Min datters spisevaner

Stakkels jer... der er ikke noget der kan frustrere en mor mere end et barn der bare ikke vil spise.

Umiddelbart tænker jeg at det hele er blevet til en ond cirkel? Hun kan mærke din (og nu sikkert også pædagogernes) frustration over at hun ikke viser interesse for andet mad end grøden. Du skriver at hun trives - ikke er underernæret og ikke mangler energi. Er det så ikke "bare" noget med i en periode at fjerne fokus fra maden? Glæde dig over at hun trods alt gider spise grøden - tilbyde hende små bidder af grønsager, brød og kød - men være helt ok (eller ihvertfald lade om om ) med at hun ikke gider spise det?

Læser det som at hun godt gider "rigtig" mad bare det er most til ukendelighed - så får hun jo den variation hun skal.

Mht vuggestuen - vil hun tage grøden der? For så må de jo for søren bare servere det til hende fremfor brød, frugt o.lign. Eller hun vil måske slet ikke lade dem made hende?? (sårn en datter har jeg nemlig - der ikke vil spise hvis det er andre end mor der serverer maden - men det er jo en helt anden problemstilling )

 

dorthemus skriver:

Tusind tak for svar...skulle faktisk lige til at skrive til dig

Jeg er helt med på, at vi er kommet ind i en ond cirkel som bare må brydes nu...men puh hvor er det hårdt for det har bare været så megt op ad bakke og jeg har nok lidt mistet selvtilliden omkringe det.

Hun blir madet for hun gider ikke spise selv, og fordi hun så let stejler så har jeg ikke haft modet til at lade hende spise selv...jeg er bange for, at hun så slet ikke får noget.

Har godt hørt om en ergo fra Laulund...finder man selv én eller skal man have en henvisning? Og kan du anbefale nogen...kan ikke huske hvor du bor?

Hun fik den medbragte mad i starten, men da hun heller ikke ville have den så besluttede vi, at hun skulle spise det de andre fik...de fortæller at hun sidder og hygger sig og ser meget på de andre børn. Ingen skrigeri, men hun spiser heller ikke. Tror derfor ikke det er så meget en reaktion på vuggestuestarten.

Ja jeg må blive ved at tilbyde hende maden...også ny! Det giver god mening!

I øjeblikket får hun øllebrød, men jeg har vekslet mellem forskellige grødtyper som jeg blander frugtgrød i for smagens skyld. HUn spiser også havregrød med kanel og æble/banan. Eller de der grove færdiggrødtyper.

Til frokost får hun som regel færdigmad i en bøtte fra Hipp, som er økologisk og har smag og struktur og ligner "rigtig" mad. Jeg blander en rest af ex. aftensmad i: en kogt kartoffel og lidt kød/fisk. Hun spiser ca. en dl.

Om eftermiddagen får hun frugtgrød med yoghurt eller grød (igen) og om aftenen får hun det jeg spiser....igen mest med kartoffel fordi hun kaster op af ris eller pasta. Jeg giver hende lidt af min mad, der jo ikke er moset ud fx en pastaskrue, kartoffel, ærter o.lign. som hun så sidder og leger med eller vil made mig mig  Hun spiser meget lidt til aften, ca. ½ dl. så derfor får hun en mættende grød inden putning..gerne en time efter aftensmad.

Derudover ammer jeg hende inden hun lægges ud om formiddagen eller vi går til vuggestuen. om eftermiddagen og inden hun skal sove....i øjeblikket får hun også ved 4-5 tiden om morgenen fordi hun er sulten. Jeg har ikke lyst til, at atge amningen fra hende for det er ligeså meget tryghed for hende når hun ligger ved brystet som mad. Her efter 11 måneder er det nok så om så hvor mættende den er efterhånden

Det blev en værre lang smøre, men har bare så meget brug for at dele det her med nogen der forstår!

Det er helt okay...

Man kan nemt miste modet når det gælder mad til sit barn...

Sidder hun med sin egen ske og du så mader hende ved siden af? 

Hvad hvis du sætter dig sammen med hende og spiser og lade hende passe sig selv? Så hun sidder med sin egen skålfuld mad og en ske.. Begynder hun så at skrige fordi du skal made hende eller kigger hun bare? For ville nok bare sidde at spise min egen mad og lade hende kigge. Og det kan tage laaang tid.

Vi kan stadig bruge 40 min på at han selv får skovlet 2-3 skefulde ind. 

Er ked af at sige det, men tror at din piges spiseproblem ligger hos dig og din angst - hun fejler intet. Det er dem der er flest af i spiseteams gruppen - hvor barnet faktisk ikke fejler noget, men at problemet ligger hos forældrene...

Skal nok lige lægge det ind som vi fik med hjem fra kolding - som vi kunne give videre til andre problem spisere. Vi sad til bords med andre problem spisere derude og kunne se hvor meget pædagogerne arbejded med mødrene. 

Hun skal lære at spise selv, du kan ikke stadig made hende når hun skal konfirmeres. Du må kigge ud over egen frygt, for hun har luret dig at du giver dig - når hun skaber sig. Jeg skal bare skrige så mader hun mig - så behøver jeg ikke selv gøre det.

I vs... Hun lærer jo også mega meget ved at kigge på de andre og på et tidspunkt selv begynder at spise - lige som de andre. Kig og lær metoden. 

De snakked om det da vi var i koldingi dec, men hans problem ligger ikke i 'bræk' punktet - så det blev afblæst... 

At hun vil made dig er fordi du altid mader hende... Det er det hun er begyndt at være programeret til. 

Men tror ikke det ligger i munden - hendes problem. Klart hun kaster op af pasta - ris mm. hun har ikke lært at tygge maden ordenligt og skubbe det rundt inden i munden, da det mad hun får er noget det blot skal synkes. 

Hun kan ikke leve af færdiglavet mad på glas til hun bliver gammel.

Du kan sagtens mose en af dine kartofler med en kæmpe klat smør og så mose nogle suppe kødboller og lade nogle være umost, så hun selv kan lege med dem. 

Det er ikke ondt ment, men vil blot fortælle det fra en anden vinkel. 

Vejledning - en fridk start på spisning.Du og dit barn har behov for en frisk start på spisning. I har nogle gammle vaner, der skal ændres. Her er nogle råd der kan være en hjælp for jer processen.

Det vigtigste er; 

- vid at dit barn ikke dør af sult, selv om det ikke lige spiser noget.

- tro på at det nok skal spise det, det har behov for.

- giv barnet alderssvarende ansvar for egen spisning.

- undgå at nøde og presse barnet, ved at aflæse dets signaler.

Måltidet; 

- lad dit barn spise i fred og ro

- respekter dit barns fornemmelse for mæthed og sult.

- vær diskret rollemodel.

- undlad ris/ros, belønning/ straf.

Rammerne; 

- skab en rolig atmosfære

- sluk tv, dvd, video, radio

- undlad legetøj på bordet

- placer jer, så barnet kan se dig spise

- sørg for så få forstyrrelser som muligt.

Maden; 

- sørg for at der er mad på bordet, dit barn kan lide.

- lad dit barn selv øse op.

- sørg for at barnet har eget bestik.

- ingen kommentarer om mad eller spisning.

- ingen krav om at smage eller spise op.

Sansning; 

- lad dit barn sanse maden (røre - lugte - smage)

- lad dit barn spise på sin egen måde (det er måske med fingerne)

Omgivelserne;

- bed gæster/ bedsteforældre respektere jeres nye madkultur.

- bed daginstiutionen hjælpe med til at indføre den nye mad kultur.. 

Anne85 skriver:

Stakkels jer... der er ikke noget der kan frustrere en mor mere end et barn der bare ikke vil spise.

Umiddelbart tænker jeg at det hele er blevet til en ond cirkel? Hun kan mærke din (og nu sikkert også pædagogernes) frustration over at hun ikke viser interesse for andet mad end grøden. Du skriver at hun trives - ikke er underernæret og ikke mangler energi. Er det så ikke "bare" noget med i en periode at fjerne fokus fra maden? Glæde dig over at hun trods alt gider spise grøden - tilbyde hende små bidder af grønsager, brød og kød - men være helt ok (eller ihvertfald lade om om ) med at hun ikke gider spise det?

Læser det som at hun godt gider "rigtig" mad bare det er most til ukendelighed - så får hun jo den variation hun skal.

Mht vuggestuen - vil hun tage grøden der? For så må de jo for søren bare servere det til hende fremfor brød, frugt o.lign. Eller hun vil måske slet ikke lade dem made hende?? (sårn en datter har jeg nemlig - der ikke vil spise hvis det er andre end mor der serverer maden - men det er jo en helt anden problemstilling )

 

Hun vil slet ikke lade dem give hende mad...snerper munden sammen og vender hovedet væk. De er meget imødekommende og serverer både den mad jeg har givet hende med og grød.

Ja det er helt sikkert blevet en ond cirkel, og ja jeg MÅ prøve at lade være med at fokusere på...synes jeg også jeg gør, men hver gang hun afviser efter få mundfulde er det som om jeg får en mavepuster. Siger hele tiden til mig selv, at hun jo ser dejlig rund og trivelig ud, har masser af energi og er en glad pige.

Hvor gammel er din datter og spiser hun nu i vuggestuen?

Og synes du jeg skal fortsætte med at give hende den mad hun spiser SAMTIDIGT med at jeg lægger kogte grøntsager o.lign. til hende?

Mor til Frederic skriver:

Det er helt okay...

Man kan nemt miste modet når det gælder mad til sit barn...

Sidder hun med sin egen ske og du så mader hende ved siden af? 

Hvad hvis du sætter dig sammen med hende og spiser og lade hende passe sig selv? Så hun sidder med sin egen skålfuld mad og en ske.. Begynder hun så at skrige fordi du skal made hende eller kigger hun bare? For ville nok bare sidde at spise min egen mad og lade hende kigge. Og det kan tage laaang tid.

Vi kan stadig bruge 40 min på at han selv får skovlet 2-3 skefulde ind. 

Er ked af at sige det, men tror at din piges spiseproblem ligger hos dig og din angst - hun fejler intet. Det er dem der er flest af i spiseteams gruppen - hvor barnet faktisk ikke fejler noget, men at problemet ligger hos forældrene...

Skal nok lige lægge det ind som vi fik med hjem fra kolding - som vi kunne give videre til andre problem spisere. Vi sad til bords med andre problem spisere derude og kunne se hvor meget pædagogerne arbejded med mødrene. 

Hun skal lære at spise selv, du kan ikke stadig made hende når hun skal konfirmeres. Du må kigge ud over egen frygt, for hun har luret dig at du giver dig - når hun skaber sig. Jeg skal bare skrige så mader hun mig - så behøver jeg ikke selv gøre det.

I vs... Hun lærer jo også mega meget ved at kigge på de andre og på et tidspunkt selv begynder at spise - lige som de andre. Kig og lær metoden. 

De snakked om det da vi var i koldingi dec, men hans problem ligger ikke i 'bræk' punktet - så det blev afblæst... 

At hun vil made dig er fordi du altid mader hende... Det er det hun er begyndt at være programeret til. 

Men tror ikke det ligger i munden - hendes problem. Klart hun kaster op af pasta - ris mm. hun har ikke lært at tygge maden ordenligt og skubbe det rundt inden i munden, da det mad hun får er noget det blot skal synkes. 

Hun kan ikke leve af færdiglavet mad på glas til hun bliver gammel.

Du kan sagtens mose en af dine kartofler med en kæmpe klat smør og så mose nogle suppe kødboller og lade nogle være umost, så hun selv kan lege med dem. 

Det er ikke ondt ment, men vil blot fortælle det fra en anden vinkel. 

Vejledning - en fridk start på spisning.Du og dit barn har behov for en frisk start på spisning. I har nogle gammle vaner, der skal ændres. Her er nogle råd der kan være en hjælp for jer processen.

Det vigtigste er; 

- vid at dit barn ikke dør af sult, selv om det ikke lige spiser noget.

- tro på at det nok skal spise det, det har behov for.

- giv barnet alderssvarende ansvar for egen spisning.

- undgå at nøde og presse barnet, ved at aflæse dets signaler.

Måltidet; 

- lad dit barn spise i fred og ro

- respekter dit barns fornemmelse for mæthed og sult.

- vær diskret rollemodel.

- undlad ris/ros, belønning/ straf.

Rammerne; 

- skab en rolig atmosfære

- sluk tv, dvd, video, radio

- undlad legetøj på bordet

- placer jer, så barnet kan se dig spise

- sørg for så få forstyrrelser som muligt.

Maden; 

- sørg for at der er mad på bordet, dit barn kan lide.

- lad dit barn selv øse op.

- sørg for at barnet har eget bestik.

- ingen kommentarer om mad eller spisning.

- ingen krav om at smage eller spise op.

Sansning; 

- lad dit barn sanse maden (røre - lugte - smage)

- lad dit barn spise på sin egen måde (det er måske med fingerne)

Omgivelserne;

- bed gæster/ bedsteforældre respektere jeres nye madkultur.

- bed daginstiutionen hjælpe med til at indføre den nye mad kultur.. 

Jeg er simpelthen så taknemmelig for dit indspark som jeg tager til mig!

Jeg er enig i, at problemet er mig og det er der ændringen skal starte....tror egentlig heller ikke der er noget galt med min datter, men har bare ikke kunne forstå hvorfor det er som det er.

Jeg har gemt nedenstående og vil printe det ud og have det på mig når jeg begynder at vakle i troen.

Hun får sin egen ske at sidde med og så vil jeg lade hende være når hun spiser...hun sidder ikke og skriger, men kan godt ligne en lille fugleunge der vil have mad.

Det er vel ok at made hende samtidigt med at hun sidder med sin ske?? Ihvertfald indtil hun selv er begyndt, tænker jeg

Og ja hun synker jo bare maden så har ikke lært at tygge...puhh det er hårdt at læse, men ved du har ret!

Tak!

dorthemus skriver:

Hun vil slet ikke lade dem give hende mad...snerper munden sammen og vender hovedet væk. De er meget imødekommende og serverer både den mad jeg har givet hende med og grød.

Ja det er helt sikkert blevet en ond cirkel, og ja jeg MÅ prøve at lade være med at fokusere på...synes jeg også jeg gør, men hver gang hun afviser efter få mundfulde er det som om jeg får en mavepuster. Siger hele tiden til mig selv, at hun jo ser dejlig rund og trivelig ud, har masser af energi og er en glad pige.

Hvor gammel er din datter og spiser hun nu i vuggestuen?

Og synes du jeg skal fortsætte med at give hende den mad hun spiser SAMTIDIGT med at jeg lægger kogte grøntsager o.lign. til hende?

Jeg tror bare jeg ville give hende grøden og alt det andet moste  - og så hver gang tilbyde hende lidt andet - måske ristet rugbrød hun kan sidde med i hånden, en agurkestav, lidt broccoli - kun fantasien sætter grænser.

Min datter er 9 mdr - bliver stadig bare passet herhjemme - men de gange hvor fx min mor har haft hende har hun INTET ville spise. Min mand har også svært ved at give hende mad. Sære unger

Anne85 skriver:

Jeg tror bare jeg ville give hende grøden og alt det andet moste  - og så hver gang tilbyde hende lidt andet - måske ristet rugbrød hun kan sidde med i hånden, en agurkestav, lidt broccoli - kun fantasien sætter grænser.

Min datter er 9 mdr - bliver stadig bare passet herhjemme - men de gange hvor fx min mor har haft hende har hun INTET ville spise. Min mand har også svært ved at give hende mad. Sære unger

Det vil jeg gøre  

På en måde rart at din datter også gør det.....var bange for, at hun (og jeg!) var blevet et par sære høns af at være alene med hinanden

dorthemus skriver:

Jeg er simpelthen så taknemmelig for dit indspark som jeg tager til mig!

Jeg er enig i, at problemet er mig og det er der ændringen skal starte....tror egentlig heller ikke der er noget galt med min datter, men har bare ikke kunne forstå hvorfor det er som det er.

Jeg har gemt nedenstående og vil printe det ud og have det på mig når jeg begynder at vakle i troen.

Hun får sin egen ske at sidde med og så vil jeg lade hende være når hun spiser...hun sidder ikke og skriger, men kan godt ligne en lille fugleunge der vil have mad.

Det er vel ok at made hende samtidigt med at hun sidder med sin ske?? Ihvertfald indtil hun selv er begyndt, tænker jeg

Og ja hun synker jo bare maden så har ikke lært at tygge...puhh det er hårdt at læse, men ved du har ret!

Tak!

thi hi indspark...

Tror du skal se bort fra hendes alder og starte forfra, hvis du forstår.

Her er der lidt fra altomkost.dk - overgangsperioden Er helt vild med deres side - der er meget godt der...

Ting tager tid...

Og det vil sikkert koste en del blod og sved at vende toget tilbage på rettespor. Man tager jo heller ikke bare lige og bøjer skinnerne så toget kører i ring eller en anden retning, men man skal bakke tilbage stille og roligt. 

Tror du skal starte fra bunden af og så arbejde jer derop af mad stien - stille og roligt i hendes tempo.

At hun ligner en fugle unge er fordi hun er vant til at blive fodret. Og ja selvføleglig må du give hende mad samtidig med hun sidder med sin egen ske. Det skal bare ikke køre som et transportbånd. 

Og det var så lidt... Det hjælper nogen gange at få en lille øjen åbner ved at få vendt tingene og gjort dem sort/hvid. 

Du skriver og spørger bare løs, skal nok prøve at svare så godt jeg kan. 

dorthemus skriver:

Godaften!

Så har jeg vist brug for lidt hjælp fra jer kloge kvinder

Det drejer sig om min dejlige datter Runa og hendes spisevaner. Om en uge er hun 11 måneder og er i trivsel og en glad og nysgerrig pige der hviler godt i sig selv....så langt så godt

MEN jeg har kæmpe udfordringer og bekymringer omkring hendes kost og spisevaner, og efter hun er startet i vuggestue for tre uger siden er det blevet endnu mere tydeligt, at ikke alt er som det skal være.

Hun spiser kun skemad, altså grød og andet varm mad, men det skal være meget fint og uden for meget struktur. HUn spiser intet hun selv skal spise; ingen brød, frugt, grønt, kiks, frugtstænger, ost, kage, is sågar...hun sidder bare og ødelægger det eller smider det på gulvet. Og hun har ALDRIG gjort det

Hun er simpelthen slet ikke nysgerrig mht mad, men putter gerne legetøj, avispapir, blade o.lign. i munden...så længe det ikke mad!"

HUn spiser derfor en meget ensidig kost: øllebrød om morgenen, varm mad til frokost, grød om eftermiddagen, lidt varm mad til aften og så godnatgrød inden putning...ja jeg ammer hende, men max tre gange dagligt og ikke om natten længere. DEt er i øvrigt en kamp i øjeblikket, at begrænse amningen til de tre gange dagligt, men tænker at det har meget med vuggestuestarten at gøre.

I fredags ringede de halv et og bad mig hente hende fordi hun græd og de ikke kunne trøste hende. Hun spiste hverken noget til formiddagsfrugt eller frokost...til trods for at hun var tydeligt sulten og åd derfor en kæmpe portion mad da vi kom hjem. Dvs ingen mad mellem 8 og 13

HUn har desuden haft sit eget mad med hjemmefra, men selv det afviser hun

 Jeg har kontaktet sundhedsplejen, der bad mig kontakte lægen som desværre har lukket i denne uge.

Hun måler ca. 72 cm og vejede for tre uger siden 8,6 kg..havde i øvrigt tabt sig 100 g. Når man ser på hende så er hun ikke underernæret eller mangler energi, men jeg forstår simpelthen ikke hvad der er "galt".

HJÆLP for det er begyndt at gå mig meget på og jeg er så bekymret for hvordan det skal gå når jeg starter på arbejdet igen den 2. maj og ikke lige kan hente hende når hun er ked eller ikke spiser

Hej Dorthe. Vi havde helt de samme problemer med vores dreng. Han gad ikke spise medmindre maden var blendet til ukendelighed og hvis der blev serveret noget i bider eller klumper røg det direkte på gulvet. Meget frustrerende for en mor fordi man er så bekymret for om de nogensinde lærer at spise ordentligt og normalt. Herhjemme er det blevet bedre med tiden. Han er 16 mdr nu og spiser gerne frugtstykker grøntsagsbider brød pasta og lignende, det eneste han stadig ikke er meget for er kød. Han spiser en gang i mellem frikadelle eller pølse men ellers gider han det ikke. Jeg besluttede mig i sin tid for ikke at bekymre mig så meget om det med strukturen så længe han bare ville spise, så måtte det jo komme når han var klar og det gjorde det så også. Omkring 1 års alderen gik det langsomt bedre og tror det havde meget med hans tænder at gøre for efter han havde fået 4 kindtænder gik det bedre med at tygge maden. Mit råd vil være at prøv at lade være med at bekymre dig og tro på at hun nok skal få lysten til at udforske maden, så længe du bliver ved med at servere forskellige ting for hende. Men prøv at lade være med at blive frustreret ved spisningen, bliver hun sur så stil det væk og tag en pause. Held og lykke

linselouise skriver:

Hej Dorthe. Vi havde helt de samme problemer med vores dreng. Han gad ikke spise medmindre maden var blendet til ukendelighed og hvis der blev serveret noget i bider eller klumper røg det direkte på gulvet. Meget frustrerende for en mor fordi man er så bekymret for om de nogensinde lærer at spise ordentligt og normalt. Herhjemme er det blevet bedre med tiden. Han er 16 mdr nu og spiser gerne frugtstykker grøntsagsbider brød pasta og lignende, det eneste han stadig ikke er meget for er kød. Han spiser en gang i mellem frikadelle eller pølse men ellers gider han det ikke. Jeg besluttede mig i sin tid for ikke at bekymre mig så meget om det med strukturen så længe han bare ville spise, så måtte det jo komme når han var klar og det gjorde det så også. Omkring 1 års alderen gik det langsomt bedre og tror det havde meget med hans tænder at gøre for efter han havde fået 4 kindtænder gik det bedre med at tygge maden. Mit råd vil være at prøv at lade være med at bekymre dig og tro på at hun nok skal få lysten til at udforske maden, så længe du bliver ved med at servere forskellige ting for hende. Men prøv at lade være med at blive frustreret ved spisningen, bliver hun sur så stil det væk og tag en pause. Held og lykke

Tak! Hvor er det dejligt at høre en succeshistorie  For jeg føler mig ærligt talt meget palle alene med det her...ingen i min omgangskreds har lignende oplevelser

Jeg synes allerede det har hjulpet de sidste par dage hvor stemningen omkring bordet er betragteligt løftet og jeg bevarer roen.

Jeg har sgu også følt mig dum når jeg stod og kokkererde i lange baner og Runa bare snerper munden sammen  

Rart at vide, at der er lys forude