Skouboe skriver:
Vi var på Hillerød i dag, fordi Silja skulle evalueres af en Fysioterapeut, og det var en blandet fornøjelse.
Vi lægger Silja på en måtte med noget legetøj, og sidder og snakker et par minutter, hvorefter hun siger: "Jamen, når jeg kigger på hende som hun ligger der, er der ingen tvivl om at hun er bagud rent motorisk!"
Bare sådan. Jeg må indrømme at jeg lige der fik en synkende fornemmelse i maven og en klump i halsen.
Hun fortsætter så og siger: "Ja, jeg vil umiddelbart vurdere hende til at svare til et barn på 4-5 måneder" - Silja er snart 8 måneder ung.
Hun lavede en masse flere øvelser med hende og kom så med nogle solstråler - Silja er alderssvarende rent finmotorisk, selvom grovmotorikken halter ret meget, og hun er enormt opmærksom og rigtig god til at søge kontakt.
Hun kunne godt se at hun var skæv i ryggen, men mente at det skyldes at hun havde ligget i UK og hun mente at det ville rette sig.
Hun mente ikke at hendes haltende motorik skyldes hjerneskade, fx cerebral parese, men snarere var et udtryk for at hun havde haft så hård en "barndom" med refluksen og væske på ørene og hun mente at med lidt hjælp fra os, skulle det nok rette sig.
Vi har fået en stak øvelser med hjem til hende - bl.a. er det ret vigtigt at vi får trænet at stå med hende - noget hun slet ikke kan/vil - fordi det er nu hendes hofter udvikler sig, og de har brug for at der bliver lagt vægt på dem.
Og så har vi fået en tid igen om 3 måneder, så må vi se hvordan hun er rent motorisk.
Hej søde ven.
Jeg har to børn, som der har været og er lidt dit og dat med rent grovmotorisk.
Rebecka blev født med løse hofter, dvs at de klikkede ret meget og dertil en ekstrem lang ryg, så dengang for 20 år siden, fik man at vide, at man ikke måtte belaste hofterne.
Pga den lange ryg måtte hun heller ikke selv sidde, kravle eller gå før hun selv var parat, og det blev overholdt til punkt og prikke.
I dag har hun den flotteste lige ryg, og ingen problemer med ryg eller hofter. Hun kravlede først da hun var ca 15 mdr og gik ikke selv før hun var 22 mdr.
Til gengæld kompenserede hun helt utroligt omkring motorikken og hendes finmotorik var ligefrem overudviklet.
Nickolai har jo lige fra helt lille været meget syg, med forsnævret luftrør, uttallige lungebetændelser, lavt emunforsvar og jeg skal komme efter dig. Det har gjort, at han aldrig er kommet med motorisk, men børn er forunderlige, for så kompenserer de på så mange andre områder.
Han er en glad dreng, der holder af de stille sysler, har en flot finmotorik og havde det tidligt, men nogen atlet bliver han aldrig.
Med dette vil jeg blot sige, at naturligvis gør man sit bedste for sit barn, men man skal ikke fortvivle.
Når jeg ser på mine 3, så har den ene altid været en ren abekat rent grovmotorisk, klatret, kravlet og det meste af tiden altid i bevægelse. Nr 2 er ok, men er ikke særligt ferm fysisk
og bliver ingen balletdanser, men til gengæld er hun en wizz til at tegne og male, spille, synge, dygtig i skolen og mange andre ting, og nr 3 har helt kompenseret og kører stort set på sin hjernekapasitet, er fænomonal til sprog og it. m.m.
Alle 3 er de meget forskellige, men de har så udviklet sig i forskellige retninger.
Så selvom der er meget focus på det fysiske i disse år, så skal jeres børn nok klare sig alligevel, der vil der være så mange andre områder, hvor de vil være bedre, end til det andet.

Kærligst
Sussie