De sidste par dage har jeg haft mere og mere kvalme, og jeg som håbede det ville forsvinde. Jeg håber stadig at det går hurtigt over og ikke bliver til opkast som i første graviditet.
Torsdag var vi i sommerhus for at besøge Morten søstres og deres mænd og børn... Det var i bund og grund hyggeligt nok, men der var da ting jeg kunne ha undværet. For det første fik vi mad kl. 20,30 og der var Filuca for det første MEGET sulten for hun er vant til at spise 18,00, og så var hun dødtræt samtidig, så hun fik ikke spist meget. Det blev da heller ikke en særlig god nat efterfølgende, for hun vågnede kl 2 og var hammersulten, og ville ikke sove igen.
Nå men tilbage til maden. De havde skrællet en suppegryde-fuld kartofler, og kartoflerne stak ud over kanten, så det kunne på ingen måde lade sige gøre at koge dem alle i den gryde.
Jeg blev enig med den ene søster om at dele dem op i 2 gryder, og det kom der selvfølgelig brok ud af for det var ikke nødvendigt.
Vi blev så i køkkenet og tændte for kartoflerne og passede os selv. På et tidspunkt kommer den anden søsters mand ud og begynder at brokke sig over der ikke er låg på kartoflerne. Han lægger låg på og går igen!!!
Da det begynder at koge over tager jeg lågene af og beder søsteren vaske dem af og lægge dem ind i skabet igen. Lidt senere kommer han ud og kigger forundret og spørger hvor lågene er??!! Jeg forklarede at det kogte over og vi tog dem af. Så kommer han med den der med at man bare kan skrue ned, så det gør han... og går igen... uden at lægge lågene på igen!!!
Jeg skruer op for kartoflerne igen, og efter 5 min kommer han gudhjælpemig igen og på det tidpsunkt har jeg fået nok. Jeg går ud af køkkenet og vender først tilbage efter han er gået. Da jeg vender tilbage har han fandme skruet ned igen. Jeg har givet op på det her tidspunkt for jeg ved han ikke er til at tale med. Jeg har også tændt for rødkålen som han nu også er begyndt at blande sig i. MY GOOOD jeg er ved at skrige af frustration... Så kan han sgu lave lortet selv, men NEJ... Han roder i 10 sek. i køkkenet for at gå igen!!!!!
Jeg holder mig fra køkkenet resten af tiden og de må selv rode med sovsen...
jeg spørger så børnene om han tit laver mad derhjemme, men de siger at det gør han faktisk aldrig... Så skal han fandme ikke spille kloge-åge...
Nå vi får spist og slappet lidt af. Filuca er for længst gået kold og vi svømmer lidt i poolen, mens de gamle hører efter Filuca.
Imens vi er i poolen kommer resten af børnene i, og jeg får på et tidspunkt et spark i maven af knægten... Det værste er sgu at han er ligeglad og det samme er forældrene... Han får sgu bare lov at gøre som han vil. Jeg burde ikke bedømme andres evner som forældre, men hans opdragelse er tabt på gulvet for længst, og det bliver rigtig svært at få gjort noget nu. Men de er jo også ligeglade... hvor kan det gøre mig harm...
Nå brok brok brok...Udover jeg opgav det med maden, kvalmen og sparket i maven, så var det alligevel hyggeligt nok. De andre børn var søde og det var godt at se dem igen.
Puuuh det blev langt, hvis du kom igennem, så tillykke
du får desværre ikke en præmie
Christina 7+0
