Jeg har sådan lyst til at blive gravid med den dejlige mand jeg har, men vi bor ikke sammen.
Jeg er lige pt. i den situation at jeg ikke har kunne gennemføre min uddannelse pga personlige forhindringer, og står nu og skal på kontanthjælp. Jeg har ikke lyst til at blive sendt ud i aktivering, da jeg ikke passer ind ret mange steder og ikke vil risikere at gå ned med flaget. Det er en meget følelsesladet tid jeg er inde i - både fordi jeg er meget bange for hvad der kommer til at ske de næste par måneder og på længere sigt hvis det viser sig jeg ikke kan klare et arbejde!
Jeg har derfor rigtig meget lyst til at skulle have et barn med min kæreste, som er den dejligste mand man kan ønske sig, men vi kan ikke bo sammen pga økonomien og det kommer vi ikke til de næste min. 3-4 år!
Tror det er foråret der gør mig skruk og det usikkerhed der er i mit liv lige nu. Hvis jeg var gravid havde jeg noget at forholde mig til men har nu et barn på lidt over 2 år og når jeg virkelig tænker over det er der mange ting jeg ikke ved om jeg er klar til!
Kan jeg klare at stå "alene" med 2 børn?
Er jeg klar til at sige farvel til fri-weekenderne med kæresten?
Er det usikkerheden og angsten der bestemmer eller skal jeg følge min første plan:
At få en uddannelse/job jeg kan klare, blive forlovet/gift og bo sammen med manden og SÅ blive gravid.
Det er selvfølgelig en fælles beslutning mellem min kæreste og jeg 
Ved jo et eller andet sted godt hvad der er mest fornuftigt! Tror bare jeg trænger til at lufte mine tanker med jer herinde og høre lidt om jeres mening og erfaringer hvis i har stået i samme situation, evt hvordan det er at have to børn (hvor der godt nok er 3 års forskel)
Anmeld
