Fødslen starter oftest med veer. Når veerne er så tydelige, at de kan mærkes, og de kommer regelmæssigt, siger man, at fødslen er i gang.
Hvad er veer?
Veer er sammentrækninger af livmoderens muskler. Under veerne trækkes livmoderhalsen opad og åbner livmodermunden, så barnet kan komme ud. For hver vé åbner livmodermunden sig mere og mere, indtil den er 10 cm åben. Samtidig har veerne det formål at presse barnet længere og længere ned gennem bækkenet, så det kan trænge ud af livmoderen via skeden. En tur på cirka 10 cm.
I starten af fødslen kan veerne være uregelmæssige og komme med forskellige intervaller og være af forskellig varighed. De kan komme med 20-30 minutters interval og vare ½-1 minut.
Den første tid med småveer, der langsomt bliver hyppigere og kraftigere, kan sagtens strække sig over et helt eller flere døgn, især hvis det er første fødsel.
Nogle gange kan veerne svækkes eller gå helt i stå, for eksempel når man tager ind på fødegangen. De kan også starte om natten, hvor kroppen er i hvile, og du er afslappet, for så at gå i stå, når du står op og går omkring. Når kroppen er parat til det, går veerne oftest i gang af sig selv igen.
Efterhånden bliver vearbejdet mere regelmæssigt i interval og varighed og stiger i styrke og intensitet. Veerne vil således vare længere, gøre mere ondt, og der bliver kortere og kortere pauser mellem veerne. Du skal efterhånden koncentrere dig mere og mere om veerne, når de er der. Alt sammen tegn på, at du er tættere for hver vé på at føde dit barn.
Hvis det er muligt, er det en god idé at hvile sig i pausen mellem veerne, så du samler kræfter til pressefasen.
Hvordan føles veer?
De første veer føles ofte som menstruationssmerter, som ubehag eller smerter i livmoderen, over lænden, i bækken, hofter eller ned i lårene. Eller måske en kombination af det hele.
Veer gør ondt. I løbet af veen bliver smerten kraftigere og kraftigere, i takt med at veen ”topper”, herefter aftager den og forsvinder. I pauserne mellem veerne gør det ikke ondt.
Der kan være stor forskel på den enkelte fødendes smerteoplevelse. Vi har alle forskellig smertetærskel, og forløbet af netop din fødsel vil også afgøre, hvor store smerter du vil opleve. Nogle ”smutter en mandel” med et minimum af smerte, andre oplever fødslen som et sandt smertehelvede.
Faktorer som for eksempel fødslens længde, din livmodermunds evne til at åbne sig og barnets hoveds drejning i bækkenet kan have betydning for oplevelsen af smerte. Derimod har barnets størrelse normalt ingen betydning for smerteniveauet.
Dine tanker og følelser omkring fødslen og smerterne har også betydning for din fødsel. Det har også stor betydning, om du føler dig tryg og oplever støtte fra din fødselsledsager og jordemoderen.
Flergangsfødende
Hvis du har født før, går det som regel hurtigere end første gang. Hvis du har født hurtigt første gang, går det som regel rigtig stærkt næste gang, og så skal du ikke vente for længe med at tage på fødegangen. Ring til fødegangen, så snart du selv fornemmer, at der er noget under optræk. Så vil en jordemoder vurdere, om det er tid til at blive undersøgt.
Vestorm
Nogle kvinder oplever, at veerne meget hurtigt bliver kraftige, regelmæssige og kommer næsten oven i hinanden med meget korte pauser imellem. Dette kaldes vestorm, og der går fødslen oftest hurtigt. Ofte vil det føles mere smertefuldt at have vestorm, fordi livmodermunden skal åbne sig hurtigt, og væv og muskler skal have tid til at give sig. Kvinden har ikke mulighed for at hvile sig mellem veerne. Det kan også føles overvældende, og nogle kvinder oplever det som ubehageligt ikke at kunne følge med mentalt. Til gengæld er fødslen hurtigere overstået.
