Jeg blev ellers også lige gal i dag...

Vi var til Kai's datters fødselsdag, inviteret på cafe til brunch... Vældig fint...

Til denne "fest" var der nogen andre børn på ca 4-5 år (drenge)... Den havde noget legetøj, også meget godt... Laura sidder på et tidspunkt nede på gulvet, hvor drengen havde heldt sit legetøj ud... Og ja hun havde taget en af hans gravkøer og sad og legede med den...

Gud hjælpe mig om ikke knægten hiver gravkoen ud af hånden på Laura samtidig med at han jokker ud efter hendes lille fod, og siger det er mit legetøj... Og hvad være er ungens forældre siger intet til sønnen, selv om de sidder og kigger på at det sker...

Da jeg, da vi er på vej ned til bilen, fortæller Kai hvad der skete, siger han gud hjælpe mig: sådan er børn... ikke for det han var blevet gal hvis knægten havde trodt på Laura... Men jeg kunne ligeså godt vende mig til at sådan var børn... når det galt deres legetøj...
Ved ikke helt om det er min opfattelse der er lidt skævt på den, men nej sådan er børn ikke og sådan skal mine børn heller ikke være...

Betina

Forældrene burde havde sagt noget...eller også burde kai..., det er jo rigtigt at sådan er børn, men dermed ikke sagt at de ikke skal lære at omgåes andre mennesker...

Altså vores børn er ikke så små mere, at man ikke skal tillade at de får knubs, men når så stor en hvalp begynder at træde ud efter de mindre af dumme årsager så skal det sgu stoppes, om ikke andet bør han lære at har man noget med hvor der er andre børn, så deler man, eller gemmer det til senere...om det er legetøj eller slik er jeg ligeglad med!

Hmm, jo sådan er børn nogle gange... Nogle gange også meget værre...
Men jeg synes det er uacceptabelt, at der ikke bliver fortalt børnene, at det ikke er iorden at opføre sig sådan. For hvor skulle ungerne vide det fra, når forældrene ikke lærer dem det?
Øv for Laura som bare ville lege.

om ikke andet bør han lære at har man noget med hvor der er andre børn, så deler man, eller gemmer det til senere...om det er legetøj eller slik er jeg ligeglad med!

Det er nemlig det, og det er også den opdragelse jeg har fået hjemme fra, så jeg bliver gal når andre folk ikke gider lære deres børn at deles om tingene...

Synes også det var synd for Laura hun ville jo bare lege... havde endda sørget for at stoppe hende når hun var ved at tage de ting der kunne gå i stykker (malebog og farvekridt) så jeg havde da gjort mit for at hun ikke skulle kunne ødelægge noget...

uhhh bliver lidt nødt til at svare på denne her - for Trold, jeg deler samme holdning som dig. Det er simpelthen en møgforkert sætning at sige: "at sådan er børn"....I mine øre er det, det samme som at lægge ansvaret fra sig og bare acceptere at børn ikke kan fungere socialt sammen........og det er jo desværre præcis det, der sker mere og mere i dag - den holdning: at sådan er børn bare, er blevet mere og mere udbredt...selv blandt pædagoger...i de syv år jeg har arbejdet indenfor faget. Og jeg tåler den bare ikke - vi må som voksne tage ansvar og lære vores børn at opføre sig socialt acceptabelt.

Jeg har stået i præcis den samme situation som du beskriver, hvor forældrene ikke reagerede på, at deres djævleunge tilsigtet og uden grund skubbede Iza hårdt bagfra, så hun væltede, og bagefter sparkede ud efter Iza (som er noget mindre end det pågældende barn). Du kan tro jeg råbte højt - så højt at barnet løb om bag sin far, som bare sagde helt stille: "hov, det må du ikke" og så kunne barnet bare få lov at fortsætte sin opførsel. Det er ikke min opgave at opdrage på andres børn, men jeg tøver ikke et sekund med at sige min mening til barnet, hvis det opfører sig uacceptabelt overfor min datter og ingen reagerer.

Så jeg synes bestemt det er en faliterklæring bare at acceptere og sige, at sådan er børn......det siger man jo ikke, når de som 12-åriget har fået deres første voldsdøm.....

Jeanette skriver:

uhhh bliver lidt nødt til at svare på denne her - for Trold, jeg deler samme holdning som dig. Det er simpelthen en møgforkert sætning at sige: "at sådan er børn"....I mine øre er det, det samme som at lægge ansvaret fra sig og bare acceptere at børn ikke kan fungere socialt sammen........og det er jo desværre præcis det, der sker mere og mere i dag - den holdning: at sådan er børn bare, er blevet mere og mere udbredt...selv blandt pædagoger...i de syv år jeg har arbejdet indenfor faget. Og jeg tåler den bare ikke - vi må som voksne tage ansvar og lære vores børn at opføre sig socialt acceptabelt.

Jeg har stået i præcis den samme situation som du beskriver, hvor forældrene ikke reagerede på, at deres djævleunge tilsigtet og uden grund skubbede Iza hårdt bagfra, så hun væltede, og bagefter sparkede ud efter Iza (som er noget mindre end det pågældende barn). Du kan tro jeg råbte højt - så højt at barnet løb om bag sin far, som bare sagde helt stille: "hov, det må du ikke" og så kunne barnet bare få lov at fortsætte sin opførsel. Det er ikke min opgave at opdrage på andres børn, men jeg tøver ikke et sekund med at sige min mening til barnet, hvis det opfører sig uacceptabelt overfor min datter og ingen reagerer.

Så jeg synes bestemt det er en faliterklæring bare at acceptere og sige, at sådan er børn......det siger man jo ikke, når de som 12-åriget har fået deres første voldsdøm.....

Jamen, sådan ER børn jo indimellem... Men det skal ikke forståes på den måde, at det bare er iorden at de er sådan. Jeg mener ikke, at sådan er de og det er der ikke noget at gøre ved. Men børn ER jo sådan nogle gange. Det er ikke altid de vil dele. Men de skal lære at det skal de bare. Og det med at gøre andre ondt er helt uacceptabelt. Og det skal børnene have at vide.

Synes det er lidt skræmmende, som du skriver, at nogle pædagoger accepterer sådan en opførsel blandt børn.

BellaT skriver:

Jamen, sådan ER børn jo indimellem... Men det skal ikke forståes på den måde, at det bare er iorden at de er sådan. Jeg mener ikke, at sådan er de og det er der ikke noget at gøre ved. Men børn ER jo sådan nogle gange. Det er ikke altid de vil dele. Men de skal lære at det skal de bare. Og det med at gøre andre ondt er helt uacceptabelt. Og det skal børnene have at vide.

Synes det er lidt skræmmende, som du skriver, at nogle pædagoger accepterer sådan en opførsel blandt børn.

he he - altså se, det tror jeg jo så ikke, de er - jeg tror ikke, de er født som "tomme mennesker", hvor alt først skal læres - tror ikke, de er født uden sociale kompetencer ...Jeg vil sammenligne det lidt med når en mand siger: "jamen sådan er jeg - det er fordi jeg er en mand".....for mig er det som at sætte et punktum og det efterlader ingen plads til ændring....hvis det overhovedet gav mening at sammenligne på denne måde .

Det er meget muligt at børn KAN være som beskrevet i indlæggene, men jeg tror ikke pr definition at de bare ER sådan.....men det er en holdningssag, tror jeg

Enig, for mig der er det et spørgsmål om opdragelse... Efter min mening burde et barn på en 4-5 år have lært at sådan gør man bare ikke...

Jeg har da i hvert fald lært det... og efter hvad mine de gamle siger så var jeg da vist ikke helt bleg af mig da jeg var lille... der var vist noget med at jeg kun var 2 år da jeg stak den første knægt en på siden af hovedet, og han var endda ældre end mig...

Jeg vil i hvert fald gøre hvad jeg kan for at lære både Laura og Benjamin at behandle hinanden og andre pænt, og deles om tingene...

Betina

Altså, er børn ikke bare sådan?
Det er jo deres ting?
Mille er også sådan, det er hendes ting.

Jeg siger selvfølgelig til hende at andre godt må lege med hendes ting, hvis vi har gæster, eller hvis det bare er Rasmus.
Men ét eller andet sted, prøver jeg også at se det fra hendes side, det er jo hendes ting.

Jeg aner ikke hvad der er rigtig eller forkert, men jeg kan nu godt se det fra de smås side.

Synes dog godt forældrene kunne have sagt noget.

Jeanette skriver:



he he - altså se, det tror jeg jo så ikke, de er - jeg tror ikke, de er født som "tomme mennesker", hvor alt først skal læres - tror ikke, de er født uden sociale kompetencer ...Jeg vil sammenligne det lidt med når en mand siger: "jamen sådan er jeg - det er fordi jeg er en mand".....for mig er det som at sætte et punktum og det efterlader ingen plads til ændring....hvis det overhovedet gav mening at sammenligne på denne måde .

Det er meget muligt at børn KAN være som beskrevet i indlæggene, men jeg tror ikke pr definition at de bare ER sådan.....men det er en holdningssag, tror jeg

Ja, tror også det er en holdningssag. Jeg mener jo netop ikke det du skriver med, at sådan er jeg, fordi sådan er jeg bare og det er der intet at gøre ved. Hader selv den tankegang. Det er en doven tankegang at have, synes jeg.
Jeg ved vist ikke helt hvad du mener, tror jeg. Jeg mener ikke at børnene er tomme og der skal fyldes op på dem. Men lidt vejledning er da nødvendigt. Ligesom du selv "vejledte" (hi hi) drengen der skubbede Iza... Eller hvad mener du egentlig?