Ved en normal fødsel fødes barnet med hovedet først. Gradvist presses barnets hoved længere og længere ud for til sidst at blive født under en presseve. Når hovedet er født, sikrer jordemoderen, at barnets mund og næse er fri for slim, og at navlestrengen ikke ligger omkring halsen. Normalt trækker barnet først vejret, når hele kroppen er født. Barnet får stadig ilt fra moderkagen gennem navlestrengen.
Efter hovedets fødsel vil du opleve en kort pause. Under den sidste ve ”skruer” barnet sine skuldre ud, og resten af kroppen glider ud, måske sammen med en skylle af det sidste fostervand. Jordemoderen hjælper eventuelt med at lirke kroppen ud og tager imod barnet, der er galt af fosterfedt, slim og fostervand. Måske kan du selv være med til at tage imod barnet.
Når barnet er født, kommer det op på din mave. Barnet trækker vejret for første gang, og du hører dets første skrig. Jordemoderen sikrer sig, at barnet trækker vejret, at dets luftveje er fri for slim, og at det har det godt. Måske har barnet brug for at blive suget lidt for slim i næse, mund eller svælg, men det er uden betydning.
Navlestrengen fungerer endnu kort tid efter fødslen. Den afklemmes med en elastik, så blodcirkulationen til moderkagen afbrydes. Når blodet ikke længere pulserer i navlestrengen, og den er flad og slap, klippes den over, enten af jordemoderen, faderen eller anden fødselsledsager. Der er ingen nerver i navlestrengen, så hverken du eller barnet kan mærke, når den klippes over. Efter klipningen sættes der en elastik eller klips på barnets navlestump, som gradvist tørrer ind og falder af efter nogle dage.
Så snart barnet er ude, forsvinder smerterne, og du glemmer alt om smerter og træthed. I stedet vil du sikkert føle dig overvældet, opstemt og lettet over, at fødslen er veloverstået, og at du er blevet mor til et dejligt barn.
