Gode råd? Overvejer tilværelse som selvvalgt enlig mor!

Jeg er 29, og jeg overvejer kraftigt at blive selvvalgt enlig mor.

Jeg synes ikke rigtig, at der dukker potentielle mænd op i mit liv, og jeg har heller ikke rigtig lyst til at finde en. Men lysten til at få børn er til stede.
Men det er jo en stor beslutning og at sætte børn i verden er bestemt ikke noget, jeg tager let på. Jeg har flere overvejelser...

- Er jeg for ung? - Man kan sige, at jeg jo trods alt har omkring 10 års frugtbarhed tilbage (forhåbentlig). Men omvendt er min fertilitet bedre nu end om 10 år, så chancen for at blive gravid er alt andet lige større nu.

- Er det urimeligt at sætte børn i verden alene? Her er jeg allerede afklaret med, at det er det ikke. Hellere have en god forælder end 2 dårlige. - Jeg taler af erfaring. Men jeg overvejer det alligevel, for man skal jo være klar på at besvare spørgsmål fra barnet på et tidspunkt.

Og en masse andre tanker fiser også rundt i skallen på mig: Økonomi, netværk, arbejdstider (er sygeplejerske... ).. Kan det løbe rundt det hele?

Har jer, som har børn alene, mødt nogle fordomme??? Jeg bor ikke just i en storby, hvor det skæve er accepteret, men tværtimod er det herude velset, hvis man har mand, hund, villa, volvo etc. helst inden man er 25. - Okay, jeg overdriver, men det er ikke meget galt, så jeg skal også være klar på at møde fordomme i min hverdag. Men et eller andet sted har jeg aldrig gjort, hvad alle de andre gjorde, så mon ikke jeg kan komme igennem det...?

Hvis jeg vælger at blive mor nu, vil jeg ryge på dagpenge undervejs, da jeg kun er ansat i et vikariat. Bør jeg vente til jeg har en fast stilling? - Det får jeg i hvert fald ikke det næste år. Omvendt kan jeg ikke få det job, jeg har nu, til at passe ind med et barn, da jeg rejser frem og tilbage med tog hver dag og har skiftende arbejdstider, så skal jo alligevel skifte job. Men dagpenge er jo ikke helt det samme som løn, kan man vist roligt sige. Men trods alt bedre end kontanthjælp :O

Og så er der nok de ting, jeg slet ikke har tænkt på, som I måske kan fortælle mig er godt eller skidt

Glæder mig til at høre fra jer!

Humanincubator skriver:

Jeg er 29, og jeg overvejer kraftigt at blive selvvalgt enlig mor.

Jeg synes ikke rigtig, at der dukker potentielle mænd op i mit liv, og jeg har heller ikke rigtig lyst til at finde en. Men lysten til at få børn er til stede.
Men det er jo en stor beslutning og at sætte børn i verden er bestemt ikke noget, jeg tager let på. Jeg har flere overvejelser...

- Er jeg for ung? - Man kan sige, at jeg jo trods alt har omkring 10 års frugtbarhed tilbage (forhåbentlig). Men omvendt er min fertilitet bedre nu end om 10 år, så chancen for at blive gravid er alt andet lige større nu.

- Er det urimeligt at sætte børn i verden alene? Her er jeg allerede afklaret med, at det er det ikke. Hellere have en god forælder end 2 dårlige. - Jeg taler af erfaring. Men jeg overvejer det alligevel, for man skal jo være klar på at besvare spørgsmål fra barnet på et tidspunkt.

Og en masse andre tanker fiser også rundt i skallen på mig: Økonomi, netværk, arbejdstider (er sygeplejerske... ).. Kan det løbe rundt det hele?

Har jer, som har børn alene, mødt nogle fordomme??? Jeg bor ikke just i en storby, hvor det skæve er accepteret, men tværtimod er det herude velset, hvis man har mand, hund, villa, volvo etc. helst inden man er 25. - Okay, jeg overdriver, men det er ikke meget galt, så jeg skal også være klar på at møde fordomme i min hverdag. Men et eller andet sted har jeg aldrig gjort, hvad alle de andre gjorde, så mon ikke jeg kan komme igennem det...?

Hvis jeg vælger at blive mor nu, vil jeg ryge på dagpenge undervejs, da jeg kun er ansat i et vikariat. Bør jeg vente til jeg har en fast stilling? - Det får jeg i hvert fald ikke det næste år. Omvendt kan jeg ikke få det job, jeg har nu, til at passe ind med et barn, da jeg rejser frem og tilbage med tog hver dag og har skiftende arbejdstider, så skal jo alligevel skifte job. Men dagpenge er jo ikke helt det samme som løn, kan man vist roligt sige. Men trods alt bedre end kontanthjælp :O

Og så er der nok de ting, jeg slet ikke har tænkt på, som I måske kan fortælle mig er godt eller skidt

Glæder mig til at høre fra jer!

 

 

Jeg er selv selvvalgt enlig mor, dog var første graviditet ikke helt planlagt, men var ovenud lykkelig, da jeg opdagede at jeg var gravid og vidste at jeg skulle være alene  Nu er jeg blevet gravid igen, det var så med en kammerat, som så senere har fortrudt, emn det er sgu hans problem. Det har så hele tiden været meningen at jeg skulle klare det selv, men at han ville komme på besøg indimellem, men det tror jeg ikke han vil mere. Så jeg er selvvalgt enlig mor, dog ikke med donorbarn fra en sædbank, men jeg mener at hvis det er det du har lyst til nu, så kan jeg ikike se problemet i det, jeg har ikke meget lyst til en kæreste, men ville gerne have børn, så det har været mit valg. Jeg var 27 da jeg blev gravid med den første og er så 30 her når den næste kommer

Jeg siger "go for it!" (Men det ved du jo godt)  

Jeg kan godt forstå at der er mange overvejelser at gøre sig mht. til at blive enlig mor - men når det trods alt er selvvalgt så har man jo den luksus at man kan tage det på forhånd i stedet for pludselig at stå som enlig hvis kæresten/manden smutter.

Og pyt med hvad omgivelserne siger - det er vel ens eget ve og vel der er det vigtigste, og hvis dét at få et barn er ens ønske, ja så er det dét man skal gå efter - det vil være surt at fortryde 10 år senere fordi man lod sig stoppe af "hvad vil folk tænke"

Så længe man kan få det til at fungere og man måske har et godt netværk til at hjælpe lidt til, så tror jeg på det nok skal gå - og jeg tror bestemt heller ikke børnene kommer til at tage skade af kun at have én forælder. Nogen vil sikkert sige at det er egoistisk, men er det ikke altid det at få børn? Man får vel børn for sin egen skyld uanset hvad

Så længe barnet et et ønskebarn og ikke kommer til at mangle kærlighed

Hej

Du skal oprette dig hos http://sem.forumup.dk/   , der er et forum for selvvalgte enlige mødre. Der er mange som dig og mange til at give gode råd!

Derudover har jeg lavet en hjemmeside for selvvalgte enlige mødre, som specielt lavet til kvinder der går med overvejelserne om at blive mor - alene.

www.gordetselvmor.dk

mvh Anna D

Nu er jeg godt nok ikke enlig mor til et barn med doner, men jeg tror at alle de praktiske foranstaltninger der er ved at blive mor og være mor (helt alene) er de samme, og selvfølgelig ville det være nemmeste hvis du kunne have fast job osv., men fordomme er der uanset om du gør det helt solo eller vælger at være solo, det handler jo ikke om andet end dig, er du klar og vil du have børn nu, så er det da det du skal gøre, om du er for ung, det kan kun du afgøre, jeg tænker at det er en meget passende alder at gøre det i, hvis du mener du kan stå inde for dine valg også når dit barn bliver ældre, så ser jeg ingen forhindringer.. 

Hej. Vil lige give mit besyv med. Jeg er selvvalgt enlig mor - venter to dejlige piger til juli Arbejder også som sygeplejerske.

Mht fordomme, så var jeg inden jeg gik igang overbevist om at jeg ville møde en masse dumme kommentarer fra folk - at fordomme ville være noget jeg skulle kæmpe med. Bor, som dig på et mindre sted....Men jeg skal love dig for, at jeg tager enhver bekymring og dum forestilling til mig igen. Folk har simpelthen været så positive og ja, mest af alt faktisk lidt nysgerrige på at vide hvordan man lige gør

Jeg valgte at gå positivt ind i det, være glad, som hvis jeg var blevet gravid på "alm" vis. Dem jeg måske alligevel har mødt mest skepsis ved, er faktisk mænd. Men det varer kun til jeg har sagt at jeg finder det mere "ordentligt" frem for at gå ud i byen og finde en tilfældig, som jeg så kan stille til ansvar gennem en faderskabssag 9 mnd senere....Så er den købt, også hos dem.

Men altså i bund og grund: vær ikke bange for fordommene - de værste af dem er dem man forestiller sig skulle være der Er du ok med dit valg, ja, så er det min erfaring at andre også er det - og skulle det ske de ikke er....tja, så pyt med dem

For mig var det absolut vigtigste en fast stilling og opbakning fra mit nærmeste netværk

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis der er mere du gerne vil spørge om Held og lykke

DenHeldige skriver:

Hej. Vil lige give mit besyv med. Jeg er selvvalgt enlig mor - venter to dejlige piger til juli Arbejder også som sygeplejerske.

Mht fordomme, så var jeg inden jeg gik igang overbevist om at jeg ville møde en masse dumme kommentarer fra folk - at fordomme ville være noget jeg skulle kæmpe med. Bor, som dig på et mindre sted....Men jeg skal love dig for, at jeg tager enhver bekymring og dum forestilling til mig igen. Folk har simpelthen været så positive og ja, mest af alt faktisk lidt nysgerrige på at vide hvordan man lige gør

Jeg valgte at gå positivt ind i det, være glad, som hvis jeg var blevet gravid på "alm" vis. Dem jeg måske alligevel har mødt mest skepsis ved, er faktisk mænd. Men det varer kun til jeg har sagt at jeg finder det mere "ordentligt" frem for at gå ud i byen og finde en tilfældig, som jeg så kan stille til ansvar gennem en faderskabssag 9 mnd senere....Så er den købt, også hos dem.

Men altså i bund og grund: vær ikke bange for fordommene - de værste af dem er dem man forestiller sig skulle være der Er du ok med dit valg, ja, så er det min erfaring at andre også er det - og skulle det ske de ikke er....tja, så pyt med dem

For mig var det absolut vigtigste en fast stilling og opbakning fra mit nærmeste netværk

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis der er mere du gerne vil spørge om Held og lykke

Jeg er helt enig. Man hører meget lidt negativt, når man tager det her valg. Måske tør de bare ikke sige det.. haha.

De fleste er bare nysgerrig. Og som selvvalgt enlig mor til tvillinger møder man SÅ MEGET RESPEKT..Det tager lidt fokus fra, at der er en donor inden over.

KaMa skriver:

Jeg er helt enig. Man hører meget lidt negativt, når man tager det her valg. Måske tør de bare ikke sige det.. haha.

De fleste er bare nysgerrig. Og som selvvalgt enlig mor til tvillinger møder man SÅ MEGET RESPEKT..Det tager lidt fokus fra, at der er en donor inden over.

NEMLIG

Invitation

Forlaget Inspire inviterer torsdag d. 9. juni 2011 til tema aften om at være selvvalgt singlemor.

Er du singlekvinde og drømmer om at få et barn uden at have mødt manden i dit liv?



Så kom og mød kvinder, der blev trætte af at vente, tog skridtet selv og blev mødre med hjælp fra en sæddonor. 
Du kan også møde fagpersoner, der dagligt arbejder med singlekvinder, som ønsker at blive gravide.
 
Denne aften kan du bl.a. møde:


- Forfatterne til bogen "Selvvalgt Singlemor til Donorbarn – Beslutningsprocessen" Signe Fjord & Anne Patricia Rehlsdorph.

- Rikke der skal føde til august.

- Maria Salomon, sygeplejerske ansat på Righospitalets Fertilitetsklinik, der gennem flere år har beskæftiget sig med insemination af kvinder.

- Jordemoderen Birgit Thalwitzer fra jordemoder.dk der inseminerer i privat regi.


- Dokumentaristen Søs Hoffman fra DR, der er ved at lave en international dokumentarfilm om emnet.

Du vil kunne stille spørgsmål til alle, og vi håber på en livlig debat.

Aftenen vil byde på historier om blandt andet:

-       Beslutningsprocessen: tvivlen, fravalget og tilvalget.

-       Omverdenens reaktioner.

-       Det praktiske: hvad gør man når beslutningen er truffet.

-       Skal det være med en åben eller anonym sæddonor?

-       Hvor bliver man insemineret?

-       Hvordan er det at være gravid som single?

-       Glæden og lykken når barnet kommer - og hvad gør man så, når man står der "mutters alene"

Kom, bliv inspireret og mød andre i samme båd.


Allerede nu kan du få en gratis kopi af e-bogen Selvvalgt Singlemor til Donorbarn – Beslutningsprocessen fra www.ForlagetInspire.dk

Dato: 
Torsdag den 9. juni 2011.

Tid: 19.00 til 21.00. 

Sted: Willis. Tuborgvej 5, 2900 Hellerup. 

Tilmelding er nødvendig på mail: are@willis.dk

Pris: 50,00 kr. pr person. Betales kontant på dagen. 

Humanincubator skriver:

Jeg er 29, og jeg overvejer kraftigt at blive selvvalgt enlig mor.

Jeg synes ikke rigtig, at der dukker potentielle mænd op i mit liv, og jeg har heller ikke rigtig lyst til at finde en. Men lysten til at få børn er til stede.
Men det er jo en stor beslutning og at sætte børn i verden er bestemt ikke noget, jeg tager let på. Jeg har flere overvejelser...

- Er jeg for ung? - Man kan sige, at jeg jo trods alt har omkring 10 års frugtbarhed tilbage (forhåbentlig). Men omvendt er min fertilitet bedre nu end om 10 år, så chancen for at blive gravid er alt andet lige større nu.

- Er det urimeligt at sætte børn i verden alene? Her er jeg allerede afklaret med, at det er det ikke. Hellere have en god forælder end 2 dårlige. - Jeg taler af erfaring. Men jeg overvejer det alligevel, for man skal jo være klar på at besvare spørgsmål fra barnet på et tidspunkt.

Og en masse andre tanker fiser også rundt i skallen på mig: Økonomi, netværk, arbejdstider (er sygeplejerske... ).. Kan det løbe rundt det hele?

Har jer, som har børn alene, mødt nogle fordomme??? Jeg bor ikke just i en storby, hvor det skæve er accepteret, men tværtimod er det herude velset, hvis man har mand, hund, villa, volvo etc. helst inden man er 25. - Okay, jeg overdriver, men det er ikke meget galt, så jeg skal også være klar på at møde fordomme i min hverdag. Men et eller andet sted har jeg aldrig gjort, hvad alle de andre gjorde, så mon ikke jeg kan komme igennem det...?

Hvis jeg vælger at blive mor nu, vil jeg ryge på dagpenge undervejs, da jeg kun er ansat i et vikariat. Bør jeg vente til jeg har en fast stilling? - Det får jeg i hvert fald ikke det næste år. Omvendt kan jeg ikke få det job, jeg har nu, til at passe ind med et barn, da jeg rejser frem og tilbage med tog hver dag og har skiftende arbejdstider, så skal jo alligevel skifte job. Men dagpenge er jo ikke helt det samme som løn, kan man vist roligt sige. Men trods alt bedre end kontanthjælp :O

Og så er der nok de ting, jeg slet ikke har tænkt på, som I måske kan fortælle mig er godt eller skidt

Glæder mig til at høre fra jer!

 

 

Hejsa 

Jeg læste lige dette indlæg, og kunne se at du er gået i gang. Hvor er det flot at du har taget den beslutning  Jeg har selv taget beslutningen om et ønske/donerbarn, dog først i nov/dec således at det passer med min uddannelse  

Jeg er selv enlig mor, til en smuk pige på 4 Og kan med sikkerhed sige at du ikke vil fortryde  Jeg har været alene fra start, og har nydt hvert eneste sekund 

Jeg håber du er okay med at jeg stiller lidt spørgsmål omkring dit forløb  

Du må selvfølgeligt bare sige til hvis du ikke ønsker at dele eller svare  Det vil jeg helt sikkert være forstående over for 

Var du forbi egen læge og få en snak? 

Hvor lang tid gik der fra du satte det i værk, til du blev insemineret? 

Hvor meget har du økonomisk lagt i det? 

Hvilke overvejelser gjorde du i valg af doner?

Jeg  alt hvad jeg kan for at du snart venter dig et lille mirakel 

Knus