Syntes dette emne er gået helt i stå!

Hvor er I henne?

Tja, jeg er nok heller ikke selv så flink til at komme herind og skrive.....er gået totalt i stå med vægttabet og kan bare ikke finde motivationen...jeg er så træt hele tiden, at det hele bare virker alt for uoverskueligt. Jeg lægger ellers massere af planer for mig selv og min vægt, stort set hver dag, men det bliver bare ikke til mere lige nu.....

Lone

lonemus skriver:

Hvor er I henne?

Tja, jeg er nok heller ikke selv så flink til at komme herind og skrive.....er gået totalt i stå med vægttabet og kan bare ikke finde motivationen...jeg er så træt hele tiden, at det hele bare virker alt for uoverskueligt. Jeg lægger ellers massere af planer for mig selv og min vægt, stort set hver dag, men det bliver bare ikke til mere lige nu.....

Lone

Kan vist godt hoppe på dit indlæg... er heller ikke for god lige nu... kan ikke finde lysten til at tabe mig... vil så gerne af med 10 kilo men kan bare ikke....

ØV !!!

Ja, hvor er I blevet af allesamme....Jeg havde jo tabt hvad jeg ville, men giver den lige en tand mere inden min operation...
Men vi må da få gang i en opdaterings-slanke-liste igen...

Knus..

Jeg vil gerne være med jeg mangler osse en del ,men har svært ved at finde motivationen , men skal finde den
knus

Eva skriver:

Ja, hvor er I blevet af allesamme....Jeg havde jo tabt hvad jeg ville, men giver den lige en tand mere inden min operation...
Men vi må da få gang i en opdaterings-slanke-liste igen...

Knus..

maa jeg sporge hvorfor du skal operares? Haaber ikke det er noget alvorligt

Jeg ved ikke om jeg har tabt mig endnu fordi det er saa tidligt og jeg vil ikke skuffes for tidligt, meen jeg har da lagt maerke til min mave er en lille smule mindre. ikke saa meget men lidt. jeg har ryddet op i madskabene derhjemme og har kun kobt en masse frugt og gronsager, kun groft brod og kun drukket vand, the og lidt maelk.
vi spiser ude en gang om ugen i weekenden saa der er vi usunde, men saa er det meningen af resten af ugen spiser jeg sundt.
det eneste der hjaelper mig er at udrydde hjemmet for alle de der lakkerier og saa sorge for jeg spiser sund morgenmad saa jeg ikke er sulten ude og ender mig at proppe mig i fastfood osv.

Miamaja skriver:

Eva skriver:

Ja, hvor er I blevet af allesamme....Jeg havde jo tabt hvad jeg ville, men giver den lige en tand mere inden min operation...
Men vi må da få gang i en opdaterings-slanke-liste igen...

Knus..

maa jeg sporge hvorfor du skal operares? Haaber ikke det er noget alvorligt

Jeg ved ikke om jeg har tabt mig endnu fordi det er saa tidligt og jeg vil ikke skuffes for tidligt, meen jeg har da lagt maerke til min mave er en lille smule mindre. ikke saa meget men lidt. jeg har ryddet op i madskabene derhjemme og har kun kobt en masse frugt og gronsager, kun groft brod og kun drukket vand, the og lidt maelk.
vi spiser ude en gang om ugen i weekenden saa der er vi usunde, men saa er det meningen af resten af ugen spiser jeg sundt.
det eneste der hjaelper mig er at udrydde hjemmet for alle de der lakkerier og saa sorge for jeg spiser sund morgenmad saa jeg ikke er sulten ude og ender mig at proppe mig i fastfood osv.

Hej...

Nej, nej, det er slet ikke alvorligt, nogle vil endda mene at det er lidt plat....men jeg skal have lavet mine bryster. Brystløft efter vægttab et par gange, graviditeter og tidens tand,så er de ikke kønne længere...

Knus...og dejlig dag til jer...

Gud jeg troede kun det var mig... Jeg er startet her idag og sagt, nu må jeg tage mig sammen...

Så jeg er med på taber-vognen igen...

Majbritt

Hej tøser!

Rart at se jeg ikke er alene om problemet...!

Eva: har du fået hygget for meget her i ungers ferie??

Jeg fandt på den gode idé, at min mand skulle begynde at veje mig hver uge. Han har aldrig kendt min vægt (har altid været et meget ømt punkt for mig) - og slet ikke nu, hvor jeg er så ked af den. Jeg brugte en hel uge på at tage mig sammen, overvinde mig selv til, at det ikke var pinligt, at jeg kunne stole på ham osv.
Han ville meget gerne hjælpe osv.
I dag, her til morgen, sagde jeg så, at jeg gerne ville have han vejede mig....det var svært, for jeg er jo så flov over min vægt....!!!

Vi aftalte så, at jeg ikke skulle vide, hvad vægten viste i dag, men at jeg fremover kunne skulle vide om ugens vejning sagde + eller -.
Han skulle så skrive resultatet ned i en bog, som jeg selvfølgelig ikke skulle kigge i. Alt var klart og tydeligt.

Jeg fik overvundet skammen, trådte op på vægten, lukkede øjnene og det næste min mand siger er vægtens tal...højlydt.......så var alt tabt.
Jeg tudede virkelig, for nu havde jeg endelig betroet ham min vægt..overvundet min skam og sagt til mig selv, at det var okay og jeg jo nu gjorde noget ved problemet........jeg følte bare et kæmpe svigt...

Nå, men jeg skrev så selv tallet op, og besluttede mig for endnu en gang at klare det alene...men nej, hvor blev jeg skuffet.....

Så her er jeg igen, on my own

Lone

lonemus skriver:

Hej tøser!

Rart at se jeg ikke er alene om problemet...!

Eva: har du fået hygget for meget her i ungers ferie??

Jeg fandt på den gode idé, at min mand skulle begynde at veje mig hver uge. Han har aldrig kendt min vægt (har altid været et meget ømt punkt for mig) - og slet ikke nu, hvor jeg er så ked af den. Jeg brugte en hel uge på at tage mig sammen, overvinde mig selv til, at det ikke var pinligt, at jeg kunne stole på ham osv.
Han ville meget gerne hjælpe osv.
I dag, her til morgen, sagde jeg så, at jeg gerne ville have han vejede mig....det var svært, for jeg er jo så flov over min vægt....!!!

Vi aftalte så, at jeg ikke skulle vide, hvad vægten viste i dag, men at jeg fremover kunne skulle vide om ugens vejning sagde + eller -.
Han skulle så skrive resultatet ned i en bog, som jeg selvfølgelig ikke skulle kigge i. Alt var klart og tydeligt.

Jeg fik overvundet skammen, trådte op på vægten, lukkede øjnene og det næste min mand siger er vægtens tal...højlydt.......så var alt tabt.
Jeg tudede virkelig, for nu havde jeg endelig betroet ham min vægt..overvundet min skam og sagt til mig selv, at det var okay og jeg jo nu gjorde noget ved problemet........jeg følte bare et kæmpe svigt...

Nå, men jeg skrev så selv tallet op, og besluttede mig for endnu en gang at klare det alene...men nej, hvor blev jeg skuffet.....

Så her er jeg igen, on my own

Lone

Åh, søde Lone...det var da virkelig tarveligt af ham, men tror virkelig ikke alle kan forstå hvor forfærdeligt det er for nogle mennesker at være store og hvordan sådan et tal bare er et glas vand i ansigtet. På den anden side, så viser det jo nok også "bare" at din mand elsker dig præcis som du er og det skide tal på vægten intet betyder...Men jeg kan virkelig godt forstå dig.

Jeg har bare spist almindeligt et par uger og så ryger der lige et par kilo på, men de er af igen, men vil gerne tabe mig godt inden operationen, så brysterne er så små som de vil være altid, så er det nemmere at vurdere hvad jeg skal have lavet osv...

Ang, din kamp alene, kan jeg så ikke gøre noget,....hvad hvis du skriver din vægt til mig hver morgen....jeg har selv været der ved du...jeg vejede 90 kg og det er meget til mine 164 cm...det er ike flovt at være overvægtig, men det er ærgeligt og lidt sørgeligt at gå og have det skidt med det, når der faktisk er en løsning på lige netop det problem.
Måske vi også kan få Pia med på noget sms kontrol, hvis det var...og det posituve ved en rimelig høj vægt er at kiloene ryger hurtigt, især i starten.

Stort kram og mange tanker...
Eva

lonemus skriver:

Hej tøser!

Rart at se jeg ikke er alene om problemet...!

Eva: har du fået hygget for meget her i ungers ferie??

Jeg fandt på den gode idé, at min mand skulle begynde at veje mig hver uge. Han har aldrig kendt min vægt (har altid været et meget ømt punkt for mig) - og slet ikke nu, hvor jeg er så ked af den. Jeg brugte en hel uge på at tage mig sammen, overvinde mig selv til, at det ikke var pinligt, at jeg kunne stole på ham osv.
Han ville meget gerne hjælpe osv.
I dag, her til morgen, sagde jeg så, at jeg gerne ville have han vejede mig....det var svært, for jeg er jo så flov over min vægt....!!!

Vi aftalte så, at jeg ikke skulle vide, hvad vægten viste i dag, men at jeg fremover kunne skulle vide om ugens vejning sagde + eller -.
Han skulle så skrive resultatet ned i en bog, som jeg selvfølgelig ikke skulle kigge i. Alt var klart og tydeligt.

Jeg fik overvundet skammen, trådte op på vægten, lukkede øjnene og det næste min mand siger er vægtens tal...højlydt.......så var alt tabt.
Jeg tudede virkelig, for nu havde jeg endelig betroet ham min vægt..overvundet min skam og sagt til mig selv, at det var okay og jeg jo nu gjorde noget ved problemet........jeg følte bare et kæmpe svigt...

Nå, men jeg skrev så selv tallet op, og besluttede mig for endnu en gang at klare det alene...men nej, hvor blev jeg skuffet.....

Så her er jeg igen, on my own

Lone

Øv Lone - kan godt forstå du er ked af det.. men tror Eva er inde på noget af det rigtige... din mand elsker dig netop lige præcis som du er og for ham er det jo bare et tal - min mand er på samme måde, han forstår slet ikke jeg vil af med 10 kilo på trods af jeg vejede 22 kilo mindre da jeg mødte ham for en del år siden nu....

men jeg er med på vognen fra mandag morgen klokken 6.30 skal jeg på igen... - jeg er træt og ked af mig selv og min krop når jeg ser mig i spejlet og jeg ved hvad det gør ved mig selv at få tabt de dumme kilo...

Så lad os sende sms'er eller skrive privat her inde - hvad vi vejer mandag morgen og så hver evig eneste morgen eller hvordan vi har det bedst med at veje os...

Knus og mange tanker fra Pia.