Det er vel omtrent 100 år siden, at jeg har oprettet et indlæg herinde.
Den ene dag har taget den anden, og jeg har haft svært ved at finde det her famøse overskud.
Jeg har det rigtigt svært pt. Selvtilliden er totalt i bund - jeg føler ikke, at jeg er noget som helst værd udover at jeg er Alberts mor.
Jeg føler mig som et komplet andenrangsmenneske indenfor diverse kategorier: kæreste, veninde, søster, datter, kollega osv.
Jeg synes desværre også, at min depression mere end blot ligger i baggrunden.
Heldigvis kommer jeg ud af sengen og er noget for Albert - han må IKKE lide under det her. Men så er det ligesom om, at alt overskud jeg måtte have er opbrugt...
Det gør det rigtigt svært at være kæreste, veninde, søster osv., hvilket jo går ud over Nicolai, veninderne und so weiter.
Jeg har desværre taget på - og er blevet utroligt stor. Det er hårdt at se mig selv sådan - og Nicolai er bekymret for mig.
Jeg passer ikke på mig selv mht. kost og motion.
Og som resultat af dette, er min PCO også sprunget ud i fuld flor igen. Jeg er så ked af mig selv og kan ikke rigtigt se, hvad jeg kan byde på i min omgangskreds.
Jeg har i et stykke tid savnet at røre mig lidt, men jeg kommer aaaaldrig afsted, hvis det ikke er sjovt. Så nu har jeg bestemt mig for, at det skal være LatinMix - en pendant til Zumba. Alle siger, at det er skidesjovt, så det må prøves.
Jeg har allieret mig med min ældste lillesøster og så begynder vi efter påske, når Nicolai er kommet hjem fra kursus i Finland.
Afslutningsvis (man gemmer jo det bedste til sidst) så vil jeg fortælle, at Albert trives.
I denne uge har DP-mor haft ferie, så vi har været et par dage hos mine forældre og søstre. Han har været ekstremt glad og det varmer hans gamle mors hjerte 
Om en måned bliver Albert 1 år. Det er slet ikke til at forstå!
Tand nr. 3 er på vej - det bliver den første i overmunden. Han vejer 10,4 kg. og er i str. 80 af tøj.
Han er begyndt at læne sig frem med munden let åbnet, når man laver kyssemund til ham.
Han knævrer på livet løs og kan heldigvis også skåne vores ører lidt, når han indimellem også fordyber sig i et stykke legetøj.
Kravle vil han stadig ikke, men elsker at stå op vha. vores hænder og så stavre lidt - mest bagud 
Han bliver stadig ammet, inden han kommer i seng om aftenen og han virker som om han bliver helt besat, hvis jeg bare sidder med ham på skødet. Så han er vist ikke klar til at undvære aftenamningen.
Han er en dejlig basse, der har sine skøre øjeblikke. Fx. da vi gik tur med hunden idag, sad han i klapvognen og var fuldstændigt fald af grin over Pluto, der bare gik rundt og snusede... 
Tossede barn 