Kan mærke det hele er ved at flyde over :(

Tror jeg er ved at nå min psykiske grænse, det hele falder sammen og er bange for at angst, stress og en depression er ved at presse på!

For at starte helt forfra med historien. Kæresten og jeg har prøvet at få en baby i 14 mdr. nu og intet lykkedes og da vi skal aflevere en sædprøve i en helt anden by og vi ingen bil har og begge går i skole er det bare slet ikke muligt! Men håber vi kan gøre det i påskeferien.

For et halvt år siden gik jeg ned med stress og blev indlagt for 4 uger siden hvor jeg så lå syg i 14 dage så det er gået rigtig meget udover min skolegang, jeg kan dig stadig følge med og får stadig fine karaktere, men jeg har en lærer som bare virkelig forstår at gøre det hele værre. I sidste uge mente han lige at jeg fortjente at HELE klassen fik af vide hvor meget fravær jeg har og at det var MIN skyld at klassen ikke kunne få lov til at se på huer fordi JEG havde for meget fravær til det! Han ramte noget i mig der og jeg kom til at råbe af ham! Det endte med at jeg tog mine ting og gik ud af døren med ordene "DU KAN RENDE MIG I RØVEN" og med tårerne trillende ned af kinderne  Jeg er ikke stolt over at jeg råbte af ham, jeg mener at man skal snakke om tingene og ikke mindst respektere sine lærer, men lige der var han bare fået LANGT over min grænse!

Og ja, så dør der bare nogen i min familie hele tiden. Skal til begravelse i næste uge og det er anden gang inden for 2 måneder og sådan burde det bare slet ikke være. Vi er en stor familie så chancen for at vi mister tit er selvfølgelig stor, men det er bare aldrig sjovt. For 2 år siden mistede vi 4 inden for et år og der er ikke nogen i familien der kan holde til det mere  

Jeg er begyndt at skulle sove hver dag når jeg kommer hjem fra skole ellers kan jeg slet ikke hænge sammen resten af dagen, heldigvis har jeg sådan en skøn kæreste der vækker mig når maden er klar, men det er jo bare ikke sjovt at det skal være sådan og det gør også ondt på min kæreste. Han forstår mig, men han synes heller ikke det er sjovt at han har en kæreste der hele tiden sover.

Og så lige det sidste. Om natten er jeg begyndt at ligge vågen fordi jeg er bange for at der er ånder eller at der er nogen der bryder ind i lejligheden! Det er rigtig ubehageligt da jeg får mig selv kørt op og så får jeg følelsen af at der er noget eller nogen der står og kigger på mig!

Piger er jeg ved at gå helt ned? Er der nogen der kan fortælle mig om det her er symptomerne på stress?

Håber i kan hjælpe mig inden det hele flyder over 

Først lige en kram til dig.

Det lyder som om du lige skal vende det med din læge. Han kan bedre vurdere din tilstand og hjælpe dig. Det lyder som om du føler dig hårdt presset og så er det meget naturligt at du har brug for mere søvn. Prøv at slappe af alt det du kan, og så se at få talt med lægen.

Marianne

MarianneSonne skriver:

Først lige en kram til dig.

Det lyder som om du lige skal vende det med din læge. Han kan bedre vurdere din tilstand og hjælpe dig. Det lyder som om du føler dig hårdt presset og så er det meget naturligt at du har brug for mere søvn. Prøv at slappe af alt det du kan, og så se at få talt med lægen.

Marianne

Mange tak for kram

Jeg prøver virkelig at slappe af så meget som overhovedet muligt, men måske er det ikke nok.

Det kunne godt være jeg lige skulle besøge lægen på mandag for at høre hvad han har at sige!

Den røg hurtig væk fra forsiden

- andre der kan fortælle mig om jeg er ved at ryge ud over kanten? Eller har nogle gode råd?

Nu vil jeg ikke begynde at stille diagnoser, men jeg synes da bestemt det lyder som om du stresser over meget for tiden og har mange ting at tænke på som gør dig ked af det. Kan også kun anbefale dig at snakke med din læge.

Derudover vil jeg da råde dig til at prøve at snakke med din lærer i enrum og få ham til at forstå hvorfor du har så meget fravær og hvordan du har det for tiden - hvem ved, måske er han meget forstående når det kommer til stykket.

Ellers er der måske en studievejleder, en anden lærer eller måske en psykolog tilknyttet din uddannelse som du kan betro dig til? Jeg tror i hvert fald det er vigtigt at du får snakket med nogen derude.

Håber du får det bedre.

Wimmie skriver:

Nu vil jeg ikke begynde at stille diagnoser, men jeg synes da bestemt det lyder som om du stresser over meget for tiden og har mange ting at tænke på som gør dig ked af det. Kan også kun anbefale dig at snakke med din læge.

Derudover vil jeg da råde dig til at prøve at snakke med din lærer i enrum og få ham til at forstå hvorfor du har så meget fravær og hvordan du har det for tiden - hvem ved, måske er han meget forstående når det kommer til stykket.

Ellers er der måske en studievejleder, en anden lærer eller måske en psykolog tilknyttet din uddannelse som du kan betro dig til? Jeg tror i hvert fald det er vigtigt at du får snakket med nogen derude.

Håber du får det bedre.

Jeg regner med at jeg tager til lægen imorgen da jeg virkelig ikke ønsker at få stress endnu en gang.

Der er blevet snakket med min lærer rigtig mange gange da dette ikke er første gang han har overtrådt grænser på eleverne og der hjælper bare aldrig! Han tror vi synes det er sjovt selvom vi gang på gang fortæller ham at det ikke er sjovt det kan gør, så ved virkelig ikke hvad jeg snart skal gøre, føler ikke der sker noget.

Det lyder da som en lærer uden nogen former for situationsfornemmelse

Du skriver at der er snakket med ham mange gange... har du selv snakket med ham eller er det gået gennem ledelsen? For det kan jo være at han ville se anderledes på det hvis du tog en stille og rolig snak med ham uden for klasselokalet og forklarede hvilken indvirkning det har på dig og hvor langt nede du føler dig.

Det kan da også være at manden bare ikke egner sig til at have med mennesker at gøre og er helt uden for pædagogisk rækkevidde...i så fald er der nok ikke andet at gøre end at (blive ved med at ) klage over ham til ledelsen

Wimmie skriver:

Det lyder da som en lærer uden nogen former for situationsfornemmelse

Du skriver at der er snakket med ham mange gange... har du selv snakket med ham eller er det gået gennem ledelsen? For det kan jo være at han ville se anderledes på det hvis du tog en stille og rolig snak med ham uden for klasselokalet og forklarede hvilken indvirkning det har på dig og hvor langt nede du føler dig.

Det kan da også være at manden bare ikke egner sig til at have med mennesker at gøre og er helt uden for pædagogisk rækkevidde...i så fald er der nok ikke andet at gøre end at (blive ved med at ) klage over ham til ledelsen

Har snakket med ham alene, sammen med afdelingslederen og har "sendt" ham til møde med chefen men intet hjælper. De bliver ved med at sige at de ikke har råd til at finde og ansætte en anden lærer, men skal det virkelig gå ud over eleverne? Det spørger jeg tit mig selv om.