Hvor sød kan man være...

Nanna er i nogle dage kommet hen til os for at blive pustet og nysset på hænderne, når hun har slået sig. I dag på puslebordet sparkede hun pludseligt, så hun slog hovedet op i væggen. Noget betuttet og med pylrelyde rakte hun hånden frem, så jeg kunne puste 

Da hun skulle i nattøj her til aften, skyllede jeg lige hendes højt elskede sut, og spurgte for sjov: kan du sige "Sut". "Ut", kom det så lige så tydeligt fra hende. Så dygtig!

Åh, de har bare været så nutte kære begge to i dag. Vi har haft gæster (de sædvanlige bedsteforældre og faster), og de har rigtig charmet og gjort sig til og danset deres uimodståelige dans med numsen stikkende bagud rokkende fra side til side.

Jeg smelter i flere etager, som svigermor ville have sagt (jeg ved da egentlig ikke hvad det betyder...).

Knus Line - med søde dejlige børn (eller er det fordi de nu sover...)

Nårh, hvor dejligt Line... . Det er slet ikke til at stå for, at de sådan er begyndt at være forståelige.

Knus fra B

nåårhhh.... søte små mussebørn!

Med fare for at himlen falder ned, så prøver jeg lige at afsløre at den ellers enormt hidsige og vrælende Malte har været eksemplarisk i denne weekend - sammen med storesøsteren faktisk, så tø søde ud af to mulige - det er sgu da flot!! De legede faktisk så fint sammen i går aftens at jeg kom til at falde i søvn på sofaen, og først vågnede kl 20 da Casper kom hjem, og konstaterede at Malte havde pakket Freja ned i en flyttekasse!

Malte har forresten lært at fløjte!! Både ind og ud, så han går her med trutmund og "suger" som Freja kalder det. Desuden har han helt konsekvent peget på sit øre hver gang jeg spørger om hans næse - det er vel egentlig flot, selvom det er lidt forkert.... Og så kan han sige som en gris, altså snork-grynte når han ser grisen i hans bog. Så heeeelt uden evner er han jo ikke den bette hidsigprop!

God søndag fra Marie