Lørdag d. 12/3-11 var slimproppen gået da jeg stod op kl 6.30. Det havde været en meget urolig nat, uden jeg vidste hvorfor, men sådan var de sidste mange nætter af min graviditet - dog denne nat havde jeg været oppe 6-7 gange, hvilket er min rekord. 
I løbet af Lørdag formiddag får jeg en smule muren i underlivet, som sidenhen viser sig at være veer. Vi venter gæster og jeg forbereder dem på at vi måske må sende dem ud af døren før tid hvis det går stærkere end vi regner med, men at de stadig er velkommen. Vores gæster kommer og jeg render og leger med mine 2 niecer på 4 år, dog lidt besværet af de veer ind imellem, men vi hygger os. 
Hen på eftermiddagen bliver de sådan lidt trælse men ikke mere end jeg må vandre lidt for at holde det ud. Min kæreste er begyndt at tænke på at tage tid, sende gæsterne hjem osv, men jeg slår det hen med at jeg har det fint, og der er god tid endnu. 
Kl 17.30 kører de sidste gæster hjem, og kl 18 ringer vi til fg for at forberede dem på at der nok snart skete noget. Vi får af vide at vi skal bare blive hjemme så længe vi er trygge og komme ind senere, hvilket passede mig fint, for aftensmaden var lige blevet færdig og jeg var SULTEN (spiste dog meget lidt, kunne ikke koncentrere mig pga veerne). Efter aftensmaden tager min kæreste tid på veerne igen og beslutter sig for at NU skal vi altså køre. Så jeg ringer til fg og melder vores ankomst.
Kl. 19.30 ankommer vi til fg, efter 50 km i bil som faktisk var mere smertefuldt end veerne synes jeg (ih hvor kæresten dog fik skæld ud, ups 
Jeg bliver undersøgt, og er faktisk 8 cm ÅBEN. Wooow tænkte jeg - så kan jeg da egentlig godt forstå at det gør lidt avs det her. Under undersøgelsen finder de så desværre også ud af at bette mand står alt for langt oppe til at blive født endnu. Så omkring kl 22.30 bliver jeg undersøgt igen, bette mand har det fint, men der er ikke sket mere end ved sidste undersøgelse, selvom jeg synes veerne bider hårdere. Det bliver besluttet at jeg skal have lagt et ve drop og en epidural blokade. Og den epidural gjorde virkelig gavn, jeg får små blundet lidt undervejs til det sidste, og får samlet kræfter. Kl. 2.40 får jeg af vide at jeg har presseveer (kan ikke selv mærke dem pga blokaden) og må presse.
Kl. 2.59 føder jeg en smuk dreng på 3430 gram og 52 cm. 
Ved nærmere undersøgelse af vores dreng, viser det sig at han har været stresset under fødslen og derfor ikke kan styre hans blodsukker. Så han får lagt en sonde, får lidt mad i sonden hver 2. time samtidig med at jeg ammer ham. Og hans stakkels hæle blev nærmeste gennemprikket hele tiden, men det tog han nu flot. Ikke en eneste gang pev han over at de stak i hans hæle. Efter et par dage med meget ujævnt blodsukker, arter det sig nu pænt, og vi er blevet udskrevet idag.
Hvor er det bare dejligt at være hjemme igen.
Og så lige lidt billeder af den skjønne dreng
