Hvis jeg føder til termin, (eller før) er det her den sidste weekend uden at være nogens forældre...
Jeg sagde det mest i sjov, lige inden vi skulle sove, men fornemmede at Jørn også blev sådan lidt "fuck!!" - ikke at det egentlig kommer som nogen overraskelse jo, men så alligevel?!
Anyway, han rullede om på den anden side, og snorkboblede efter 3 minutter - jeg er så stadig lysvågen, efter 1½ time...
(at jeg sov 10 timer i streg i nat, har nok intet med det at gøre...
)
Jeg tror nu stadig ikke på, der sker noget lige med det første. Jeg har ingen tegn what-so-ever, eller dvs. jeg har faktisk pænt ondt i min lænd og mine baller - det er bare kommet fra den ene dag til den anden. Imorgen - senere i dag - skal vi til svigermors fødselsdag, så til globryllup, så til noget i stil med kreativ messe i Lillebæltshallerne og så spise hos min mor. Er allerede ved at få lidt koldsved over dagens program... Jeg er nemlig blevet temmelig meget tilhænger af det der middagslurkoncept igen.. 
Igår ringede min mor og skulle "bare lige høre..." -efter 20 minutter havde hun remset sin arbejdsplan, og fritidsplan, op, for de næste 3 uger, og forklaret hvornår det altså ville passe bedst at jeg fødte. Min farmor ringede idag, "bare for at høre..." og ingen af de to kvinder ringer NOGENSINDE op, "bare lige for..." Det er gjort i en god mening, jeg ved det godt, men jeg har lyst til at rive hovedet af dem! INCL. svigermor! Rigtig meget incl. svigermor!
Hun føler nemlig, at hun ikke er "god nok", at hun bliver "holdt udenfor", og at det slet ikke er lige så godt at "blive farmor som mormor"... Hun forstår ikke, at vi ikke inddrager hende noget mere, og hun kan TYDELIGT mærke, at min mor og stedfar er meget mere "på" end hun får lov at være! Que - siger jeg så bare!! For svigermor og Jørn arbejder samme sted, ergo får hun, hver evig eneste dag, at vide hvordan det går herhjemme. Min mor og mig tales/skrives ved, sådan ca. en gang i ugen.
Jeg har ikke "drøftet" ting med min mor, som jeg ikke har med svigermor, lige bortset fra 1. min hæmoride
, 2. min mors oplevelse med vaginal fødsel (som hun har oplevet 4 gange, og svigermor 0 gange) og 3. om det var helt hul i hovedet, at spørge min lillebror om han vil stå i børnetestamente.
Alle tre ting som jeg vil mene, det er ret naturligt at tale med sin egen mor om?! Svigermor har dog ikke beklaget sig til mig, men sørger altid for at gøre det til Jørn.. Han glatter lidt ud, taler hende "til ro" og så er det væk igen for ham. Men jeg bliver ked af, at hun føler sig holdt udenfor, for jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at inddrage hende? Opfinde problemer hun kan hjælpe mig med at løse? Love hende alt muligt om fx pasning af barnebarn, som jeg endnu ikke ved om er aktuelt og hvornår? Jeg burde nok bare tale med hende, men synes også bare det er at "angribe" hende lidt, når nu hun ikke har sagt tingene til mig..
Nåh, det var slet ikke meningen det skulle blive så langt - eller dybt - jeg ville bare dele min "fuck" oplevelse med Jer, mens jeg alligevel spiste natmad!
(og så lige forklare, at jeg altså heller ikke er at finde på baby.dk før engang imorgen aften - rettelse, senere i aften, men at det næppe har noget at gøre med at jeg føder!)
Håber I alle får en fantastisk weekend!
Anne - som nu er 39+0 og dermed en uge fra termin; men stadig med tålmodigheden i behold!