Jeg er 29, og jeg overvejer kraftigt at blive selvvalgt enlig mor.
Jeg synes ikke rigtig, at der dukker potentielle mænd op i mit liv, og jeg har heller ikke rigtig lyst til at finde en. Men lysten til at få børn er til stede.
Men det er jo en stor beslutning og at sætte børn i verden er bestemt ikke noget, jeg tager let på. Jeg har flere overvejelser... 
- Er jeg for ung? - Man kan sige, at jeg jo trods alt har omkring 10 års frugtbarhed tilbage (forhåbentlig). Men omvendt er min fertilitet bedre nu end om 10 år, så chancen for at blive gravid er alt andet lige større nu.
- Er det urimeligt at sætte børn i verden alene? Her er jeg allerede afklaret med, at det er det ikke. Hellere have en god forælder end 2 dårlige. - Jeg taler af erfaring. Men jeg overvejer det alligevel, for man skal jo være klar på at besvare spørgsmål fra barnet på et tidspunkt.
Og en masse andre tanker fiser også rundt i skallen på mig: Økonomi, netværk, arbejdstider (er sygeplejerske... ).. Kan det løbe rundt det hele?
Har jer, som har børn alene, mødt nogle fordomme??? Jeg bor ikke just i en storby, hvor det skæve er accepteret, men tværtimod er det herude velset, hvis man har mand, hund, villa, volvo etc. helst inden man er 25. - Okay, jeg overdriver, men det er ikke meget galt, så jeg skal også være klar på at møde fordomme i min hverdag. Men et eller andet sted har jeg aldrig gjort, hvad alle de andre gjorde, så mon ikke jeg kan komme igennem det...?
Hvis jeg vælger at blive mor nu, vil jeg ryge på dagpenge undervejs, da jeg kun er ansat i et vikariat. Bør jeg vente til jeg har en fast stilling? - Det får jeg i hvert fald ikke det næste år. Omvendt kan jeg ikke få det job, jeg har nu, til at passe ind med et barn, da jeg rejser frem og tilbage med tog hver dag og har skiftende arbejdstider, så skal jo alligevel skifte job. Men dagpenge er jo ikke helt det samme som løn, kan man vist roligt sige. Men trods alt bedre end kontanthjælp :O
Og så er der nok de ting, jeg slet ikke har tænkt på, som I måske kan fortælle mig er godt eller skidt 
Glæder mig til at høre fra jer! 