Kriterier eller bare... GO! :)

Hej piger!

Blev lige nysgerrig efter at høre jer hvor lang tid der gik fra i mødten THE guy og til i så blev gravide

Jeg bor sammen med min kæreste nu og vi har været sammen i ca. 1½ år -Nåh ja og vi er UADSKILLELIGE! Men (som resultat af skilmisseforældre) så er jeg forholdvist tilbageholdende selvom jeg glæder mig til vi skal ha' børn...

Hva' synes i? Mig og min kæreste er klar men det er som om det ligger lidt i kortene at man liiige venter så omgivelserne (familien!) kan følge med etc...

 

Og til sidst: Havde i kriterier der skulle opfylles inden PB? Hus, bil, uddannelse etc???

 

HÅBER I vil svare! Er så nysgerrig... og skruk hæh

Jeg synes i skal springe ud i det, hvis i føler jer klar

Jeg selv blev planlagt gravid da jeg var 21, jeg er snart færdig med min bachelor, så jeg var godt i gang da jeg blev gravid, hvilket var vigtigt for mig.

Idag er jeg snart 23, min datter er lige fyldt 1 år og jeg er stadig sammen med faderen, som er 25. Jeg er tilbage på studiet, og nyder de friheder det giver at være studerende når man har barn, så fra mig af er det en klar anbefaling. vi havde forresten også været sammen 1 1/2 år da vi startede PB.

Som sådan havde vi ikke kriterier, udover vi begge gerne skulle være i gang med vores uddannelser inden vi startede også skulle vi have en god opsparing, så vores lille trold kunne få lige de ting vi gerne ville til hende. Vi bor i hus, dog lejet, og det var også en beslutning vi tog, så vi ved vi har ro og stabilitet i vores hverdag for alles skyld. Så hvis i har styr på økonomi og bolig så synes jeg bare i skal gå i gang.  

Mette. skriver:

Jeg synes i skal springe ud i det, hvis i føler jer klar

Jeg selv blev planlagt gravid da jeg var 21, jeg er snart færdig med min bachelor, så jeg var godt i gang da jeg blev gravid, hvilket var vigtigt for mig.

Idag er jeg snart 23, min datter er lige fyldt 1 år og jeg er stadig sammen med faderen, som er 25. Jeg er tilbage på studiet, og nyder de friheder det giver at være studerende når man har barn, så fra mig af er det en klar anbefaling. vi havde forresten også været sammen 1 1/2 år da vi startede PB.

Som sådan havde vi ikke kriterier, udover vi begge gerne skulle være i gang med vores uddannelser inden vi startede også skulle vi have en god opsparing, så vores lille trold kunne få lige de ting vi gerne ville til hende. Vi bor i hus, dog lejet, og det var også en beslutning vi tog, så vi ved vi har ro og stabilitet i vores hverdag for alles skyld. Så hvis i har styr på økonomi og bolig så synes jeg bare i skal gå i gang.  

Hej Mette.

Jeg er selv 21 år og har været skruk de sidste mange,mange år. Min kæreste og ejg har været sammen i snart 5,5 år, han er uddannet, vi har hus, bil og vovse. Jeg er under uddannelse (Bachelor i socialrådgivning) og har fået at vide at det er at foretrække at blive gravid under uddannelse.

Vi har altid været enige om vi skulle have børn i en tidlig alder, og nu, ud af den blå luft er han også blevet meget skruk. Vi har nu snakket en del om BP og lysten til at gå i gang er der.

Men jeg sidder med en følelse af - hvad vil omverden sige. Altså mine veninder er klart på og har aldrig været i tvivl om at jeg ville få børn tidligt. Har selv 2 veninder der er mødre (ikke planlagt) og 2 der er igang med BP. - den ene er dog 4 år ældre end mig og den anden 1 år og færdiguddannet. 

Med omverden mener jeg vel egentlig familien. - Synes jeg har svært ved at skule fortølle dem at jeg er blevet planlagt gravid (når det sker), når jeg er så ung.

Så derfor er det jo skønt jeg lige fandt dit indlæg. Hvordan havde du det med det?

1½ år.

Vi har været sammen i 7 år til september, og vi startede PB efter 5 år sammen. Det handlede mest om, at min kæreste blev klar, da jeg havde været skruk et stykke tid. Men jeg er meget taknemmelig for, at vi kendte hinanden så godt, da jeg blev gravid, da den første graviditet var noget af en prøvelse. Det der med "bare at springe ud i det" skurrer på en eller anden måde i mine ører... Jeg synes man skal være 100% sikker på, at det er det man vil. Det andet synes jeg hænger sammen med rutchebaner eller bungee jump, hvis du forstår hvad jeg mener...

Der er også rigtig meget økonomi forbundet med at få et barn. Og det skal bare være på plads, man kan ikke få barnet på afbetaling

Anonym skriver:

Hej piger!

Blev lige nysgerrig efter at høre jer hvor lang tid der gik fra i mødten THE guy og til i så blev gravide

Jeg bor sammen med min kæreste nu og vi har været sammen i ca. 1½ år -Nåh ja og vi er UADSKILLELIGE! Men (som resultat af skilmisseforældre) så er jeg forholdvist tilbageholdende selvom jeg glæder mig til vi skal ha' børn...

Hva' synes i? Mig og min kæreste er klar men det er som om det ligger lidt i kortene at man liiige venter så omgivelserne (familien!) kan følge med etc...

 

Og til sidst: Havde i kriterier der skulle opfylles inden PB? Hus, bil, uddannelse etc???

 

HÅBER I vil svare! Er så nysgerrig... og skruk hæh

Med min første mand gik der 5 mdr fra vi havde mødt hinanden til der var bid første gang..og jeg var 18.
Med nr 2 gik der vist kun 1 til 2 mdr
Og lidt længere med nr 3...faktisk gik der vist halvandet år før vi forsøgte os.

Kærligst
Sussie

Vi har været sammen i 1½ år, da jeg blev gravid. Planlagt. Familien vidste at vi gik med baby tanker, men ikke at vi direkte prøvede. Vi synes begge det ville være nemmere at fortælle familien at nu var jeg gravid - end at vi prøvede.. (så slap vi også for at høre på hvordan det gik, osv, hvis det nu ikke gik godt)

Vi har talt baby i over et år, og nu skulle det bare være

Vi har ingen kriterier udover kærlighed! Resten skal nok komme. Man er jo gravid i ni måneder - der kan man nå at planlægge og spare sammen, finde bolig, osv  Vi har hverken bil, hus, hund eller uddannelser. Jeg mangler et år på pædagogseminariet og min kærste mangler halvandet år på sin uddannelse. Men hey - det skal nok gå

Jeg og kæresten var bedste venner inden vi blev kærester... 3 mdr senere ca var jeg gravid og det var planlagt...