Det er svært at sige noget om, hvordan barnet oplever fødslen. Man ved dog, at det er bedst og det mest naturlige for barnet at blive født gennem skeden. Det er dog en stor belastning men samtidig en stimulerende oplevelse for barnet at blive født.
Under fødslen skal barnet skrues ned gennem bækkenet og ud gennem skeden. Herved presses barnets brystkasse sammen, så den væske, der er i lungerne, presses ud. Barnets binyrer producerer hormoner, der gør barnet i stand til at klare fødslen. Under fødslen skal barnets hoved tilpasse sig fødselskanalen, men da knoglerne i barnets hoved ikke er sammenvoksede og derfor eftergivelige, tager barnet ikke skade af det tryk, der kommer på dets hoved under fødslen.
Under veerne får moderkagen og derved barnet mindre ilt, og sædvanligvis falder hjertelyden en smule under hver ve for at stige igen, når veen stopper. Derfor lytter jordemoderen ofte til barnet, og efter hver presseve for at sikre sig, at hjerterytmen ikke bliver for langsom, og at barnet ”retter sig” og får normal hjerterytme igen. Man vil dermed sikre sig, at barnet ikke får iltmangel under fødslen. Moderen kan få ilt på maske, hvis barnets hjerterytme er påvirket af veerne.
Overvågning af barnet under fødslen
Under fødslen vil jordemoderen jævnligt lytte til barnets hjerteslag med et
træstetoskop eller en
doptone. Under pressefasen vil der blive lyttet efter hver presseve. Barnets hjerterytme påvirkes ofte af veerne, og jordemoderen vil under hele fødslen holde øje med, at den ikke falder for meget, og at den retter sig op igen efter hver ve.
Hvis barnets hjerterytme skal overvåges under hele fødslen, kan man lave en
CTG-undersøgelse (cardiotokografi), også kaldet en hjertelydsstrimmel. Her måler man livmoderens sammentrækninger og barnets hjerterytme. Man vil ofte få foretaget en CTG-undersøgelse, når man ankommer til fødestedet for at vurdere barnets tilstand og vearbejdet.
Hvis barnet trues af iltmangel under fødslen eller er stresset, kan man lave en
STAN-analyse. Det er et apparatur, der kan analysere barnets hjerterytme og give et billede af, i hvor høj grad barnet er påvirket, og om det har brug for at blive født hurtigst muligt. Ikke alle fødesteder er uddannet til at anvende STAN-systemet.
Det er også muligt at vurdere barnets tilstand ved at tage en
blodprøve fra barnets hoved (gennem skeden) og derved måle pH-værdien i barnets blod. Herved kan man vurdere, om fødslen kan fortsætte af sig selv, eller om det er nødvendigt at hjælpe barnet ud for eksempel ved hjælp af sugekop, tang eller kejsersnit.
Når fostervandet er gået, kan man holde øje med
fostervandets farve. Hvis det er grønt, kan det være udtryk for, at barnet er ved at udvikle iltmangel og er stresset. Ved grønt fostervand vil man overvåge barnet nøjere.
