Mettemus skriver:
Godaften de damer,
Jeg er mor - en rimelig nybagt en af slagsen, og derfor heller ikke udstyret med den største selvtillid på morfronten. Jeg læser og læser alle mulige bøger og vil bare gerne gøre det så godt som muligt - altså, opfostre min søn sådan nogenlunde anstændigt og helst gerne undgå at slå ham ihjel med panodiler, parabener og parfume under graviditeten og alt det andet man under ingen omstændigheder må udsætte børn før efter de har set dagens lys.
Når jeg læser herinde forsøger jeg at undgå de debatter der bliver alt for "du skal gøre sådan og sådan" hvor rådene, hvor velmente de end er, kommer fra brugere som har hørt noget fra nogen hvis venindes kusines sundhedsplejeske måske har sagt noget som kunne bruges - de debatter forvirrer mig og gør mig (unødigt?) nervøs.
Her til aften er jeg så ved en fejl alligevel kommet til at klikke ind på sådan en debat, og mine tanker kører med det samme: har jeg nu været ved at ødelægge den stakkels/søde rullesteg af en baby som sover så sødt i sin lille seng?
Debatten er oprettet af Isabellamor som stolt fortæller om sin søn på 3 måneder som støtter på benene når hun holder ham. RAMASKRIG fra flere brugere som mener at hans knogler slet ikke kan holde til det...
Og her er det så, at jeg ikke rigtig ved om jeg skal være glad for denne side eller ej. Vi gør nemlig det samme herhjemme - lader lillefisen på 3,5 måned støtte på benene som om han står op. Skal jeg være glad for at jeg har læst at det muligvis ikke er sundt for ham, eller skal jeg være ærgerlig over at have fået sået tvivl om en aktivitet som Laurits helt sikkert synes er sjov nu også er en god idé.
Kan i følge mig eller er det helt volapyk og mig der er tåbelig?
Altså: er det kun mig der indimellem føler at denne side skaber nervøsitet og bange anelser hvor der i første omgang slet ikke var noget?
søde mettemus..
kender det jo alt for godt, jeghar købt alle bøger samt selv er udd. pædagog og jeg er bare nået dertil da alle erfaringer meninger må og ikke må´s simpelhen bare stresser og forvirrer mig.
JEG og KUN jeg ( og manden) kender VORES barn, lytter til mig selv og min sundefornuftig og ellers ringer jeg til min sundheds P.
Felix er 3 mdr og han vil ik andet end at bruge de ben der.. når vi sidder med ham vil han op af, jeg støtter ham i HANS udvikling men alt med måde, når han gør det er det kun kort og så pause.
det rigtigt for os men nok ik for andre.
lyt til dig selv mette og læg de bøger fra dig. vi lærer tingene som de kommer og vi finder troen på at vi gør det godt nok som tiden den går..
du er bestemt ik alene om den følelse. og hvis du er tvivl om du gør det rigtigt så kiug på dit barn.. er barnet glad, opmærksom, smilende så har du jo nok gjort noget rigtig indtil videre
kæmpe knusser
