Astasmor skriver:
vores datter er helt ulykkelig når hun skal sove i hendes seng på hendes værelse.
det er selv når hun skal sove til middag, så er hun ked af det og det virkelig ked af det med tårre og gråd og det hele.
jeg læser for hende hver aften, og siger godnat nu skal du sove, mor skal nok komme ind og kikke til dig senere. og så går jeg, og lige så snart jeg er ved døren stikker hun i et stort skrig. hun plejede at være nem at putte, hun faldt gerne i søvn mens jeg læste men lige pludselig blev hun helt ked af det hver gang. og der går altså kun max 20 minutter før jeg går ind til hende. men gerne mindre tid jo kommer an på om jeg er igang med noget.
hendes far er ikke med når vi putter for hun er vant til det er mig der skal gøre det.
bliver bare selv så ked af det og har lyst til at tage hende op og lade hende være oppe længere, bare indtil hun nærmest sover inde i stuen for så ved jeg hun sover med det samme uden problemer, men så lære hun jo bare heller ikke at sengetid er klokken 19:00
hvad kan jeg gøre? hjælp
Hej
Har hørt at det skulle være en del af deres udvikling......
Og ja jeg synes også det er mega hårdt, når det står på....
Sådan nogle perioder har vi også med vores datter. I den sidste periode gav hun udtryk for at være bange for mørke. Så hun har fået en natlampe og får lov til at ligge og læse i en bog. Det har hjulpet meget.
Ellers er det eneste der virker hjemme hos os, at det er den samme der putter hver dag med de samme ritualer hver gang. Og så at holde fast i, at vi er her og nu skal hun sove selv.(Vi går selvfølgelig ind til hende en gang i mellem, så hun ved vi er her). Der går måske en uge, og så holder gråden op, og hun falder selv i søvn igen uden gråd.
Håber det giver mening.
Mange hilsner og held og lykke
Henriette
Anmeld