totalt morpattet:S

Sådan er min også.. Dog er hun 2 år og har altid vil røre ved mig hele tiden, og helst ved babserne... 

Babserne det er mine og det får hun også at vide... 

Skal så siges, at hun er aldrig blevet ammet... 

Måske det er tryghed eller "Mor jeg har savnet dig"

Ansemusen skriver:

Det er HELT normalt (og ligeledes et sundhedstegn), at de får separationsangst ca. omkring 8-10 måneders alderen - det kan variere.

Her begyndte det så småt ved 7 måneders alderen, og nu snart 10 måneder gammel, er det toppet! Thias er MEGET morsyg og hvis jeg er i nærheden, så dur Far sjældent på trods af at Farmand har været en meget deltagende Far

Det er mega hårdt, det synes jeg også! Nogle dage kan jeg i perioder af dagen slet ikke engang lave noget i køkkenet, selvom han er lige ved siden af mig, uden at han græder som om han er blevet forladt.

De små bliver bange, fordi de pludselig opdager, at de ikke længere er i symbiose med deres Mo, at de er sig selv, og at Mor kan gå, når hun vil - det er rigtig skræmmende for et lille barn! Og når de så oven i det starter i institution, tror jeg det gør det endnu sværere for dem at håndtere.

Det går heldigvis over - det siger jeg hver dag til mig selv

kan da godt forstå at de bliver skræmte.. nu har man jo gået hjemme med dem altid, og pludselig skal de ud til fremmede.. merle sad i sin højstol i køkkenet mens jeg stod og skrællede kartofler, hun græd som pisket.. og selvom hendes onkel tog hende op græd hun stadig jeg blev vildt frustreret og sagde til hende at hun skulle stoppe med det pjat, hvilket resulterede i en endnu mere grædende baby og dårlig samvittighed det er sku ikke nemt..

MoarJ skriver:

Sådan er min også.. Dog er hun 2 år og har altid vil røre ved mig hele tiden, og helst ved babserne... 

Babserne det er mine og det får hun også at vide... 

Skal så siges, at hun er aldrig blevet ammet... 

Måske det er tryghed eller "Mor jeg har savnet dig"

ja det kan da sagtens være at det er tryghed.. her skal hun hele tiden være i mit ansigt.. hele tiden røre ved min mund eller bare ligge på mit bryst.. giver hende lov så meget jeg kan, men der skal nu engang osse laves aftensmad..

merle2010 skriver:

kan da godt forstå at de bliver skræmte.. nu har man jo gået hjemme med dem altid, og pludselig skal de ud til fremmede.. merle sad i sin højstol i køkkenet mens jeg stod og skrællede kartofler, hun græd som pisket.. og selvom hendes onkel tog hende op græd hun stadig jeg blev vildt frustreret og sagde til hende at hun skulle stoppe med det pjat, hvilket resulterede i en endnu mere grædende baby og dårlig samvittighed det er sku ikke nemt..

Det med at de finder ud af at de ikke længere er i symbiose med deres Mor, er ikke mht. institution. De har simpelthen ikke før nu forstået, at de ikke hænger sammen med Mor længere. Det er først noget de forstår i denne fase, og derfor de bliver angste for at være separeret fra Mor. Men institutionsstart forværrer selvfølgelig reaktionen, da Mor jo så er væk.