Bavianis skriver:
14 dage på barsel - og Gregers er allerede ved at synes at jeg er lige lovlig kontaktsøgende når han kommer hjem fra arbejde. "Nu skal vi snakke om en hel masse! Hvad har du lavet idag? Hvordan har din dag været? Skal vi lave noget i aften? SKal vi besøge nogen? Skal vi invetere nogen? Skal vi gå en tir? Skal vi køre en tur? Skal vi spille et spil? Hva? Hva? Hva?" Jeg er vidst rimeligt understimuleret...
Maven er et kapitel for sig. Mange kommenterer stadig at den "godt nok er lille", og vi tænkte ved os selv, at nu skulle vi til lægen her i påsken, og så ville vi få af vide, at alting var som det skulle være,m og så kunne vi glæde os over den lille, handy mave (jeg kan f.eks stadig lakere tånegle!).
Men...
Symfyse-fundus målet var ALT for lille... Det var helt uden for skala. VOres læge prøvede at "berolige" os, med at jeg jo mærkede meget liv, og at hjertelyden var fin. Men vi blev begge meget bange, og fik uundgåeligt flashbacks til netop sidste påske, hvor vi også mødte op og troede at alt var i den skønneste orden, og så var det det langtfra...
Lægen sagde, at der nok ville gå mere end 10 dage før vi kunne få en vækstdscanning, pga. påsken... "Ja, den er god med dig!" tænkte jeg - vi var jo begge helt ude af den! Så hulkende ringere jeg til Ingelise Qvist inde på Nord - og fik en tid samme eftermiddag!
VERDENS BEDSTE LÆGE
.
Scanningen viste at alt var perfekt. Han blev ud fra målene skønnet til at veje 2.164 gram - præcist det han skulle veje!
Så på trods af stor forskrækkelse - hermed glade billeder fra søndag morgen, hvor jeg var 34+1.
Og I skal da ikke snydes for morgenhåret 
Jeg ku også lakere negle en uge før jeg fødte og var nok mindst dobbelt så stor
....man skal ikke undervurdere vilje!!