Hvor meget samvær med 10 uger gammel baby

Zeus skriver:

Jeg vil svare lige som jeg skrev i en anden tråd... Hvordan kan du nogensinde regne med, at han "lærer" noget som helst, hvis ALT hvad han får - det er kritik

At din søn er utryg, kan lige så godt have noget med dig at gøre.. Tvivler på du udsender de bedste vibrationer, og det kan din søn mærke, ligesom faren nok heller ikke er glad for, at du kritisere alt hvad han gør, og derfor heller ikke udsender "glade og trygge" vibrationer...

Jeg synes du skal finde ud af, hvordan du ser ud over, at han gik fra DIG, og ser  på, hvad der er din søns bedste... Og det er ikke, at miste sin far, fordi far gik fra mor. Han vil jeres søn nu, og det skal du give ham plads til.

 

Anonym skriver:

jeg har prøvet og sige tingene pænt til ham mange gange og siger ikk du skal gøre sån og sån men at han lige skal passe på hovedet for det kan han ikk selv holde og at han godt må tage ham ind til sig og trøste ham når han blir ked og mange andre ting men når han så vælger ikk og tage imod de råd man gir ham hva gør man så ?? for jeg den som kender min søn bedst og kan da se hvis han ikk kan lide de ting han gør når han begynder og græde hele tiden hva han normalt ellers aldrig gør

og bortset fra det så det ikk mig som ødelægger noget han har ondt i røven over jeg kommet videre med mit liv og ikk vil høre på hans nedladende tone og han har prøvet at ødelægge det 3 gange indtil videre hvor han prøver at køre psykisk på mig og kalder mig diverse ting over sms og i tlf så har været nødt til at skifte nummer jeg har prøvet at forklare ham at hvis vi skal ha tingene til at fungere her så må han snakke ordentligt til mig

Det er et meget typisk problem med mødrene. Vi har monopol på vores baby og alt, hvad vi gør er rigtigt. Fædre prøver så godt de kan, men vi kommer som nogle løverne og vi siger hele tiden, at de gør det forkert.

Jeg synes, at du skal være glad, at han i det mindste prøver noget. Der er mange herinde som aldrig få besøg igen af barnets far og det er ikke sjovt.

Jeg synes, at du skal holde afstand og lad ham vugge ham så tosset han vil, lad ham lære at give ham flaske (så svært er det hellere ikke ) og lad ham holde ham fra afstand, hvis det er sådan han er mere trygt. Husk at spæd og mænd ikke altid er bedste venner, mens kvinder smelter og har nogle instinkter til at passe på dem. Med mindre du kan se, at dit barn skal snart dø   Så synes jeg at de skal få lov til at lære hinanden at kende og babien vil uden problem akceptere at hans tosset far vugger ham og at hans mor laver tingene perfekt, men han bliver glad for at han alligevel har en far i nærheden...

Zeus skriver:

Jeg vil svare lige som jeg skrev i en anden tråd... Hvordan kan du nogensinde regne med, at han "lærer" noget som helst, hvis ALT hvad han får - det er kritik

At din søn er utryg, kan lige så godt have noget med dig at gøre.. Tvivler på du udsender de bedste vibrationer, og det kan din søn mærke, ligesom faren nok heller ikke er glad for, at du kritisere alt hvad han gør, og derfor heller ikke udsender "glade og trygge" vibrationer...

Jeg synes du skal finde ud af, hvordan du ser ud over, at han gik fra DIG, og ser  på, hvad der er din søns bedste... Og det er ikke, at miste sin far, fordi far gik fra mor. Han vil jeres søn nu, og det skal du give ham plads til.

 

han får ikk kritik jeg prøver og hjælpe ham med de ting som er bedst for vores søn det jeg vil ha svar på er hvois meget samvær de skal ha ikk alle mulige ting i tror i ved hva der foregår da det ver en meget lang historie og i kender hverken mig eller ham men hvis i vil sætte jeres børn glæde på spild med bare og lade være med og prøve og lære deres far bare en lille smule om at passe et barn så han måske ku få ham hjem på weekend eller noget i fremtiden skal i da være velkommen til det

Anonym skriver:

jeg har prøvet og sige tingene pænt til ham mange gange og siger ikk du skal gøre sån og sån men at han lige skal passe på hovedet for det kan han ikk selv holde og at han godt må tage ham ind til sig og trøste ham når han blir ked og mange andre ting men når han så vælger ikk og tage imod de råd man gir ham hva gør man så ?? for jeg den som kender min søn bedst og kan da se hvis han ikk kan lide de ting han gør når han begynder og græde hele tiden hva han normalt ellers aldrig gør

Jeg har samme "problem" med min datters farmor.. Hun gør også alt forkert, og respekterer ikke min datters grænser, og kan ikke finde ud af at se de tegn hun giver hende.. Til at starte med, var jeg også over farmor hele tiden, og ville overhovedet ikke have, at hun skulle sidde med hende! Hvorfor skulle hun dog det, når min datter tydeligvis havde det bedst hos mig??

Men sådan kan man ikke se på det.. Jeg lærte hurtigt at give slip, og tænkte at nårh ja, vi skal jo kun være heroppe i 1-3 timer, lad hende da for pokker. De skal også have mulighed for at skabe et bånd, og det gør de ikke, hvis min datter sidder på mit skød hele vejen igennem besøget. Jeg skal stadig sidde på mine hænder, og nærmest tape min mund til, for ikke at give "gode råd" hele tiden, men ved du hvad, min datter dør ikke af det... Tværdimod så ville det være så synd for dem begge, hvis jeg ikke tillod, at de var sammen, fordi jeg mener at farmor gør alt forkert... Hun skal nok lære det, og om ikke andet, så er min datter snart så stor (hun er 4 mdr), at hun nok skal sige fra - hvilket hun allerede gør - når hun får nok. Og dér tager jeg hende over til mig, men farmor får hende igen, når hun er glad igen og har fået et lille pusterum.

Farmor er også lige så stille ved at finde ud af, hvad hun ikke skal gøre, og hvordan hun får hende trøstet ordentligt igen, og det ville hun ikke have gjort, hvis jeg havde taget styringen hele tiden.. For det lærer hun jo netop ikke noget af!

Så igen, giv tid og plads til at de kan lære hinanden at kende.. Han lærer det ikke i løbet af én times samvær om ugen, og han skal nok finde ud af, hvad jeres søn ikke bryder sig om - hvis han får tid til selv at se det - så giv slip.. Jeres søn dør ikke af, at far holder sutteflasken forkert

jeg ville lade faderen lærer tingene og se på og ikk sige der og det og det gør du forkert for så bliver han så usikker og opgiver måske helt til sidst, jeg ville ihvertfald ikk have det godt hvis der var en der ponket mig i hovedet konstant med hvad jeg gjorde forkert,

han ska nok lære det hvis du lader ham det(:

med hensn til samvær ville jeg mene to gange i ugen  af en times varighed var fint(;