Kan blive helt usikker indimellem!

Godaften de damer,

Jeg er mor - en rimelig nybagt en af slagsen, og derfor heller ikke udstyret med den største selvtillid på morfronten. Jeg læser og læser alle mulige bøger og vil bare gerne gøre det så godt som muligt - altså, opfostre min søn sådan nogenlunde anstændigt og helst gerne undgå at slå ham ihjel med panodiler, parabener og parfume under graviditeten og alt det andet man under ingen omstændigheder må udsætte børn før efter de har set dagens lys.

Når jeg læser herinde forsøger jeg at undgå de debatter der bliver alt for "du skal gøre sådan og sådan" hvor rådene, hvor velmente de end er, kommer fra brugere som har hørt noget fra nogen hvis venindes kusines sundhedsplejeske måske har sagt noget som kunne bruges - de debatter forvirrer mig og gør mig (unødigt?) nervøs.

Her til aften er jeg så ved en fejl alligevel kommet til at klikke ind på sådan en debat, og mine tanker kører med det samme: har jeg nu været ved at ødelægge den stakkels/søde rullesteg af en baby som sover så sødt i sin lille seng?

Debatten er oprettet af Isabellamor som stolt fortæller om sin søn på 3 måneder som støtter på benene når hun holder ham. RAMASKRIG fra flere brugere som mener at hans knogler slet ikke kan holde til det...

Og her er det så, at jeg ikke rigtig ved om jeg skal være glad for denne side eller ej. Vi gør nemlig det samme herhjemme - lader lillefisen på 3,5 måned støtte på benene som om han står op. Skal jeg være glad for at jeg har læst at det muligvis ikke er sundt for ham, eller skal jeg være ærgerlig over at have fået sået tvivl om en aktivitet som Laurits helt sikkert synes er sjov nu også er en god idé.

Kan i følge mig eller er det helt volapyk og mig der er tåbelig?

Altså: er det kun mig der indimellem føler at denne side skaber nervøsitet og bange anelser hvor der i første omgang slet ikke var noget?

Læs et indlæg på s. 13 i den tråd hvor en linker til www.sundhedsplejerske.dk hvor SP skriver at baby 3-6 mdr begynder at støtte på benene (blandt andet)

Richard gør det også herhjemme og har gjort det et par uger faktisk! Han sidder også "selv" og holder ryg og hoved når han sidder i arm!

Kig på de personer der skriver og vurder hvorvidt det er nogen du virkelig stoler på/vil tage råd fra! Hvis ikke så GLEM det! Det er dig der er mor og dig der ved bedst! Heldigvis!

KNUUUUS til verdens bedste Mette Mor, fra Ditte der har læst ALLE gravidbøgerne, men kun en enkelt om børneopdragelse fordi det bare ikke er ligeså sjovt...

 Og mht at debatter der skaber nervøsitet, så er det ikke så slemt nu, men RIGTIG slemt da jeg var gravid. Jeg kunne slet ikke tåle at høre om alt det man ikke måtte/kunne/skulle eller om dem hvor deres graviditeter gik helt a h til og børnene var døde/deforme/underlige/osv! Men nu hvor Richard er kommet ud, så er jeg så skråsikker at jeg for det meste er sikker på at jeg ved bedst for min unge! Og det gør du også Mette! Luk øjenene og mærk efter hvad du selv tænker om emnet og så tro på at det er det rigtige! Så skal det hele nok gå!

hader osse alle de debatter..... så derfor er jeg kun her på vores mødregr. og juli 07 gider ik alt de halløj  som du osse skriver og gå og blive unødvendig nervøs over om man nu gør det godt nok.... jeg ved at jeg er den bedste mor for mine 3 unger

og jeg er sikker på at det er du osse for lille lækkere Laurits

og ærligt det med at stå og støtte på benene det har alle mine unger gjort og Nanna er osse begyndt og de 2 store fejler intet hverken dårlig ryg el hjulbenet el noget hehe....

 

Jeg sorterer helt automatisk sådan noget fra... Jeg bliver også nervøs af den slags.

Og det med at børnene skulle tage varig skade af at: 

- "stå" på benene...

- sidde i autostol 5 minutter for meget...

- ikke være klædt i uld...

- få sukkervand...

- få erstatning...

-  mangle at ligge på maven ½ time daglig hver evig eneste dag...

- etc.

...er altså noget . Det er jo kun, hvis det overdrives at det kan give problemer. De er jo ret hårdføre, vores kære runde drenge.

Knus

Stol altid kun på dig selv, for du er den der kedner dit barn bedst.

Ta de råd du kan bruge og lad resten sive med helt ud af systemet igen, det gør jeg  For ellers blir man skør i den øverste etage.

Man føler der er så meget man skal lærer som mor, men det hele kommer af sig selv, det har jeg i hvert fald lært indtil nu

Noah er lige blevet 3 måneder, og han vil også gerne støtte på benene og gå en tur på mors mave og det får han lov til i korte perioder.

Kram til dig

 

Jeg kan så udemærket følge dig Mette. Må så også indrømme, at jeg flere gange siger til mig selv, at JEG er Albertes mors og JEG kender hende bedst. Det hjælper lidt. Men jeg er vist lidt for meget pylremor til tider, men prøver at skjule det, når vi er ude

Men det med at støtte på benene, så gør Alberte det også og det er noget hun selv gør. Hørte min svigermor sige"...at det blev børn altså hjulbenede af!", så var noget tilbageholdende med det indtil jeg læste i en bog (en af politikens serie). Her står der at det er noget gammelt fis(ikke ordret). Børnene må godt og de siger selv fra når det er for meget. Så "knækker" benene sammen.

Jeg er sikker på, at du er den bedste mor i hele verden for dit barn.

Kit

Hold da op, der var da noget jeg ikke vidste dér... må baby ikke "stå" på benene Vores lille skrigeballon er blevet så hammer stærk i sin krop af at have stået i flitsbue de sidste 5 uger, at han er begyndt at stå på sine ben "selv", når vi holder ham under armene... Skal jeg så stoppe ham, når han gør det?? 

Stol på din intuition!!! Jeg er helt sikker på, at du som mor, er den bedste til at mærke efter, hvad der er bedst for dit barn.

Man får så mange gode råd alle vegne, så derfor gider jeg heller ikke rigtigt følge med i alle de debatter og er langt det meste af tiden også kun herinde lige som Lene. Jeg kan huske, at første gang jeg var gravid, læste jeg rub og stub. De skal trille, når de er 4 mdr. (så vidt jeg husker), får de første tænder, når de er 6 mdr. osv. Nogle får først tænder, når de er f.eks. 8 mdr., så man kan jo blive helt ude af den...får mit barn så ingen tænder, eller hvad?!! De skal jo nok komme, men alle børn er jo forskellige, så jeg gider ikke rigtig det der ræseri. Så længe man kan se h*n trives ville jeg ikke være bange for noget!

Jeg læste også denne gang, at man i starten skal amme 8-10 gange i døgnet for at mælkeproduktionene skulle komme ordentligt i gang. Jeg prøvede at tælle, hvor mange gange jeg ammede, og det var altså 14-15 gange i døgnet i starten, for når hun skreg og ville have mad, og der kun var gået 1 time var jeg altså ligeglad med, at der står i bøgerne, at de skal ammes hver 3. time. Hvis min baby er sulten oftere, skal hun da have mad. Måske er det også det, der gør, at amningen går i koks for nogen? At man ikke ammer ofte nok, fordi det lige som ved mig er nødvendigt i starten at amme oftere? Hmmm, det er jo bare min påstand, men det er jo netop det der med at få modsatrettede råd alle vegne fra, som man bare bliver endnu mere snotforvirret af!

Så stol på dig selv, så skal det hele nok gå!

Ps.: Ida er altså også begyndt at vil stå op på vores ben, når vi holder hende. Hendes ben knækker alligevel sammen efter kort tid, så det får hun lov til.

Hej Mette.

Du får det lige ud af posen og uforsødet her fra. For mig handler det om kilderne. Det ammestuesnak der kan forekomme på de her babysider, hvor der netop refereres til en kusines nabo, eller lignende, hopper jeg let og elefant over
 ”..det har de da ikke taget skade af (så vidt det endnu vides!)”, ”Prøv dig bare frem..” og ”du ved bedst” osv i den dur, det hopper jeg også let og elefant henover…

Selvfølgelig mærker jeg efter, og fornemmer hvad min lille mus virker glad for. Men jeg vil til enhver tid lytte til anbefalingerne, som jo netop er udformet af fagfolk, der lige præcist har studeret og arbejdet med fx baby´s anatomi, fysiologi og motoriske udvikling… frem for de hundredevis af holdninger i debatterne, som er af varierende kvalitet.

Min lille mus er det dyrebareste jeg har - så jeg gambler da ikke med hendes udvikling, forstået hvad hun kan holde til og hvad man skal vente med. Jeg tænker at du er en stjernemor, som læser i kvalificeret materiale om dit barns udvikling, og som forsøger at gøre det som lille Laurits har godt af. Helt ærligt Mette, du er jo en kløgtig pige, som inderst inde godt kan skelne mellem hvor udsagnene kommer fra.

Krammer til dig - håber i øvrigt at I har det dejligt.

Åh, hvor jeg kender det! Man bliver simpelthen så usikker, når man hører hvordan andre gør og ikke gør.

Jeg tror ikke du skal være bekymret over at han støtter på benene. Det gør Karla også og har faktisk gjort det i en lille måneds tid nu. Vi sørger for at hun kan sætte af med benene, men uden at hun har for meget vægt på dem. Så mor her har efterhånden fået ret gode arme af at holde vores lillefis som egentlig er ret stor (6,2 kg. for en måned siden!).

Jeg er, som de andre, overbevist om at du er en fantastisk mor, der gør dit bedste for at lille Laurits skal have det godt - hvis du er meget bekymret for Laurtis, synes jeg du skal snakke med din læge eller SP.

Knus