lige endnu et ? om trodsalder...

Har siddet og læst lidt i den anden tråd ang trodsalder...

Er det noget alle børn SKAL igennem, eller er der nogen der 'slipper' uden om den ? 

Ved godt at nogle er mere trodsig/hidsig end andre..

Er det forkert hvis et barn på 3 ikke har været igennem den periode?

Og hvordan bedømmer man grad af trodsalder og definere den?

Vi har selv en dreng på 2½ år, som ikke viser tegn på trodsalder endnu.

Han kan godt sige; det gider jeg ikke - hvis vi beder ham om noget, men det ser jeg ikke som trodsalder - men mere at det har han ikke lyst til og det at han har sin egen mening.

Men ellers er der ikke sådan rigtig noget. Han er med til at dække bord hver dag, tager sin tallerken til vasken efter han har sagt tak for mad og i det hele taget en hjælpsom dreng.

Er vi ude at handle og han finder nogle ting han mener vi skal have med hjem, er det nok at sige; freder, det har vi derhjemme skat - læg det på plads. Hvilket han gør. Kravler han op i køledisk er det; freder, jeg vil gerne du hopper ned derfra. Siger han nej, svarer jeg retur; jeg tæller til 3 og så skal du være nede. Han er gerne nede inden jeg når til 2. 

Vil han ikke med ind efter leg ude i haven, aftaler vi at han får 5 min mere og så skal han komme ind. Hvortil han med glimt i øjet siger; ja mor, du sætte æggeur 5 min her på skraldespand, når den ringer jeg færdig med at lege... Efter nogle min. kommer han ind helt af sig selv.

Mor til Frederic skriver:

Har siddet og læst lidt i den anden tråd ang trodsalder...

Er det noget alle børn SKAL igennem, eller er der nogen der 'slipper' uden om den ? 

Ved godt at nogle er mere trodsig/hidsig end andre..

Er det forkert hvis et barn på 3 ikke har været igennem den periode?

Og hvordan bedømmer man grad af trodsalder og definere den?

Vi har selv en dreng på 2½ år, som ikke viser tegn på trodsalder endnu.

Han kan godt sige; det gider jeg ikke - hvis vi beder ham om noget, men det ser jeg ikke som trodsalder - men mere at det har han ikke lyst til og det at han har sin egen mening.

Men ellers er der ikke sådan rigtig noget. Han er med til at dække bord hver dag, tager sin tallerken til vasken efter han har sagt tak for mad og i det hele taget en hjælpsom dreng.

Er vi ude at handle og han finder nogle ting han mener vi skal have med hjem, er det nok at sige; freder, det har vi derhjemme skat - læg det på plads. Hvilket han gør. Kravler han op i køledisk er det; freder, jeg vil gerne du hopper ned derfra. Siger han nej, svarer jeg retur; jeg tæller til 3 og så skal du være nede. Han er gerne nede inden jeg når til 2. 

Vil han ikke med ind efter leg ude i haven, aftaler vi at han får 5 min mere og så skal han komme ind. Hvortil han med glimt i øjet siger; ja mor, du sætte æggeur 5 min her på skraldespand, når den ringer jeg færdig med at lege... Efter nogle min. kommer han ind helt af sig selv.

Jeg kan desværre ikke svare dig på om de skal igennem trodsalder eller ej, men nå da lige kommentere at det da er en helt igennem vidunderlig dreng du har - blir jo helt forelsket ud fra det du skriver Nyd ham!

Luka er 3 år og 5 mdr. og han er først kommet i den alder for et par mdr. siden, hvor han virkelig kan blive trodsig. Han er så sjov nogen gange og jeg kan ikke lade være med, at trække på smilebåndet - uden at han ser det.

Ved ikke om alle børn kommer i den fase. Børn er jo forskellige.

patella skriver:

Jeg kan desværre ikke svare dig på om de skal igennem trodsalder eller ej, men nå da lige kommentere at det da er en helt igennem vidunderlig dreng du har - blir jo helt forelsket ud fra det du skriver Nyd ham!

tak for svar...

Det er blot noget jeg har gået og tænkt over. Fordi vi har 2 fætre der også er fra 2008. Den store fra januar, vores i sep og lille fætter fra nov. 

De er begge i trods alder - big time... Så havde sådan tænkt på hvornår det bliver vores tur. 

Men ved også at vi har en hel anden opdragelse - forståelse og gensidig respekt herhjemme. I forhold til de 2 andre. 

I min verden må han da hellere end gerne sig nej til spørgsmål eller lign. uden at jeg ser det som trods - men mere at han er da sej at have sin egen mening. Vi andre siger jo også nej til nogle ting..

Han ved når han gør ting der ikke er i orden og som den bandit han er når han inden vi andre får sagt det; freder, det er bare ikke i orden - og retter fejlen/ samler det op igen eller lign. 

Ligeledes hvis jeg siger; freder gider du lige give mig den der? Hvortil han svarer; mor! det hedder altså be om...

MoarHvidovre skriver:

Luka er 3 år og 5 mdr. og han er først kommet i den alder for et par mdr. siden, hvor han virkelig kan blive trodsig. Han er så sjov nogen gange og jeg kan ikke lade være med, at trække på smilebåndet - uden at han ser det.

Ved ikke om alle børn kommer i den fase. Børn er jo forskellige.

det er også den tanke jeg har, uden at være sikker. 

for syntes bare man hører så meget om den alder og der findes bøger og flere link til gode råd osv. 

Så ved ikke om frederic går udenom eller det kommer når han starter i bh til aug.

- skriver:

Børn er forskellige som du selv skriver.

Mit ældste var rimelig rolig som din, men fik så ellers et hysterisk anfald uden lige ind i mellem. 

Min nummer to havde/har altid haft temperament hver dag så ham kunne vi slås med, men nu er der evt snak om noget taktil skyhed i forhold til ham, så måske det spiller ind, med alderen, uanset hvad er han dog i hvert fald blevet roligere....

Trodsalder vil jeg forklarer som en JEG VIL alder. Hvor de selv skal have lov at rase ud så de forstår mor/far ikke giver efter. Dog selvfølgelig med mors/fars støtte, for det er en hård tid for dem.

Mine 2 store har en gang hver smidt sig i en butik og det var nok. 

 

Om alle kommer igennem det, der er jo ikke en facitliste, så nok ikke, måske der så kommer en hård periode på et andet tidspunkt?

sikke 2 vidt forskellige børn du har... 

Er den ældste stadig rolig med hysteriske flip? 

Men dejlig at nr 2 er blevet roligere...

Frederic kan efter han har nægtet at rydde op og hvor vi så hjælpes ad med det sige; jeg er altså sur... Hvor jeg svarer; det må du også være - det er der intet forkert i.

Hvor han efter 2-3 min kommer styrtende og får et kram; mor? jeg er ikke sur mere... 

Mor til Frederic skriver:

Har siddet og læst lidt i den anden tråd ang trodsalder...

Er det noget alle børn SKAL igennem, eller er der nogen der 'slipper' uden om den ? 

Ved godt at nogle er mere trodsig/hidsig end andre..

Er det forkert hvis et barn på 3 ikke har været igennem den periode?

Og hvordan bedømmer man grad af trodsalder og definere den?

Vi har selv en dreng på 2½ år, som ikke viser tegn på trodsalder endnu.

Han kan godt sige; det gider jeg ikke - hvis vi beder ham om noget, men det ser jeg ikke som trodsalder - men mere at det har han ikke lyst til og det at han har sin egen mening.

Men ellers er der ikke sådan rigtig noget. Han er med til at dække bord hver dag, tager sin tallerken til vasken efter han har sagt tak for mad og i det hele taget en hjælpsom dreng.

Er vi ude at handle og han finder nogle ting han mener vi skal have med hjem, er det nok at sige; freder, det har vi derhjemme skat - læg det på plads. Hvilket han gør. Kravler han op i køledisk er det; freder, jeg vil gerne du hopper ned derfra. Siger han nej, svarer jeg retur; jeg tæller til 3 og så skal du være nede. Han er gerne nede inden jeg når til 2. 

Vil han ikke med ind efter leg ude i haven, aftaler vi at han får 5 min mere og så skal han komme ind. Hvortil han med glimt i øjet siger; ja mor, du sætte æggeur 5 min her på skraldespand, når den ringer jeg færdig med at lege... Efter nogle min. kommer han ind helt af sig selv.

Det siges, at børn der ikke gennemgår trodsalderen bliver forfærdelige teenagere - så jeg ville til enhver til foretrække en umulig 2-3 årig fremfor en ustyrelig teenager som jeg iøvrigt selv har været - (Og min mor kan slet ikke nikke genkende til trodsalder stadiet)

Mor til Frederic skriver:

sikke 2 vidt forskellige børn du har... 

Er den ældste stadig rolig med hysteriske flip? 

Men dejlig at nr 2 er blevet roligere...

Frederic kan efter han har nægtet at rydde op og hvor vi så hjælpes ad med det sige; jeg er altså sur... Hvor jeg svarer; det må du også være - det er der intet forkert i.

Hvor han efter 2-3 min kommer styrtende og får et kram; mor? jeg er ikke sur mere... 

Det er simpelthen så sjovt at læse dine indlæg - for sådan er det også hjemme hos os - fuldstændig! Vi har heller aldrig oplevet trodsalder hos den ældste på 4 år......kodeordene her er:

Opdragelse fra forælder til barn.

Respekt begge veje.

Kærlighed overalt.

Jeg troede heller ikke at mine drenge ville komme i trodsalderen, men da de var fyldt 4 år kom den - havde håbet at den bare ikke ville komme, men næ nej! Og så dem begge på samme tid !! Jubii.... Nu fylder de snart 5 år, og nu er de ved at være de gode gamle drenge igen 

qp skriver:

Det siges, at børn der ikke gennemgår trodsalderen bliver forfærdelige teenagere - så jeg ville til enhver til foretrække en umulig 2-3 årig fremfor en ustyrelig teenager som jeg iøvrigt selv har været - (Og min mor kan slet ikke nikke genkende til trodsalder stadiet)

kan man gøre noget for at de kommer i trodsalder? lige som når forældre planlægger at få skoldkopper...

Frederic går uden om hysteriske børn og gider ikke lege med hans fætre som begge er i trodsalder og begge er ret voldelige anlagt...

Jeg var ikke selv igennem trodsalder og var heller ikke en ustyrlig teenager, der gik i byen - drak øl osv. 

Da jeg så mine klassekammerater begynde på de ting, sagde jeg til mig selv; jeg vil aldrig spilde penge på sprut. Og det har holdt ved lige siden. Er hverken religøs eller noget, men bare aldrig smagt alkohol...