Sarah Nesbigall

Jeg er slyngemor til 4 dejlige børn og har både en masse egen erfaring samt ekspertviden om slynger, vikler og bæreseler.

Selv har jeg haft stor gavn af at bruge forskellige bæreredskaber til mine børn. Både fordi det er praktisk, hjælper mod kolik, men også fordi den tætte kropskontakt til det lille nye menneske hjælper med at aflæse barnets signaler og skaber tryghed, nærhed og kærlighed. Også som slyngevejleder arbejder jeg tilknytningsorienteret og styrker nye forældre i deres naturlige instinkter.

Oprindeligt stammer jeg fra det sydlige Tyskland, men kom til Sønderborg for at læse på universitetet som 20 årig. Siden da, er jeg også blevet folkeskolelærer, så det med at undervise og lære fra mig, har jeg altid været glad for og har jeg en del erfaring i. 

Med ønsket om at kunne arbejde hjemmefra, åbnede jeg Abeunger i 2014, hvor jeg også tog uddannelsen til slyngevejleder hos tyske ClauWi Trageschule. Jeg er regelmæssigt på efteruddannelser og igennem mit gode netværk hele tiden opdateret med ny viden. I webshoppen sælger jeg udvalgte slynger, vikler, bæreseler og andre babyprodukter som gør livet med baby lidt nemmere. Alle bærereskaber i min butik tillader en ergonomisk korrekt stilling til babyen og er nøje udvalgt efter skarpe kriterier om bl.a. sikkerhed og ergonomi.

 

Kangatraining har i mange år været en kendt og udbredt efterfødselstræning i de tysksprogede lande. i 2015 tog jeg uddannelsen til Kangatrainer i Wien og har siden da hjulpet mange mødre i form efter fødslen - imens deres babyer tog sig en lur tæt på mors hjerte i bæreselen. Kangatraining er et komplet workout som styrker hele kroppen og som gavner tilknytningen mellem mor og baby.

Hvis du gerne vil finde frem til et bæreredskab som passer til netop JER, undgå dyre fejlkøb og komme hurtig og nemt i gang med at bære din baby - så er en slyngevejledning det helt rigtige. Ud over at lære at bruge en slynge, vikle eller bæresele korrekt,  er at lytte til barnets signaler, give det ubetinget tryghed, nærhed og kærlighed er nogle af de områder jeg styrker forældrene i i slyngevejledninger. Kontakt mig endelig, hvis du vil i kontakt med en slyngevejleder i din nærhed.

 

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.