Hej I skønne mennesker!
Som I ved så satte jeg mit kærlighedsprojekt på standby, fordi jeg var nødt til og få en masse ting på plads i mit liv fra min barndom.
I kan læse om det her og en updatering på 1 tråd her
Ja, hvordan går det så med mig?
Jeg har været igennem 2 laaange og smertefulde måneder - Psykisk! Men jeg har det rigtig godt!!!
Kirle herinde fra, har været FANTASTISK til og lytte, støtte og komme med gode og kondtruktive foreslag/råd til mig.. Uden hende var jeg ikke kommet hertil, og uden hende havde jeg ikke taget den nødvendige snake med min læge..
Min læge fik mig med i et forsøg, vi er en gruppe som har været udsat for det samme, som mødes én gang om ugen i de 6 mdr forsøget varer, hvor vi får kognitiv terapi sammen som gruppe. Vi har enkelt samtaler med psykologen og lægen, og vi lave ren del gruppe arbejde.. Super effektivt, og jeg har fået så mange redskaber, jeg kan bruge..
Begge mener, at jeg er kommet så langt med mig selv, og at jeg virkelig vil det her, så jeg kan lærer og elske mig selv og ikke give mig selv skyld for det der er sket!
Jeg var til møde i fredags, og de mener begge 2 at jeg er klar til og gå igennem mor rollen nu.. Jeg venter dog stadig til Juni, dels fordi jeg gerne vil have flere samtaler med dem og resten af gruppen og dels fordi jeg har taget 5 kg på under forløbet..
De har fået mig til og indse, at min farfar var et ondt, sørgeligt og tabt menneske, og jeg ingen indenflydelse har haft, på det han har gjort mod mig. Og det forstår jeg og det acceptere jeg! Jeg er uden skyld, og har for første gang kunne sige disse ord til mig selv i spejlet: Jeg Elsker Dig! Og ment dem! Det var FANDEME (Pardon my French) en fed følelse..
Så er der David, min kære genbo som jeg var så vild med og omvendt.. Han har lavet en masse rag i den, og viste sig vist og være en anden end gav udtryk for.. Han er glemt, faktisk gik det hurtigt.. Jeg tænker ikke på ham, og higer ikke efter kærligheden mere.. Nu vil jeg tænke på mit kommenede barn, som forhåbentlig bliver lavet i Juni 2011 og på mig selv.. Kærligheden og manden må komme derefter.. Og går der mange år endnu, så er det sgu fint.. Jeg er glad og det er det vigtigste.. Jeg ved nu, at jeg er en dejlig og sød pig og jeg skal nok blive en perfekt mor for mit barn, med den udvikling jeg har været igennemmed mig selv 
Til slut vil jeg sige TAK til alle jer der har støttet mig, svaret i mine tidligere indlæg om dette her - Det har betydet mere end I aner, og været med til og holde modet oppe 
