mama09 skriver:
Jeg var til 2 års undersøgelse med bette pigen.. Hun er 85 cm , vejer 11 kg - lille, men følger kurverne!
Hun var meget dygtig til alt! Og hendes sprog var virkelig godt, lægen havde aldrig hørt en 2 årige snakke så godt. Så bliver mama her ski STOLT!
Nå men så lyttede hun på hendes hjerte - og sagde hun kunne hører "sus" - så hun vil gerne ha hendes hjerte scannet..
øhhh?? blev da ked af det, og spurgte hvad det gik ud på?
Hun fortalte kort jeg ikke skulle være nervøs (mmmm som om jeg kan lade være) for måske hun hørte forkert..
Men måske hun havde hul i hjertet? eller ved nogen mennesker slår deres hjerte bare ekstra..
Nogen kan leve med det, andre ikke..
Abdi s søs fik "lavet" sit hul i hjertet som 3 årige (men hun er har også down syndrom, så de er mere udsat)
Jeg skal indrømme jeg intet fattede af lægens ord.. Og tør ikke google det, er bange for hvad jeg kan komme til at læse?
Så nogen der kender til "sus på hjertet"?
Hun sprugte om Latifa nogensinde blev hurtig træt, og nej gør hun ikke. Dp siger også hun er hyper! 
Har idag fået brev med en tid, vi skal FØRST d. 10 /6!!!!!!!!!!! kæft der er lang tid til!
Da vi var hos lægen for en uge siden, spurgte jeg også om vi ikke kunne komme på sygehuset med det samme - men nej jeg skulle ikke være nervøs, for hun kunne ta fejl.. hmmmmmmm...
- ny læge vi har fået - så "kender" hende ikke så godt endnu!
Undskyld det blev rodet - håber i fattede pointen og måske noget erfaring/råd?
God påske.........
Dejligt at undersøgelsen gik godt... Øv med hjertet... Jeg kan ikke gøre mig klog på hvad det er... Kan fortælle om min situation som baby...
Jeg blev født med 2 huller i hjertet, var indlagt meget, de frygtede at de ikk vil gro sammen igen... Heldigvis gjorde de det... 
Efter de to huller i hjertet, bliver jeg enormt forpustet bare ved at gå fra stuen og ned i gangen, med almindelig tempo.. Når jeg skal op af trapper, de første 4-5 trin, så er jeg forpustet igen...
Jeg kontaktede min læge og fortalte som det var (der var jeg 19 år)... Der blev sat en masse undersøgelser igang på mig.. Lægen var bange for at hullerne var gået op igen... Jeg skulle gå med sådan en måler i en uges tid mener jeg.. Hver gang jeg blev forpustet, skulle jeg trykke på en knap og notere det ned...
Efter at have gået med den, skulle mit hjerte scannes, for der var snak om at jeg skulle have en pacemaker... Efter svar på scanningen, mente overlægen ikke det var nødvendigt med en pacemaker...
Den dag idag, bliver jeg ligeså forpustet af ingenting...
Det var hvad jeg kunne fortælle om det...
Håber ikke der er noget med hendes hjerte... 