For ung eller??

SofieG skriver:

jeg er fast besluttet på det skal være nu. jeg mangler 1 år på hf og så ved jeg ikke helt hvad jeg vil så det var planen jeg gerne ville have barn.
Alle har altid fortalt mig jeg bliver en god mor men nu har de ændret mening og mener det er for tidligt, men så finder jeg jo bare ud af nu hvem der er de rigtige venner.

Det kommer jo an på hvordan de har sagt det synes jeg.. Nogen mener det måske i en god mening - for det er altså ikk altid lige nemt og være mor for første gang
Så kan da kun anbefale og vente, men jeg var også selv meget skruk i den alder (siger jeg som om jeg er ældgammel men er altså "kun" 24) .. Men er glad for at ha flere år på bagen og ha ventet Så blot et råd, ikk noget der sku være stødende.

SofieG skriver:

Du ved da ikke noget om mit liv!!!
Nu er det sådan jeg har ikke har haft en nem opvækst, jeg har skulle klare mig selv og passe mine søskende af visse grunde jeg ikke vil komme ind på. Så må en måde har jeg været "mor" for min søskende.

jeg blev faktisk selv overasket over at det ikke var " bare lige " at blive mor. Der vil jeg gi' de andre ret. Det er hårdt!

men, jeg forstår ikke helt du opretter en debat og spørg folk om deres mening når dine svar er sådan der.. du lyder allerede fast besluttede på at det er det du vil..

SofieG skriver:

Du ved da ikke noget om mit liv!!!
Nu er det sådan jeg har ikke har haft en nem opvækst, jeg har skulle klare mig selv og passe mine søskende af visse grunde jeg ikke vil komme ind på. Så må en måde har jeg været "mor" for min søskende.

Jeg tror ikke at hun mente noget "ondt" i det den anden skrev...

Mere, det ER hårdt til tider at være mor, og man kan ikke sætte sig ind i hvordan det er, før man står mit i det.

du beder om vores mening, og så må man forvente at der også kommer negativ respons på det man nu vil have andres meníng på.

Hvis du er 110 % sikker på at i vil have barn nu, jamen hvorfor har du så i første omgang oprettet et indlæg der hedder "for ung eller..." Det hentyder da lidt til at du er usikker på det.

Du skal følge dit hjerte, for det er kun dig selv der ved bedst.

Jeg skriver til dig i min bedste mening.. Det er hårdt at være moar, men også noget af det mest fantastiske man kan opleve. Smil, grin, hverdagens små glæder... De små hyggestunder, de er uvurderlige

SofieG skriver:

Hej jeg vil bare lige høre jer her på baby hvad i syntes der er for ung en alder at blive forældre.

jeg har siden jeg var 15 ville være mor og er nu 19, min forlovet er 23. vi har længe snakket og at prøve at få baby og nu har han for alvor smidt mine p-piller ud. jeg måder bare mange der mener at jeg er for ung og skal vente, men jeg ved jeg er klar til det. det jeg er mest nervøs for er min mor. hvordan tog jeres familie det da i fortalte at i ventede barn?

synes ikke det er for ungt hvis man har pengene og styr på tingene og man begge mener at det føls rigtigt  Jeg er 18 og min kæreste er 25 og min familie tog det rigtig flot da jeg sagde at jeg var gravid .. sagde ikke noget til dem i starten da vi selv lige skulle finde ud af hvad vi ville da min graviditet ikke var planlagt .. har faktisk kun oplevet positive ting ved min graviditet og den har modnet mig mere end jeg havde troet da jeg selv mener jeg er ret moden a min alder  .

håber du kan bruge svaret .

SofieG skriver:

jeg er fast besluttet på det skal være nu. jeg mangler 1 år på hf og så ved jeg ikke helt hvad jeg vil så det var planen jeg gerne ville have barn.
Alle har altid fortalt mig jeg bliver en god mor men nu har de ændret mening og mener det er for tidligt, men så finder jeg jo bare ud af nu hvem der er de rigtige venner.

Nu skal du tænke på at rigtige venner ikke nødvendigvis er enige med dig i alt hvad du gør, siger eller tænker.

Rigtige venner snakker dig nemlig ikke bare efter munden, men får dig til at overveje, tænke, sparre, lytte, debattere, sætte ord på osv. inden du beslutter dig for noget, så mener ikke du bare skal forkaste dem fordi de er uenige med dig.

Og de kan sagtens mene at du vil være en god mor, men at de måske først har set dig som mor i en senere alder - måske i et mere stabilt forhold. Jeg kender af gode grunde ikke dine livsbetingelser eller indbyrdes forhold til nogen, men tit ser venner noget man ikke selv gør - når man er midt i omdrejningspunktet..

Jeg kender ikke alderen, om noget er for ungt eller gammelt, men der skal bestemt modne overvejelser forud for et barn. Barnets tarv er i højsædet - og h*n behov kommer i første række, altid!

Så valget er i sidste ende dit og kærestens, men det er værd at lytte til dem omkring een også. Det kunne være de havde fat i den lange ende...

Knus herfra

 

jeg blev faktisk selv overasket over at det ikke var " bare lige " at blive mor. Der vil jeg gi' de andre ret. Det er hårdt!

men, jeg forstår ikke helt du opretter en debat og spørg folk om deres mening når dine svar er sådan der.. du lyder allerede fast besluttede på at det er det du vil..

UPS forkert citeret indlæg - beklager

SofieG skriver:

Du ved da ikke noget om mit liv!!!
Nu er det sådan jeg har ikke har haft en nem opvækst, jeg har skulle klare mig selv og passe mine søskende af visse grunde jeg ikke vil komme ind på. Så må en måde har jeg været "mor" for min søskende.

 

 

Jeg er sikker på ingen herinde er ude på at få dig ned med nakken.

Og havde personligt selv ansvar for mine søskende i en alt for ung alder, men fra det og til at få et barn selv, er der en himmelvid forskel.. og jeg var forbi en psykolog inden og under graviditeten for at få klarlagt visse aspekter af min barndom, for er det ikke på plads - ihvertfald i nogen form - inden barnet kommer, kan man nemt overføre alt det der er gjort mod en mod sit barn, selvom man sværger det ikke vil ske..

Så tag evt. kontakt til din læge, fortæl hvad din barndom har betydet for dig og i hvilken form - om det er karriereforældre der ikke havde tid til dig eller en psykisk syg forælder, der heller ikke af gode grunde kunne være der som du havde ønsket, så kan det kun anbefales at du kommer til een, som igennem råd og vejledning kan give dig et pusterum og et overblik over hvad der kan blive en hæmsko.

Jeg valgte det for min egen skyld, min mand og min søns velbefindende, tarv og bedst mulige omsorg!

Måske du skulle overveje at tage det valg også?

Knus herfra

Har også altid gerne vil være ung mor.. Og siden jeg var 15 ønsket et lille barn, da jeg blev 18 var familien sikker på at det bare var et spørsmål om tid..

Blev dog først gravid som 24 årig og fødte som 25 årig og når jeg kigger tilbage er jeg glad for at det først er nu jeg har fået det store ansvar.. Ikke at jeg tror at jeg ikke vil kunne have klaret det som yngrer, for tror helt sikkert at man automatisk vokser med opgaven..

Men set tilbage på mine år fra 18-24 så er der sket såå meget.. Som jeg er glad for at have fået med i baggagen..

Men det er jo op til hver enkel hvornår man vælger at få børn.. Bare man har økonomi til det og ikke mindst en masse overskud, kærlighed og omsorg :-)

Kram

Heidibh skriver:

Har også altid gerne vil være ung mor.. Og siden jeg var 15 ønsket et lille barn, da jeg blev 18 var familien sikker på at det bare var et spørsmål om tid..

Blev dog først gravid som 24 årig og fødte som 25 årig og når jeg kigger tilbage er jeg glad for at det først er nu jeg har fået det store ansvar.. Ikke at jeg tror at jeg ikke vil kunne have klaret det som yngrer, for tror helt sikkert at man automatisk vokser med opgaven..

Men set tilbage på mine år fra 18-24 så er der sket såå meget.. Som jeg er glad for at have fået med i baggagen..

Men det er jo op til hver enkel hvornår man vælger at få børn.. Bare man har økonomi til det og ikke mindst en masse overskud, kærlighed og omsorg :-)

Kram

Samme her

Jeg følte mig også helt klar som 19 årig og længtes virkelig efter at få en baby. Min mand var dog ikke klar, og da han blev klar viste det sig at vi skulle igennem behandlinger for at få børn. Jeg fødte mine piger da jeg var 24 år, stadig i en ung alder syntes jeg. Jeg er rigtig glad for at jeg lige fik de sidste ungdomsår med, for jeg ville være gået glip af meget af det tøseungdomsliv jeg fik, hvis jeg havde fået børn som 19 årig.

Men det er jo helt op til dig og din kæreste

Jamen hvis du er klar til at sætte sig selv til side for en længere periode, ikke sove om natten, og hvis i har penge nok til rent tøj, fornuftig mand og pasning så kan jeg ikke se problemet:-)

Og er du så moden som du selv synes og du mener du er klar og fornuftig økonomisk osv, så burde din familie jo støtte dig i det. Er de der imod ikke enige i at du kan klare det vil de nok sige at det er for tidligt...og de fleste familier vil altså kun en det bedste, de er ude på at nedgøre dig, men måske fortælle dig du bider over mere end du kan sluge lige nu.

Men igen, er alt ok og jeres situation er god og forholdet virker solidt over flere år, jamen så tror jeg da også det sagten kan gå:-)

Men husk at du er ung og selv om du har haft ønsket i mange år,lige sommange af os andre, kan der være sindsygt mange fordele i at vente bare 1-2 år. Også for din egen udvikling, for der sker en ENORM udvikling fra bare 18-24 f.eks.... Man bliver VOKSEN:-)

Det er jeres valg, i skal bare klare det godt og så vil folk støtte jer, går det skidt vil i være endnu et tal i statistikken der siger at unge ikke bør få børn. Men mange viser statistikken kan brydes, så måske i er nogle af dem der kan bryde den:-)