Vælter en 3'er virkelig læsset?

hejsa

nu har jeg ikke selv erfaring i den retning men min svigerinde har 4 børn. og inden hun fik nummer 4 sagde hun at nr 3 var "den bedste at få". på den måde at med nr 1 så havde de været nervøse for hvordan det skulle gå om de kunne passe en baby og alt det praktiske. ved nr 2 havde hun været nervøs for om hun kunne elske et barn lige så højt som den hun havde. og om hun så evt ville elske nr 1 mindre. men med nr 3 så vidste hun at de kunne klare det praktiske med en baby, og hun vidste at man ikke ville elske de andre mindre og at man sagtens havde plads i hjertet til endnu et barn.

og nu har hun 4. og hun siger at det er blevet nemmere og nemmere. nr 4 er lidt efternøler da der er 6 år op til nr 3. og hun nyder det. hun har mere tid til at nyde at den bette er bette. osv.

ved ikke om du kunne bruge dette til noget men held og lykke i dine overvejelser. og vælg med hjertet.

Vi er en af dem med 3 børn . Har 2 tvillinger på snart 10 ( 3 uger ) Og en lille på 1½ år.

Ved ikke om jeg vil sige nummer 3 har væltet læsset, men må også tilstå at jeg fatisk syntes det har været meget hårere med den lille en da jeg havde de 2 store. Lillebror har og er ofte meget syg bl.a med AB. Jeg selv har fået en kronisk skade i min nakke ( piskesmæld ) hvilken gør at jeg heller ikke har det store overskud  Så tænker at det er vores situation der gør at det har været lidt hårdt. Med et barn som ofte er syg & mor med ikke så meget overskud.

Det har desværre har en bekostning på de store's regning, da de jo har været vant til masser af til & overskud til dem. De var jo store da alt de nye skete.

Syntes bestemt , hvis I har tid & overskud til nummer 3 - skal I da gøre det - man fortryder ikke de børn man får men dem man ikke får.

dorthemus skriver:

Nu var det ikke helt det bedste eksempel jeg brugte for så vigtigt er det heller ikke at deltage i arrangementer, medmindre barnet er med og ønsker forældrenes deltagelse. Jeg tænker nok mere på barnets basale behov for opmærksomhed, omsorg og tryghed.

Sådan er det jo langtfra i alle tilfælde, jeg har bare nogle sørgelige eksempler på børn der blev lidt forhutlede fysisk og følelsesmæssigt fordi de blev født ind i en familie der - på det tidspunkt - ikke magtede opgaven med tre børn, hvoraf én var lille og havde større behov for basal omsorg end de to større, mere selvhjulpne børn.

OG DET SIGER JEG IKKE ER TILFÆLDET I JERES FAMILIE

Jeg forstår hvad du mener - og føler mig på ingen måde ramt. Jeg sætter stor pris på alle input.

Ciss skriver:

Jeg er en nr tre. Og jeg var nok den som væltede læsset.... Familien var samkørt og havde en balance, de to store var 7 og 9 år - og så kom jeg så. Joda, de hjalp til osv og jeg er da sikker på, at mine forældrer gjorde hvad de kunne, for at de to store også skulle have det godt. Alligevel var jeg tredje hjul på vognen altid. Jeg var for lille til at være med til de ting mine søstre gjorde og gik til  - sammen. Jeg forstod ikke altid den humor, de andre fire delte ved f eks middagsbordet, jeg var let at le af og gøre lidt nar af osv, fordi jeg var mere naiv og uerfaren end de andre. De havde allerede etableret traditioner og minder og det var på en måde bestemt, hvordan ting som sommerferie, fødselsdage og den slags skulle gennemføres. Der lå en opfattelse af, at "vi gør det sådan her, for det er morsomt for en på f eks 5 år" - og så glemte man at tænke på, at denne femåring måske havde andre ideer og ønsker, end det de to samkørte havde haft i sin tid. Jeg sled en del i opvæksten med, at jeg troede, der var noget galt med mig, fordi jeg ikke altid havde lyst til de ting, det blev forventet, at jeg havde lyst til. I tillæg har jeg så fået at høre fra en søster, at de bedste julefejringer, fødselsdage og ferier var før min tid, og at der ikke var problemer med for nogen i familien før jeg kom til. Ikke hyggeligt, altså.

Mit råd er, at det sikkert kan gå helt fint at have tre, men jeg tror, det er vigtigt at være opmærksom på, at nr tre er sig selv og at ting ikke nødvendigvis fungerer på samme måde som med storesøskene. I tillæg er det ikke længere den samme familie - bare med et ekstra vedhæng - man har efter at man har fået nr tre. Jeg tror, at der er en ekstra opgave med at skabe en ny familie med nye minder og en ny balance, når man får nr tre som en efternøler. Det er sikkert enklere med tre tætte/tre spredte.

Men jeg synes, det lyder, somom I er rimeligt klar og alt ligger til rette for det. Ikke lad alt detteher skræmme jer, det er mere ment som en forklaring på nogen af de ting, som kan skære sig med nr tre. Mit råd er at få nr tre og glæde jer og hygge jer og nyde livet med tre fantastiske børn! Men det kan jo være, det er smart at forberede de store lidt på, hvor meget familien egentlig ændrer sig, når nr tre kommer til, og at nr tre bliver en ligeværdig søsken til de to ældste, selvom vedkommende er en del yngrer osv.

Lykke til med det hele!

Tak for din personlige beretning - det skaber stof til eftertanke.

Jeg er selv nr. 1 i rækken - har 2 yngre brødre - så jeg har jo kun oplevet den anden del.

Jeg tror vi vil være meget obs på at tage den lille, som den er - og ikke prøve at pådutte holdninger eller præferencer.  mine tøser vil helt vildt gerne have en lille - også selvom jeg har prøvet at fortælle dem, at det jo kommer til at ændre det, de kender - og den måde tingene er på nu. Den mindste af dem (fylder 5 om et par uger) har endda påstået i børnehaven, at hun skulle være storesøster, så oplevede at blive "passet op" af nogle af pædagogerne, for at høre detaljer. De har endda også besluttet, hvad h*n skal hedde (selvom de nu ikke kommer til at bestemme det. )

Så de er mere end klar. Og det er jo nok også mine tanker om ændringerne i familiedynamikken, der også afføder denne tråd.

Men tak igen - jeg sætter stor pris på alle vinkler.

Anonym skriver:

Hejsa,

Jeg skriver for at høre nogen af jeres erfaringer.

Min mand og jer snakker i øjeblikket rigtig meget om, om vi skal have en 3'er. Vi har i forvejen 2 piger, på lige omkring 5 og 7 år (fødselsdag i maj og juni).

De har det super skønt sammen, skændes sjældent og næsten aldrig "alvorligt". De har ENORMT meget glæde af hinanden, og vælger ofte at være sammen om venner. Så alt i alt er vi en rigtig velfungerende, lille familie.

Pigerne er så begyndt at snakke om, at de vil have en lillebror (eller søster) - og det satte åbenbart gang i tankerne hos min mand. Jeg har altid snakket om 2 eller 3 børn, men han var slet ikke til 3. Altså skulle vi jo så bare have 2. Indtil for godt en måned siden, hvor han pludselig var HELT klar til nr 3!!!

Det kom selvfølgelig bag på mig, men har som skrevet aldrig været klar til at sige aldrig mere.

Med det fulgte så en masse overvejelser:

Dels de praktiske: Har vi plads nok? Penge nok? Hvad vil det gøre ved vores dagligdag? Vi har INTET tilbage fra pigerne, og jeg mener intet. Vi skulle jo ikke have flere børn ifølge min mand, så har intet gemt. Hente/bringe 3 børn. Pasning af 3 børn? osv..

Og de følelsesdmæssige: Har vi "plads" (forstået som rummelighed, overskud osv.) til en ekstra? Orker vi at starte forfra igen, på godt og ondt? Kan jeg klare graviditet? (havde en meget slem graviditet, specielt med nr. 2) Hvad vil det gøre ved pigerne, der jo er så velfungerende sammen? Er det "synd" for den lille, at h*n ikke har søskende lige så tæt på? Vil det vælte familien?

Men var egentlig rigtig tæt på at sige yes. Intil der var nogen på arbejde, med 3 børn, der sagde noget, som stadig rumsterer i mit hoved. De sagde: "3'eren vælter læsset"... Og den ligger stadig i mit baghoved. ER det virkelig SÅ meget hårdere at få nr. 3 end de første 2? Og hvad pokker er det, der skulle gøre, at det skridt åbenbart er SÅ stort? Kan slet ikke få det til at passe i mit hoved - og har svært ved at forlige mig med, at stort set alle jeg kender med 3 børn (incl. min egen mor) har frarådet en ekstra??!!

Hjælp mig til at blive klogere, og mere overbevist!!! Please...

Hilsen den forvirrede, som gerne vil ha' en 3'er, men er dødbekymret...

Her i huset har 3'eren bestemt ikke væltet læsset..og det tror jeg, at jeg med sindsro kan sige at det heller ikke har hos min datter.
Faktisk er det super, at nr 3 er lidt af en efternøler..så nyder de to store den lille..bevarer deres sammenhold, men har stadig rummelighed til den lille nye søster eller bror, som de så "deles" om.
Så nej..3'eren er da dejlig.
Tror du skal spørge kollegaen om 3'eren hos dem var en smutter??

Det kan jo godt være den ikke har været så ønsket.
Eller der er lige præcis lige langt imellem dem alle 3, for så er det nok noget andet, så er det vist bedre med 4, så de kan holde sammen 2 og 2.
Men med afstand til de to store tror jeg sjældent det bliver et problem.

Kærligst
Sussie

piadas skriver:

Vi har lige fået nr. 3 for to måneder siden, og det er overhovedet ikke så besværligt, som jeg troede, det måske ville blive.

Vores to andre børn er 6 og 9 år (bliver 7 og 10 i løbet af de næste par måneder), så det svarer jo nogenlunde til, hvordan det ville blive hos jer. De er rigtig søde til lige at give hende sutten eller snakke med hende i 2 minutter, hvis jeg skal lige skal på toilet, liiiige lave aftensmaden færdig eller  noget andet. Der er så mange ting denne gang, der er meget nemmere end første gang netop fordi de er der til at hjælpe, og fordi de er så store, at de jo er selvhjulpne med en masse ting. Jeg "udnytter" dem så heller ikke i mere end et par minutter af gangen, for det er jo trods alt min mand og mig, der har fået en baby, og ikke dem! Men de er rigtig søde til at hjælpe og vil også rigtig gerne, for de er vilde med hende.

Jeg troede også, det ville blive besværligt at slæbe barnevogn ind og ud af bilen, være vågen hele natten og i det hele taget blive bombet tilbage - det synes jeg heller ikke har været noget problem overhovedet. Måske fordi jeg på forhånd havde indstillet mig på, hvordan det ville blive, og så i stedet er blevet positvt overrasket.

Hun følger bare med, hvor vi er, så hun har bl.a. været med et par gange, hvor vores søn skulle spille fodbold. Så har jeg bare taget en festivalstol med og sat mig i den, når jeg skulle amme. Det har jeg tænkt mig at fortsætte med, for hun kan lige så godt vænne sig til at blive "slæbt" med! Men det er rigtigt, som du skriver, at man skal huske at fordele sol og vind lige mellem børnene, så det er jo noget man skal huske, når hun bliver ældre og selv f.eks. begynder til noget sport.

Jeres hverdag lyder meget som vores. Min mand arbejder hver anden uge og har fri fem dage i den anden uge. I hans arbejdsuger kører han kl. 9 og er først hjemme ca. kl. 23, så der kan jo ikke hjælpe, men det kører fint nok. Så laver vi bare mad, når han er hjemme og spiser rester eller nemme retter, når han er på arbejde.

Jeg synes overhovedet ikke, der er noget negativt at sige om at få nr. 3. Det skulle da lige være, at så længe hun er så lille, som hun er nu, går der selvfølgelig meget tid med at pusle, amme osv. Det betyder jo, at der er knap så meget tid til at lege med de to store, men det bliver jo forhåbentligt bedre på et tidspunkt! Men man kan jo f.eks. godt sidde og læse med de to store, mens man ammer. Jeg forsøger at sørge for, at vi som nævnt ovenfor stadig tager med ud at se fodbold, tager med den store datter til ridning osv.

Med hensyn til om det er synd for nr. 3 at blive "enebarn", så jo - det kan det vel et eller andet sted være. Min søster var 12 og jeg var 9, da vi fik en lillebror, så ham har vi jo aldrig rigtig haft noget tilfælles med, fordi aldersforskellen er så stor, men det bliver bedre, nu hvor han også er blevet voksen.

Men vi er nu heller ikke sikre på, om vi er færdige med at få børn. Det ender nu nok med, at vi får nr. 4 engang, så Ida ikke bliver "enebarn".

Spørg  bare hvis du vil vide mere!

Fantastisk at høre gode erfaringer også. Tak!

Jeg tror så ikke, jeg får manden med på en 4'er (eller mig selv egentlig - virker som en stor mundfuld) - hvilke køn har I?

Mon det spiller ind?

- skriver:

NEJ...

 

Jeg har 3 og intet er væltet her...

 

 

Man kan også tænke for meget...

 

Ja - det ved jeg godt!! (At jeg tænker for meget).

Tror det handler om noget i retning af, at man ved, hvad man har - ikke hvad man får. Og det fungerer super nu - ville bare gerne tilføje endnu "et element" - men er bange for, at det hele så ramler...

Anonym skriver:

Fantastisk at høre gode erfaringer også. Tak!

Jeg tror så ikke, jeg får manden med på en 4'er (eller mig selv egentlig - virker som en stor mundfuld) - hvilke køn har I?

Mon det spiller ind?

Hæhæ, man skal aldrig sige aldrig!

Den ældste er en dreng, og de to yngste er piger. Hmm, jeg ved ikke, om kønnet har noget at sige. De er lige glade for lillesøster, selv om Oliver godt nok ville have haft en lillebror, men efter hun er blevet født, har han glemt alt om det, og er lige så glad for Ida, som Lea er. Så i vores tilfælde synes jeg ikke, det betyder noget.

SussieThyssen skriver:

Her i huset har 3'eren bestemt ikke væltet læsset..og det tror jeg, at jeg med sindsro kan sige at det heller ikke har hos min datter.
Faktisk er det super, at nr 3 er lidt af en efternøler..så nyder de to store den lille..bevarer deres sammenhold, men har stadig rummelighed til den lille nye søster eller bror, som de så "deles" om.
Så nej..3'eren er da dejlig.
Tror du skal spørge kollegaen om 3'eren hos dem var en smutter??

Det kan jo godt være den ikke har været så ønsket.
Eller der er lige præcis lige langt imellem dem alle 3, for så er det nok noget andet, så er det vist bedre med 4, så de kan holde sammen 2 og 2.
Men med afstand til de to store tror jeg sjældent det bliver et problem.

Kærligst
Sussie

Jeg ville give dig meget ret.

Men desværre er der hele 3!!! Kolleger, der har sagt det samme - og det er i hvert fald ikke dem alle, hvor det var en smutter.

Nå ja, og så min egen mor, der var ved at falde ned at stolen, da jeg nævnte engang, at jeg godt med tiden kunne tænke mig en 3'er...

... Og SÅ er det, man kommer i tvivl - for når så mange med 3 børn siger sådan samstemmende, er det så mig, der bare ikke fatter, hvad det er, der sker med en 3'er i famlien?!

Anonym skriver:

Ja - det ved jeg godt!! (At jeg tænker for meget).

Tror det handler om noget i retning af, at man ved, hvad man har - ikke hvad man får. Og det fungerer super nu - ville bare gerne tilføje endnu "et element" - men er bange for, at det hele så ramler...

Sådan havde jeg det også, men efter jeg har født, kan jeg slet ikke forstå, hvorfor jeg bekymrede mig!