Jeg skriver dette indlæg anonymt. Ved ikke helt hvorfor men det føles bare som det rigtige at gøre..
I dag var jeg til samtale med min leder. Jeg har løbende haft samtaler efter jeg er kommet tilbage fra sygemelding. Hvilket er fint nok men det gør at jeg stadig bliver mindet om det og stadig skal snakke og forklare føler jeg.
Men i dag var slem. Jeg har igen igen igen haft en del fravær pga. sygdom med pigerne. Jeg ved godt at det ikke er smart og særlig stabilt men ved faktisk ikke hvad vi skal gøre. Har bare ingen til at tage pigerne når de er syge.
Men min leder har så bestemt at jeg fra næste år ikke skal have en klasselærer funktion. Den havde jeg ikke set komme. Forstår godt hendes grund med stabilitet og bedst for klassen.
Men jeg er hammrende god til at være klasselærer, jeg lytter og løser og forventer. Forældrene er meget glade for mig har jeg flere gange fået afvide. For mig er det meningen med mit job og mit kald.
Men ikke mere. Jeg skal være faglærer. Dvs. i mange forskellige klasser, mange forskellige fag, flere undervisningstimer, og meget meget mere hjemmearbejde end jeg har nu.
Jeg er pt. stadig på nedsat tid og det er så dejligt. Men skal jeg have 3 undervisningstimer mere om ugen er jeg faktisk på fuld til og med pænt mere at se til.
DET MAGTER JEG IKKE!!!
Længere er det bare ikke. Ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Har tudet hele dagen. SMADRET!
Oveni føler jeg mig pisset på da jeg har lagt så meget energi i min klasse. De kunne intet da jeg fik dem. Ikke lytte, ikke sidde, ikke tåle krav intet. Jeg har fået den skønneste klasse ud af dem. Men det har været hårdt.
Efter jeg kom tilbage efter min sygemelding tog det mig en måned at få dem tilbage til den gode klasse og jeg knoglede men det lykkedes.
Så hjælpen fra skolen er altså at tage det fra mig jeg er mest stolt af og den rolle jeg nyder mest. Pluds at give mig flere timer og mere arbejde. FINT!!!
Præcost det modsatte af hvad kunne hjælpe mig.
Og ved i havd jeg gør under samtalen? Ingenting. Nikker og sammentykker! Hvad fanden er det.
Men jeg har aldrig kunne gøre noget derude. Som om jeg er et lille barn der bliver irettesat.
Så nu sidder jeg her og ved bare ingenting.
Tuder og tuder og tuder....
......- der har hævede øjne og ligner lort.
ps. Der sker i øvrigt og oveni i alt heller INGENTING i børnehaven.
Jeg magter ikke mere.
