dorthemus skriver:
Godaften!
Så har jeg vist brug for lidt hjælp fra jer kloge kvinder 
Det drejer sig om min dejlige datter Runa og hendes spisevaner. Om en uge er hun 11 måneder og er i trivsel og en glad og nysgerrig pige der hviler godt i sig selv....så langt så godt 
MEN jeg har kæmpe udfordringer og bekymringer omkring hendes kost og spisevaner, og efter hun er startet i vuggestue for tre uger siden er det blevet endnu mere tydeligt, at ikke alt er som det skal være.
Hun spiser kun skemad, altså grød og andet varm mad, men det skal være meget fint og uden for meget struktur. HUn spiser intet hun selv skal spise; ingen brød, frugt, grønt, kiks, frugtstænger, ost, kage, is sågar...hun sidder bare og ødelægger det eller smider det på gulvet. Og hun har ALDRIG gjort det 
Hun er simpelthen slet ikke nysgerrig mht mad, men putter gerne legetøj, avispapir, blade o.lign. i munden...så længe det ikke mad!"
HUn spiser derfor en meget ensidig kost: øllebrød om morgenen, varm mad til frokost, grød om eftermiddagen, lidt varm mad til aften og så godnatgrød inden putning...ja jeg ammer hende, men max tre gange dagligt og ikke om natten længere. DEt er i øvrigt en kamp i øjeblikket, at begrænse amningen til de tre gange dagligt, men tænker at det har meget med vuggestuestarten at gøre.
I fredags ringede de halv et og bad mig hente hende fordi hun græd og de ikke kunne trøste hende. Hun spiste hverken noget til formiddagsfrugt eller frokost...til trods for at hun var tydeligt sulten og åd derfor en kæmpe portion mad da vi kom hjem. Dvs ingen mad mellem 8 og 13 
HUn har desuden haft sit eget mad med hjemmefra, men selv det afviser hun 
Jeg har kontaktet sundhedsplejen, der bad mig kontakte lægen som desværre har lukket i denne uge.
Hun måler ca. 72 cm og vejede for tre uger siden 8,6 kg..havde i øvrigt tabt sig 100 g. Når man ser på hende så er hun ikke underernæret eller mangler energi, men jeg forstår simpelthen ikke hvad der er "galt".
HJÆLP for det er begyndt at gå mig meget på og jeg er så bekymret for hvordan det skal gå når jeg starter på arbejdet igen den 2. maj og ikke lige kan hente hende når hun er ked eller ikke spiser 
Hm det med at hun ikke selv vil putte det i munde er svært synes jeg.
Men altså, noget med ALTID at tilbyde hende et eller andet pindemad måske... Altså ALTID have en let kogt gulerod, agurkestav, pepperfrugt, ja, hvad ved jeg, liggende på hendes tallerken, eller lige ved hendes hånd, måske hun så pludselig en dag prøver den alligevel.
Ellers, har du prøvet let opblødt bondebrød? Altså vi startede på synderjysk bondebrød, og så sprøjtede jeg lidt mme på, du kunne så bruge brystmælk eller sødmælk jo... Nåh og så kun smørbart pålæg, som ikke som sådan går skils ad fra brødet.... og ingen skorper til hun har helt styr på det....
Har du prøvet at sende din tråd her til Lisbeth Jes? Baby.dk's SP, eller en af de andre eksperter, er der ikke en ernæringsekspert? det tror jeg... Lisbeth plejer vidst at svare hurtigt... Men jeg ved de har meget sygdom derhjemme, og hun nurser sin mand lidt i øjeblikket, så fortvivl ikke hvis der går et par dage uden svar 