For nogle måneder siden opdagede vi, at Albert har en hvid bule på størrelse med en 2-krone. Den skifter indimellem farve til blå med hvid kant.
Bulen sidder i nakken, dér hvor nakkemusklerne hæftes fast på kraniet. (Håber, det giver mening.)
Den virker ikke øm. Vi har trykket og nulret, og der kommer ingen reaktion fra ham.
Først troede vi, at det var et blåt mærke fra at have gokket hovedet på noget legetøj på gulvet, men efter 14 dages tid snakkede jeg med SP'en om det, og hun anbefalede os at gå til lægen.
Lægen kiggede, hev fat i en anden læge i praksissen og de mente, at det er et garnnøgle af små fine blodårer/-kar. De mente heller ikke, at det gjorde nogen skade, når nu han ikke er påvirket af det.
Men de ville meget gerne sende ham til scanning, hvis jeg ønskede det. Og at det var et stående tilbud.
I første omgang takkede vi nej til scanningen, da vi var tilfredse med forklaringen.
Igår snakkede Nicolai og jeg så om, at det ser ud til at være blevet større. 
Både i omkreds og i "højden"...
Jeg kan mærke, at jeg begynder at blive bekymret. Men det er måske bare fordi, Albert har været syg siden lørdag, hvor han fik 39,7 i feber, blev utroligt pjevset og vi måtte en tur til lægevagten (der konkluderede, at det var en virus).
Det er første gang, at han er syg sådan her. Feberen er væk, men han er stadig utroligt pjevset, vil hænge på armen hele tiden (og det får han selvfølgelig lov til!) og har en rigtigt grim hoste.
Det gør ondt på ham, når han hoster, for han græder inderligt hver gang.
Måske bekymringerne for dét i nakken, er forstærket af, hvor skrøbelig han ser ud, når han er syg og af hvor træt jeg er.
Imorgen ringer jeg til lægen og får en tid til et tjek. Både for bule og hoste.
Der er egentlig ikke rigtigt lagt op til andet med dette indlæg, at jeg havde brug for at få sat ord på og håber, at der måske lige er én af jer, der har oplevet sådan en bule før.
Til sidst en syg Albert hos en træt far - ved lægevagten.
