Kære søde piger.
Efter Trines indlæg om ikke at føle sig tilstrækkelig, er der vist ingen tvivl om at de fleste af os ind imellem oplever denne ubehagelige og destuktive tilstand. Da jeg så lå i min seng igår aftes og læste, stødte jeg på et utroligt rammende citat. Det er fra bogen 'Michael Laudrups tænder', som mange af jer sikkert kender. Det er Maise der skriver til Camilla i dette tilfælde, og hun fortæller om noget hendes kæreste har lært hende. Jeg tror vi alle kan have godt af at minde os selv om netop dette ind imellem... Her er citatet:
Det er faktisk noget af det bedste, min kæreste har lært mig: At man ikke skal dømme sig selv, sit forhold, sit arbejde på dagsformen, men på det lange seje træk. På helheden. Jeg har altid været slem til at bedømme alting ud fra, hvordan jeg havde det lige nu, her, i dette sekund. Men Axel har lært mig, at der er gode dage, og der er dårlige dage, og hvis man bare grund-elsker hinanden, så går det nok. (citat slut)
Denne øjenåbner som jeg fik sent i går aftes ville jeg lige dele med jer - verdens bedste mødregruppe!
For ind imellem ER vi sgu nogle sølle mødre/kørester/koner, men henover det lange, seje træk - ja, da tror jeg at vi allesammen er gode, kærlige, omsorgsfulde og opmærksomme superkvinder!

KH Astrid
Anmeld