Troede ikke det ville være sådan....

Baagøe skriver:

Jeg tror det er helt naturligt og med tiden vil følelsen aftage

Tja.. måske. Man kan da altid håbe

Anonym skriver:

Tja.. måske. Man kan da altid håbe

Hi hi

Anonym skriver:

Det var meget rigtigt og flot skrevet synes jeg. Men efter i går, så synes jeg bare, at det er blevet så meget værre det hele. Sådan som du skriver det, hvade vi det før jeg fik at vide, at der var en anden... men det er som om, at den stikkende følelese, som var der lige da jeg blev forladt, er vendt tilbage... kan bare ikke have, at han har valgt, at jeg ikke skal se mit barn, når han bliver gammel nok til at være hos dem hver 2. weekend...

Vil savne ham noget så inderligt hvert sekund

Selvom du måske ikke længere har følelser for din eks føler du sikkert stadig en masse vrede imod ham over at han forlod dig. Jeg tror det er vigtigt at spole tiden tilbage og så få bearbejdet dit tab af ham. Og dermed få tilgivet ham.

På baggrund af at du er blevet forladt er det også helt naturligt at du føler vrede mod den nye kæreste. Og det er helt okay. Giv endelig dig selv lov til at være vred, men lad ikke vreden sætte sig fast. Få bugt med de følelser der er årsagen til vreden og se den nye kæreste for den hun er. Jeg ved godt det er lettere sagt end gjort, men det er vigtigt. Om nødvendigt så skriv en rigtig grim hævn historie over de to. Det hjælper tit. Få talt med veninder der er empatiske og forstår dig, men som ikke kun taler dig efter munden. Det er vigtigt at huske at selvom nogen mennesker kan være nogle røvhuller har de som regel også gode sider, og det er dem man skal forsøge at se.

Det er klart det bliver hårdt at undvære din søn til at starte med. Men hvis han trives hos sin far er jeg sikker på, at du med tiden kan nyde det lille pusterum og få en masse kærestetid med din nye mand.

Anonym skriver:

I dag sagde min ekskæreste til mig, at han 'ser' noget til en. Og ja, bevares, jeg har selv en ny kæreste men alligevel tog det bare virkelig hårdt på mig, for jeg ved, at hun på et tidspunkt bliver en del af min søns liv også.

Jeg hader allerede denne person, som skal have oplevelser med MIN søn på et tidspunkt, når vi skal til at dele ham mere. Lige nu kommer min eks her hos os et par gange om måneden og er sammen med os. Det er fint nok.... men når han skal hjem til DEM og være hos DEM, og hun skal sige godnat til ham og give ham et kram i stedet for mig.... åååååååååh, kan bare slet ikke bære de tanker

Det er ham der er gået fra os, og så skal man bare stå her tilbage og acceptere hele ens fremtid valgt af ham. FUCK hvor gør det ondt.

Jeg ved godt, at det er så meget sagt, at jeg på forhånd hader denne person, men jeg vil ABSOLUT aldrig vide noget om hende udover at hun self. er god ved min dreng, når han er der.

Andre der også har været / er frustreret over, at deres søn skal være sammen med en anden end Jer, når der er samvær?

Helt ærligt...jeg forstår dig ikke.
Det kan da kun være en glæde for dig, at din x finder en kvinde, som vil være god mod din søn, og holde af ham. Børn kan ikke få for meget kærlighed.
Naturligvis kan man ikke vide det, men man kan da håbe det.
Vel skal hun opleve ting med dit barn, som du ikke vil opleve, men det er vel ikke anderledes end at barnet har oplevelser andre steder uden for dine vinger.
JA, det ER hårdt, når først barnet bliver så stort, at man må begynde at dele det med verden uden for ens arme, men det er jo kun i dit barns interesse, at du er venlig og imødekommende over for den nye person i dit barns liv, ligesom man er venlig og imødekommende over for DP-mor, eller vuggestue folk, pædagogerne i børnehaven osv osv.
De vil alle sammen få oplevelser med din søn, som du ikke får, så i realiteten er dette jo blot en mere.
At vedkommende så er kæreste med din x er nu engang den vej livet går.

Du vil nok også en dag selv få en kæreste, som skal glide ind i din søns hverdag, og tænk så på at din x, mister en masse til den nye mand i din søns liv.
Så glæd dig og vær positiv også selvom det måske gør ondt, der er jo ingen grund til på forhånd at afvise et menneske, som du ikke kender det mindste til. Og...jo mere positiv du er, jo bedre vil det glide.

Kærligst
Sussie

RGN skriver:

Jeg kan så udmærket godt forstå dine følelser.

 

Dog håber jeg selv sådan at min eks gider gå hen og finde sig en kæreste. For det første er kvinder bedre til at huske at der lige skal stå sødmælk i køleskabet når sønnike kommer på besøg og alle de små praktiske ting.

Derudover hvis hun er en god kvinde er der endnu en der holder af din søn og endnu en din søn kan holde af. Det vil være et bonusmenneske i din søns liv og hun vil ALDRIG kunne erstatte dig. Du er hans mor og han elsker ingen anden højere end dig.

For din søns skyld, så giv denne kvinde en chance. Hun giver din søn en chance og eftersom du og far alligevel ikke er sammen længere og ikke kommer til at være det igen, så kan I lige så godt få det bedste ud af det.

DU er den vigtigste i din søns liv og du har fået en ny og forhåbentlig dejlig kæreste. Så nyd at dit liv kører på skinner og din søns far også er glad. For så er din søn det nemlig også.

 

Held og lykke med det hele.

What she said. 

Jeg kan godt følge dig på flere punkter - er selv enlig, men jeg valgte selv at gå. Min X har fundet en ny, og jeg er intet mindre end super glad på hans vegne... Men jeg må indrømme - JEG er ikke klar til at hun skal møde knægten endnu.... Selvom jeg ved at hun rigtigt gerne vil.. 

Da min X og jeg gik fra hinanden, så lavede vi en aftale om at der skulle gå 3-4 måneder inden vores søn skulle introduceres for nye kærester. og det er samme kriterier begge veje, selvom jeg har sønnen størstedelen af tiden.. 

Han har nu været sammen med sin kæreste i knapt 2 måneder mener jeg det er, og jeg holder stadig fast i den aftale - han prøver at overtale mig til at lempe på den, men det går jeg ikke med til. Både pga hvad jeg selv er klar til det (EGO I know), men også for min søns skyld, som er rigeligt påvirket for tiden over at hans far og jeg bor hver for sig.

Så det er det som du også snakker om med at forholde sig til at en anden kvinde kommer "til at lege mor" overfor mit barn - den har jeg det en smule svært ved, men er mere og mere ved at vænne mig til tanken.  Men kan godt forstå den følelse du har omkring lige det, selvom jeg ved at hun ville være bedre til at sørge for at knægten fik det rette mad osv. 

sender dig lige et kram her til sidst