jeg jo ikke hvor meget du har snakket om bryllup derhjemme. men måske vil han ligesom min mand overraske dig

Knus Rikke

Åh det ville jeg ØNSKE men sådan er han ikke den kære mand. Han er absolut ikke romantiker så det er ikke fordi han går og pønser på noget. DESVÆRRE. Men det ved jeg bare at det sker ikke

Anonym skriver:

Det var sgu nogle kloge ord!!! Sådan har jeg slet ikke tænkt på det!! Jeg har bare været så skuffet over at han slet ikke vil overveje det. Men jeg har fundet ud af at grunden til at jeg bliver ved med at tage det op og være frustreret over det er fordi jeg hverken har fået et TYDELIGT JA eller NEJ. Jeg går i håbet hele tiden og venter på at han svarer mig det ene eller det andet. Jeg tror jeg vil sige til ham at jeg først finder ro når han siger klart ja eller nej. Siger han ja vil jeg vente på at det sker (om det så først bliver om 10år) og siger han nej vil jeg jo opgive min drøm

DET er så også kun rimeligt!!  ....Og jeg håber at han siger "ja...en dag!"

JustAnotherName skriver:

DET er så også kun rimeligt!!  ....Og jeg håber at han siger "ja...en dag!"

Ja det kunne være skønt!

Anonym skriver:

Åh det ville jeg ØNSKE men sådan er han ikke den kære mand. Han er absolut ikke romantiker så det er ikke fordi han går og pønser på noget. DESVÆRRE. Men det ved jeg bare at det sker ikke

Min mand er heller ikke romantisk så derfor tog han total fusen på mig