Sonja Eskandari

Jeg er uddannet jordemoder fra skolen i København, og har min jordemoderfaring fra Rigshospitalet og Roskilde Sygehus.

Jeg elsker at være jordemoder og at arbejde med gravide, fødsler og barsel. Jeg brænder for at forberede kommende forældre til fødslen og tiden efter fødslen. Jeg har valgt at blive privatpraktiserende jordemoder for at få mere TID til at yde den støtte og omsorg, som man som gravid ofte har brug for. Derfor tilbyder jeg som privat jordemoder mulighed for at få den tryghed og kontinuitet, som så mange gravide efterspørger.
Jeg har valgt ikke at have min egen klinik, men har valgt at køre ud til de gravide, så konsultation og vejledning kan foregå hjemme i deres egen trygge omgivelser.

Udover at drive min egen lille virksomhed, så underviser jeg gennem FOF, fødselsforberedelse ”velvære i vand for gravide” i Køge Svømmeland. Derudover underviser jeg i fødselsforberedelse med yoga og mindfulness og fødselsforberedelse for par workshop gennem Jordemoderhuset i København.

Personlig er jeg gift med min dejlige mand, og sammen har vi tre børn født i 2004, 2005 og 2015.

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.